00:38

Har du set, hvor smukt der er?: Derfor vokser lyngen godt i Rebild Bakker

Selvom Lyngen så småt er ved at afblomstre, er der stadig flere lilla planter at få øje på i det smukke bakkede landskab.

Det er egentlig 14 dage siden, at de flotte lilla lyngblomster i Rebild Bakker blomstrede bedst. Derfor er det nu ved at være sidste chance, hvis du skal nå at nyde det farverige blomsterhav på bakkeskråningerne.

Igen i år har de flotte planter lokket mange folk til Rebild, for det er noget af et syn, du bliver mødt af, siger Leif Lyngsø, der er skovfoged ved Naturstyrelsen Himmerland.

- Det er bare så smukt, og så er det ganske særligt på grund af det bakkede landskab. Det betyder nemlig, at man kan se lyngen fra flere vinkler på en gang. Det er en meget speciel oplevelse, siger han.

Læs også Se det smukke syn: Lilla blomsterhav i Rebild Bakker

Selvom Lyngen har stået flot i år, var det dog endnu bedre sidste år. Her sørgede den tørre sommer i 2018 for at lyngen satte flere frø for at sikre artens overlevelse, og det betød endnu flere blomster i sommeren 2019.

Det har dog også givet fine forudsætninger for i år, hvor både insekter og sommerfugle har nydt godt af den lilla plante, fortæller Leif Lyngsø.

 

Derfor vokser lyngen godt i Rebild Bakker

Det er ikke tilfældigt, at netop lyngen klarer sig godt i Rebild Bakker. Lyngen er nemlig en plante, som ikke har brug for meget næring, og i Rebild Bakker er jorden meget næringsfattig.

- Lyngen kan klare sig med meget lidt. Og så udkonkurrerer den andre planter, fordi den tager det næring, der så er, så de andre ikke kan overleve, siger skovfogeden.

Det er bare så smukt, og så er det ganske særligt på grund af det bakkede landskab

- Leif Lyngsø, der er skovfoged ved Naturstyrelsen Himmerland

Herudover forsøger Naturstyrelsen Himmerland at holde området, som man gjorde for 100 år siden. Der er får, som græsser i det bakkede landskab, og så brænder Naturstyrelsen de døde lyngplanter, så nye kan komme til.

- Vi gør, ligesom Rebild-bønderne gjorde. En lyngplante lever 30-40 år, og når den så ikke kan mere, så brænder vi den i en kontrolleret afbrænding, siger Leif Lyngsø og fortsætter:

- Efter 2-4 år står den nye lyng der. Plejen består altså i at efterligne, det man gjorde dengang.

Holder Naturstyrelsen ikke området, vil det gro om til skov, lyder det fra Leif Lyngsø.

  Foto: Sofie Bach