30-årig mand skadet i arbejdsulykke

Klokken 10.34 er en 30-årig mand blevet klemt under en metalplade på en arbejdsplads i Støvring. Arbejdstilsynet undersøger nu sagen.

Kort efter klokken halv elleve mandag formiddag er en 30-årig mand blevet skadet i en arbejdsulykke på en virksomhed på Hagensvej i Støvring.

Manden, der er fra Aalborg, er blevet klemt under en metalplade. Det fortæller Jesper Sørensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Mandag eftermiddag er Arbejdstilsynet til stede på arbejdspladsen.

Nordjyllands Politi har også været på stedet, og den fremmødte patrulje kørte eskorte med ambulancen, som kørte den 30-årige på sygehuset som traumekørsel.

Mandens pårørende er til stede ved sygehuset.


Seneste nyt

fra Nordjylland