Efter corona-pause: Opera vender tilbage til Rebild Bakker
Coronavirus satte en stopper for opera i Rebild Bakker i 2020, men nu gør arrangementet comeback.
Opdateret fredag 21. maj kl. 13.40 med oplysningen om, at billetsalget starter 1. juni.
Efter en ufrivillig pause i 2020 vender Opera i Rebild stærkt tilbage til august. Det fortæller foreningen Opera i Rebild i en pressemeddelelse.
Det bliver, som altid, den smukke natur i Rebild Bakker, der til august skal lægge scene til, når konferencier Preben Kristensen, men endnu vigtigere de dygtige tenorer, basser, alt'er og sopraner ligesom man kommer til at opleve den verdensberømte dirigent Giordano Bellincampi, der skal stå i spidsen for Aalborg Symfoniorkester.
Comeback efter corona
Det var, helt åbenlyst, corona-pandemien, der i 2020 satte en stopper for Opera i Rebild, men til august når koncerten vender tilbage, er den kulturlammende sundhedskrise forhåbentlig blevet fortid. Det gør dog ikke temaet for årets koncert som er "magt og afmagt" mindre aktuelt efter mere end et år hvor vores hverdag har været præget af restriktioner og mangel på frihed.
På trods af de gode udsigter til et mere eller mindre coronafrit samfund er der, i hvert fald for nu, stadig begrænsninger på, hvor mange publikummer, der kan være til stede i bakkerne, så når billetsalget åbner 1. juni, opfordres de opera-interesserede til at købe billet hurtigst muligt.