Fører slap fra færdselsuheld med brækket ben

En 18-årig pige brækkede fredag morgen benet i solouheld ved Støvring.

En smadret bil og et brækket ben blev konsekvenserne af et øjebliks uopmærksomhed for en 18-årig pige fra Hadsund.

Tidligt fredag morgen var hun på vej mod Støvring ad Buderupholmvej, og på strækningen gennem skoven gik det galt for hende, og hun kørte ind i et træ.

Det fortæller Nordjyllands Politi.

Pigen sad festklemt efter uheldet og måtte en tur omkring sygehuset med et brækket ben. Ingen andre kom til skade ved uheldet.


Seneste nyt

fra Nordjylland