I årtier har det hvide skum været brugt af brandfolk til at bekæmpe flammer. Det er sket uden viden om, at der i skummet findes stoffet PFOS, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Og så er det unedbrydeligt, når først det kommer ud i miljøet - eller ind i menneskekroppen.
Nu har både sundheds -og miljøeksperter slået alarm, og Danmarks største miljøskandale kan være under opsejling.
Men hvad sker der med brandmændene? Og hvem skal rydde op?
For snart et år siden, i marts 2021, tikkede en nyhed ind, der skulle vise sig at blive stor. Fødevarestyrelsen havde fundet flourstoffet PFOS i kød fra græssende kvæg i Korsør. Kød, som intetanende borgere i den lokale kogræsserforening havde spist i tro om, at det var økologisk og giftfrit.
Men det indeholdt rekordhøje mængder gift, og myndighederne havde mistanke om, at det stammede fra den nærliggende brandskole, hvor man havde brugt slukningsskum til øvelser.
Én af dem, som blev overrasket, da han hørte nyheden, er Kim Lessél. I 41 år har han arbejdet med brand - og 27 år som brandchef på Flyvestation Aalborg.
- Da jeg hørte om Korsør, tænkte jeg "hov, hvad med os?". Vi har ikke spist det forgiftede kød, men til gengæld har vi vadet rundt i skummet, fortæller han.
Det var derfor med en vis bekymring, at Kim Lessél fra Frederikshavn fulgte med i sagen fra Korsør.
På Kim Lesséls gamle arbejdsplads, den militære lufthavn, der ligger ud til Limfjorden lidt nord for Aalborg, har der nemlig været brugt store mængder af skum.
- I lufthavnen har vi brugt det som hovedslukningsmiddel. Personalet har været i kontakt med det ugentligt, når vi har skullet afprøve vores køretøjer. For mit eget vedkommende har jeg i min tid som uddannelsesleder været meget i berøring med det, for det er især, når vi træner, vi rører ved det, siger Kim Lessel.
Jeg blev nervøs for, at vi brandfolk har været udsatte for det.
Øvelserne, der foregik i både Aalborg og Karup, kunne vare hele dagen.
- Det tøj, vi har har gået rundt i til øvelser, er langsomt blevet gennemvædet af en blanding af skumvæske, vand og lidt brændstof, fortæller den i dag pensionerede brandchef.
Hør Kim Lessél fortælle om øvelserne:
Selvom Kim Lessél ikke længere er aktiv brandmand, følte han sig forpligtet til at gå ind i sagen om det giftige skum.
- Min fornemmelse er, at tidligere kolleger finder det ubehageligt at skulle træde frem med deres bekymring og eventuelle kritik af håndteringen.
Lyt til Skumskandalen som podcast:
I månederne efter Korsør-nyheden undrede han sig over, at myndighederne ikke satte fokus på, om brand- og redningsfolk havde fået giftstoffet ind i kroppen.
- Vi vil gerne vide, om vi har stofferne i kroppen, og om vi skal være bekymrede. Jeg interesserer mig stadig meget for faget og mine kollegaer, og derfor har jeg påtaget mig rollen, at jeg vil arbejde for det her og have det undersøgt til bunds.
Også professor Philippe Grandjean spærrede øjnene op, da han den martsmorgen læste om fundene i Korsør.
- Det er løgn. Det kan ikke passe, tænkte jeg. Jeg var lige ved at falde ned ad stolen, for det var det højeste tal, jeg havde set i meget lang tid, fortæller Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin.
Han fik straks kemikeren på laboratoriet til at dobbelttjekke værdierne.
Men tallet var korrekt. Det var 1000 gange for højt.
Lige pludselig opdagede vi, at vi havde et akut problem.
Og det var potentielt meget dårligt nyt for de cirka 200 borgere, som havde spist det økologiske - og altså også giftige kød.
- Stoffet er ekstremt giftigt og farligt for både miljø og mennesker. PFOS er stabilt, og det ophobes i fødekæder og krop, fortæller Philippe Grandjean, som de sidste mange år har forsket i emnet ved Syddansk Universitet og Harvard University.
