Frivillige bag Wiffertsholmstævne igennem 40 år
For 40. gang er der i weekenden ridestævne på Wiffersholm gods
Der er i disse dage Wiffertsholmstævne, og det er for 40. gang, der er åbent hestestævne der.
Det kræver en del frivillige kræfter, når det årlige og traditionsrige Wiffertsholmstævne ved Terndrup skal løbe af stablen. Men de frivillige er trofaste og giver gerne en hånd med.
Mange af de frivillige har været med mange år, en af dem er Lars Nielsen, som har været med i hele 39 år - han har således bare misset et enkelt stævne.
- Det er en stor tilfredsstillelse at være med og se, når der kommer mange mennesker og ser på eller rider med, forklarer Lars Nielsen.
Og godsejeren er godt tilfreds med de mange frivillige kræfter, der får stævnet op og køre år efter år.
De ordner det hele, og det glæder os, siger Flemming Lindegaard, godsejer, Gl. Wiffertsholm.
Stævnet er åben for alle og har gennem alle årene formået at holde ved det oprindelige mål : at det er muligt at deltage for alle uanset hesten størrelse og formål – ridning og kørsel med heste. Stævnet fortsætter søndag.