OL-ekspert tror ikke på flere medaljer til Nordjylland
De nordjyske atleter får svært ved at hive medaljer med hjem – i hvert fald hvis man spørger OL-ekspert Hans Peter Rytter.
Det ser sort ud for de tre nordjyske atleter, der skal i aktion tirsdag eller onsdag, hvis man spørger OL-eksperten, Hans Peter Rytter.
Den første der skal i aktion tirsdag er Amalie Thomsen, som var ude i en to’er kajak mandag. Her blev hende og makkeren nummer seks ud af syv i semifinalen, og ifølge Rytter gik det som forventet. Han mener, man kan se det som en opvarmning, til de skal ro fire kajak fredag klokken 19:30.
- I fire kajak kan vi håbe lidt på, at de kan være den yderste båd i finalen, hvis de er rigtig heldige, og så er det vidst også det. Der er ikke de store medaljechancer der, siger Hans Peter Rytter, OL-ekspert.
Hos den nordjyske BMX køre, Niklas Laustens fra Hadsund, har OL-eksperten heller ikke de store forventninger til medaljer.
-Jeg kan sige så meget, at hvis du sætter en tyver på, at han vinder OL-guld, så får du 4.000 kroner tilbage. Det siger lidt om, hvilke chancer han har. De er 32 deltagere, og han skal være glad for at nå en semifinale - altså blive blandt de 16, og så tror jeg, det er det, siger han.
Niklas Laustsen skal på banen onsdag klokken 14:34.
OL-eksperten har størst forventninger til damedoublen, Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl, som skal i aktion tirsdag klokken 14:55, hvor de skal spille imod de kinesiske piger, Tang Yuanting og Yu Yang.
- Vi kan vel snige os en bronzemedalje. Den bliver svær, men jeg er imponeret over, at de vinder den her i dag (red. mandag). Der er et eller andet i de tøser, så det er ikke umuligt.
Kom endnu tættere på OL. Tag med TV2 Nord til Rio ved at tilføje os på Snapchat. Vores brugernavn er "tv2nord"