Kommer stoffet først ind i kroppen via eksempelvis forgiftede fødevarer, kan det få alvorlige konsekvenser.
- Det kan gå ud over hormon- og immunsystemet. Studier viser, at man reagerer dårligere på vacciner, kan udvikle sukkersyge og få forhøjet kolesteroltal, opremser Philippe Grandjean.
Kilde: Danske Vandværker og Tænk
Det er særligt fertilitet, graviditet og børn, som stofferne kan påvirke.
- Der er en række forhold, der gør, at vi må se på det her med største bekymring.
Den var en tilfældig vandprøve, der afslørede, at jorden var giftig i Korsør. Sideløbende med undersøgelser af Korsør-borgerne, begyndte myndighederne at lede efter mulige forureningssteder i resten af landet. Hundredevis af brandøvelsespladser er blevet indberettet af kommuner og regioner efter opfordring fra miljøministeriet. En del af dem i Nordjylland.
I dag er antallet af steder, hvor PFAS-forurening med sikkerhed udgør en sundhedsrisiko (eller hvor det ikke kan udelukkes) vokset til 52. I Nordjylland er der tale om 24 steder. Men der kan dukke flere op.
Siden 1990'erne har Kim Lessél og kollegaer i hele landet - og verden - anvendt det effektive og giftige slukningsskum fra producenten M3. Men det er ikke kun i brandskum, PFAS-forbindelser er blevet brugt.
Tilbage i 1949 blev det menneskeskabte stof sat i produktion - og det var så smart, at industrien brugte det til en lang række overfladebehandlinger.
Se her, hvad man har brugt flourstoffer til:
- Stofferne har været brugt til talrige af formål. Der kan være mange andre forureninger i Nordjylland, end bare lige omkring flyvestationen. Og det er noget, der måske er startet tilbage i 80'erne eller 90'erne, lyder det fra Philippe Grandjean.
Selvom han i første omgang blev chokeret over fundet af det forgiftede kød, kom det egentlig ikke som en overraskelse, at der adskillige steder i Danmark er konstateret PFOS-forurening.
- Det var et spørgsmål om tid, før vi opdagede det i Danmark også.
Netop fra sin forskning i udlandet kendte Philippe Grandjean inden sagen i Korsør til risikoen for forurening og forgiftning af jord og vand.
- Vi kender til masser af tilfælde. Der er millioner af amerikanere, der har været udsatte for PFOS i deres drikkevand. Der er også problemer i Australien, i Sverige og Tyskland.
I Danmark sænkede myndighederne i juni 2021, efter anbefaling fra EU, grænseværdierne for PFAS-forbindelser i drikkevandet.
- Vi er begyndt at se på det i EU, og der er drikkevandsforurening mange steder. Og i Danmark er man kun lige begyndt at finde ud af, hvor galt, det står til. Simpelthen fordi vi ikke har målt de steder, der burde måles, og vi har ikke ledt der, hvor grundvandet er, lyder det fra professoren.
Jeg tror, at hvis man gravede dybere og tog nogle flere prøver, så ville man også finde det endnu flere steder.
Han forklarer, at der er flere forskellige måder, hvorpå PFOS-stoffet kan ende i menneskekroppen.
- Det er jo ikke sådan, at flourstoffet bliver liggende lige præcis der, hvor man har brugt brandskum for år tilbage. Måske blæser skummet med vinden, men det bliver også opløst med regnvand. Og det siver ned mod grundvandet.
- Det kan sive ud fra et militært øvelsesanlæg til en nærliggende mark, hvor der går kødkvæg. Det kan også være brugt på en mark, hvor der dyrkes afgrøder.
Og det er ikke kun i jorden, men også i luften, det giftige stof kan bevæge sig, forklarer professoren.
- Forureningen kommer også op i luften, eksempelvis fra det kommunale forbrændingsanlæg. For stofferne bliver ikke nedbrudt. Og så regner det her ned i de danske farvande, blandt andet i Karup å eller Limfjorden. På den måde belaster vi vores fødevarer, og så finder vi PFOS i forskellig fisk og i muslinger – og de kan heller ikke nedbryde det.
Philippe Grandjean peger på, at industrien i mange år nedtonede risikoen ved brugen af stofferne.
