Glemt kunstnerkoloni frem i lyset

Ørnebjerg-kolonien i Rold Skov blev oprettet for over 100 år siden, og er i dag næsten glemt. De mange værker, der blev skabt i kunstnerkolonien kommer dog frem i lyset nu.

For over 100 år siden oprettede 15 kunstnere "Ørnebjerg-kolonien" i Rold Skov. Ideen var at lave en himmerlandsk pendant til Skagensmalernes kunstnerkoloni.

 - De opførte en kunstnerbolig med atelier og beboelse ved Lindenborg Å, fortæller forfatter Helge Qvistorff. 

Kunstnerboligen er brændt ned, men da Helge Qvistorff har skrevet en bog om kunstnerne er det muligt at lave skiftende udstillinger med malerier fra den tid på Rebildcentret, fortæller Anette Bruun Hansen udstillings-medarbejder på centret og mener, at det er gave for hele egnen. 

Niels Moes, der ejer Rebildcentret var mandag aften i Nordjylland LIVE for at fortælle meget mere om kunstnerkolonien i Rold og om de værker, der kom ud af kunstnernes arbejde.


Seneste nyt

fra Nordjylland