- Virksomhederne sagde i årevis, at de her stoffer er stabile, og de gør ingen skade på miljø eller mennesker. Det var simpelthen ikke rigtigt. Det blev hemmeligholdt i forsøget på at sælge flere produkter.
Vi er først her i de senere år begyndt at finde ud af, hvor galt det står til. Problemet er, at stofferne ikke bliver nedbrudt. Så når man først man har det i kroppen, så ophobes det.
I 2006 stoppede myndighederne med at indkøbe det PFOS-holdige brandskum. Først i 2011 trådte et egentligt forbud mod brug i kraft.
Men Danmark blev advaret for 22 år siden.
Flourstoffernes giftighed har været kendt længe. Den 16. maj 2000 tikkede der en mail ind fra de amerikanske miljømyndigheder til de danske. Med emnefeltet "Phaseout of PFOS" blev der advaret om miljø- og sundhedseffekterne.
Ved en fejl blev mailen ikke arkiveret korrekt.
Ifølge Miljøministeriet anbefalede styrelsen året efter, at virksomheder udfasede brugen af PFOS. Et par år efter, i 2004, blev PFOS optaget på Miljøstyrelsens Liste over Uønskede Stoffer, "som er en signalliste til industrien over stoffer som bør udfases".
Ti år senere, i 2014, deltog Miljøstyrelsen i en såkaldt screeningsrapport, der konkluderede, at der kunne påvises PFAS-forbindelser i grundvandet ved de undersøgte brandøvelsespladser.
Undersøgelserne blev flere.
Ifølge Jyllandsposten advarede Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES), på baggrund af egne undersøgelser, i februar 2017, i et brev kommuner, regioner og Miljøstyrelsen om situationen:
"Giftige fluorstoffer truer grundvandet konkrete steder i Danmark", lød det i konklusionen på brevet til myndighederne.
Det førte dog ikke til en indsats med oprensning af stoffet, som er stort set uopløseligt i naturen. Noget, som Aalborg Kommune siden har beklaget.
Trods advarsler, signaler og anbefalinger er der gået 20 år før miljø- og sundhedsmyndighederne begyndte at undersøge brandøvelsespladser.
- Jeg er mest bekymret over, at der hidtil er sket så lidt. Der er sket ingenting i tyve år. Nu er det her problem gjort offentligt kendt for et år siden i Korsør. Så har man langsomt forsøgt at danne sig et overblik. Men der er ikke sket ret meget, siger Philippe Grandjean.
Jo længere vi venter, jo mere har det bredt sig. Og der vil være endnu flere tons forurenet jord, der skal destrueres, hvis ikke vi handler så hurtigt som muligt og vi er allerede langt bagud.
- I Danmark er vi kommet for sent i gang, konstaterer professoren endnu en gang om myndighedernes håndtering af sagen, som han kalder en skandale.
For påvirkning af flourstoffer bør samfundet ifølge ham tage yderst alvorligt, da der er risiko for, at det kan få sundhedsmæssige konsekvenser for de fremtidige generationer.
- Det kommer endda ud med modermælken, så kvinder der ammer fodrer faktisk deres nyfødte børn med de her stoffer. Det vidste industrien godt, men de sagde ikke noget. Og derfor er vi i en rigtig uheldig situation, især når man tager let på det i forhold til udfasning af stofferne, som man ønskede for en hel del år siden.
Allerede for ti år siden publicerede Philippe Grandjean og hans kollegaer et alarmerende studie.
Heller ikke det førte til handling.
- Vi kiggede på børns reaktioner på vacciner, og det kom i de bedste lægelige tidsskrifter, men der skete ikke noget. Imens har vi målt en masse på immunsystem og hormonkoncentrationer og fandt ud af, at mere og mere var galt.
Det er håbløst amatøragtigt, at man ikke har taget det her alvorligt.
Selvom det trælse nyheder, er vi nødt til at vide det, mener Philippe Grandjean.
- Det er virkelig ubehageligt for mig at skulle fortælle om det. Men på den anden side er vi nødt til at få disse informationer frem, så vi kan handle på dem. Sådan at vi ikke i fremtiden bliver udsat for så store doser, som vi hidtil har tilladt, uden at kende konsekvenserne.
- Vi er jo faktisk skyld i at have forurenet næste generation med nogle af de mest giftige stoffer, vi kender.
Mere end et år efter PFOS-forureningen blev opdaget i Korsør, sidder Kim Lessél stadig tilbage i Frederikshavn og venter.
Den pensionerede brandchef har intet hørt til, hvordan han som tidligere brandmand skal forholde sig. Og tankerne rumsterer stadig, fortæller han.
- Det fylder da. Men jeg var mere bekymret i starten, og jeg er jo også oppe i årene. Faktisk er jeg mest bekymret for mine yngre kolleger.
I oktober 2021 blev Sundhedsstyrelsen i samarbejde med en ekspertgruppe, som Philippe Grandjean er en del af, enige om at udtage 300 brandmænd til screening og forskning.
Efter henvendelse fra TV2 Nord oplyser Sundhedsstyrelsen, at "test af brandfolk vil være en del af en større forskningsindsats som igangsættes hurtigst muligt".
Resultaterne vil ligge klar om to år.
- Jo længere tid, der går med det her, jo mere skuffet bliver jeg, siger Kim Lessél, som også har været ved egen læge med bekymringen.
Her fik han at vide, at han kunne betale 3000 af egen lomme for en test. Det har Kim Lessél indtil videre afvist, da han ønsker, at myndighederne tager ansvar.
- Hvis der ikke sker noget, så må jeg selv få taget den test. Jeg synes simpelthen, det er utidigt, at man ikke kommer ud af hullerne endnu, slår den tidligere brandmand fast.
Han har stadig meget kontakt med sine tidligere kolleger, og det er hans fornemmelse, at uvisheden også fylder hos dem.
- Vi står stadigvæk som et stort spørgsmålstegn, fordi der intet er sket. Mine folk og jeg har jo været en del i berøring med det, og det gør folk usikre.
Kim Lessél mener, at myndighederne har svigtet indtil videre og fortsætter med at gøre det.
- Hvis det viser sig, at vi er blevet skadet, kan det jo godt være, det bliver nødvendig at anlægge en erstatningssag over for staten.
- Men det bliver i yderste konsekvens, siger han.
Philippe Grandjean forstår godt brandfolkenes bekymringer, men forklarer, at konsekvenserne for kroppen afhænger af hyppigheden og graden af kontakt med skummet.
- Det vigtigste fra min synsvinkel er, at man skal forbyde brandskum, der indeholder flourstoffer. Dernæst skal man sørge for, at brandmændenes uniformer er frie for flourstoffer. Selv det nye brandtøj indeholder flourstoffer.
Stofferne trænger ikke igennem huden. Men det er vigtigt, at det bliver vasket af, og at man ikke får det i munden eller indånder partiklerne fra skummet.
Indtil videre findes der ikke dansk viden om brandfolks eksponering for flourstoffet.
- Jeg kan sige med garanti, at alle brandmænd har de her stoffer i kroppen. Men spørgsmålet er, om de har væsentlig mere end os andre, siger Philippe Grandjean.
Borgerne i Korsør har fået målt alarmerende høje PFOS-værdier i blodet efter at havde spist det giftige oksekød. Senest har fødevaremyndighederne også fundet stofferne i bøffer fra en lokal kogræsserforening i Odense.
Spørgsmålet om, hvor skadeligt det er for mennesker, afhænger af niveauet. For blodprøver afslører, at alle har det i kroppen, fordi flourstoffer i så mange år har "bevæget sig rundt i Danmark", som Philippe Grandjean siger.
- Vi har simpelthen ikke set én blodprøve, som ikke indeholdt de her stoffer. Vi ved, at danske gravide kvinder har stofferne i deres blod og sender dem videre til næste generation.
Fra hans lægefaglige synspunkt gælder det om at sætte oprydningen i gang hurtigst muligt.
- Det her er noget, vi er nødt til at tage alvorligt og gøre noget ved, understreger han.
- Ikke bare nu, men NU.
Se dokumentaren her:
Denne dokumentar og webdok er udarbejdet af Michael Guldbrandt Brønnum og Emma Fjordbak.
Redaktør: Bo Storm
