03:13

En førtidspensionist fra Terndrup føler sig til grin for sine egne penge. Han er nødt til at tage en bestemt type medicin, men prisen kan variere voldsomt fra gang til gang.

Medicinpriser kan svinge med op til 8000 procent i forskel. Det er patienter som Lars Guldhammer vrede over. Foto: Stefan Kjærgaard

Medicinpriser kan svinge med op til 8000 procent i forskel. Det er patienter som Lars Guldhammer vrede over. Foto: Stefan Kjærgaard

Medicinpriser kan svinge med op til 8000 procent i forskel. Det er patienter som Lars Guldhammer vrede over. Foto: Stefan Kjærgaard

Medicinpriser kan svinge med op til 8000 procent i forskel. Det er patienter som Lars Guldhammer vrede over. Foto: Stefan Kjærgaard

Medicinpriser kan svinge med op til 8000 procent i forskel. Det er patienter som Lars Guldhammer vrede over. Foto: Stefan Kjærgaard

Medicinpriser kan svinge med op til 8000 procent i forskel. Det er patienter som Lars Guldhammer vrede over. Foto: Stefan Kjærgaard

1 af 7

Medicinpriser svinger op til 9000 procent: - Urimeligt, lyder det fra smertepatient

Når man er kronisk syg og har brug for medicin, kan det være frustrerende, at priserne på det samme præparat kan svinge med flere hundrede procent.

Lars Guldhammer fra Terndrup har i flere år været tvunget til at tage stærk smertestillende medicin mod sine rygsmerter, som er så invaliderende, at han for længst er tilkendt førtidspension. Men en ting er at leve med smerterne – noget andet at gennemskue priserne på hans medicin.

- Når jeg gennemgår det seneste års kvitteringer, undrer det mig, hvor meget prisen svinger. Det er det samme produkt - contalgin - hver gang, men prisen svinger fra 89 kroner til 245 kroner, som er den pris, jeg skal betale, siger Lars Guldhammer.

Medicinpriser kan svinge med op til 8000 procent i forskel. Det er patienter som Lars Guldhammer vrede over. Foto: Stefan Kjærgaard

Som kronisk rygpatient er Lars Guldhammer nødt til at tage sin stærke smertestillende medicin hver dag. Han har prøvet alternativer og billigere kopiprodukter, men det måtte han opgive:

- Problemet er, at jeg kan ikke tåle de kopipræparater, der findes som erstatning for contalgin. Jeg kan kun tåle originalproduktet, så det er derfor, jeg tager dem. Hvis jeg omvendt lader være, får jeg det fuldstændigt utåleligt, så jeg er nødt til at købe originalproduktet, siger Lars Guldhammer.

Førtidspensionisten fra Terndrup er langt fra den eneste, der stiller spørgsmål ved de svingende medicinpriser. På apoteket i Hadsund er de vant til kunder, der beklager sig over fænomenet. Souschef, farmaceut Torben Dige Semark, siger:

- Det sker i hvert fald et par gange om ugen, hvis ikke dagligt. Folk har bare en generel undren over, at priserne svinger så meget, som de gør.

På Hadsund Apotek har de ligefrem ført statistik over medicinprisernes himmelflugt, og der er tale om voldsomme udsving:

- Det er bestemt ikke ualmindeligt at se prisændringer på 400-600 procent, men den højdespringer, som vi kender til her på stedet, det er omkring 8000 procent, siger Torben Dige Semark.

Skyhøje prisstigninger på medicin - op til 9000 procent

  • Hadsund Apotek har i årevis ført statistik over medicinprisernes himmelflugt, og de er ikke for folk med højdeskræk
  • Apotekets prisrekord blev sat i 2013, da det antidepressive middel Zyprexa d. 13. maj steg med 8914,6 procent fra den ene dag til den anden
  • Siden 2013 har Hadsund Apotek noteret ialt 104 tilfælde, hvor en pris på medicin er steget med mere end 1000 procent
  • I foråret 2017 steg Sandoz præparat Pramipexole 2,1mg, der gives mod Parkinsons sygdom d. 10. april over natten med 5609,8 procent

Regionen giver tilskud til borgernes medicin, men det beregnes efter den billigste udgave af en medicintype, som Lars Guldhammer altså ikke kan tåle. Derfor rammes han ekstra hårdt, når prisen stiger.

- Jeg synes ikke, det er rimeligt overfor de syge mennesker, som er tvunget til at skulle have en bestemt type medicin, at de skal leve med vilkårlige prisstigninger fra gang til gang. Det giver jo ingen mening, for det må koste omtrent det samme at producere hele året, siger Lars Guldhammer.  

Men Ifølge Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for socialdemokraterne, er de danske priser på medicin generelt faktisk helt i bund, fordi medicinen er i udbud hver 14. dag. Det betyder normalt stor konkurrence, men medicinalindustrien skruer til gengæld priserne op, hvis de får chancen:

- Man kan have meget lange perioder, hvor prisen ligger lavt, og så kommer der lige pludselig 14 dage, hvor der ikke er konkurrence, og så tager de måske 400 gange den pris, de normalt plejer at tage. Det kan jeg godt forstå, at folk synes er urimeligt, og det synes jeg også er urimeligt, siger Flemming Møller Mortensen.

Medicinpriser kan svinge med op til 8000 procent i forskel. Det er patienter som Lars Guldhammer vrede over. Foto: Stefan Kjærgaard

Til gengæld har politikerne ikke aktuelt et system, der fungerer bedre, og indtil det er fundet, kan medicinalindustrien stort set gøre, som de vil:

- Jeg tror desværre, vi bliver nødt til at finde os i det, og det er jeg ked af at stå og sige, for jeg vil hellere have en rigtig god løsning på problemet, siger Flemming Møller Mortensen

Lars Guldhammer føler sig til grin for sine egne penge. Han har lyst til at boykotte producenten af contalgin, men han ved, at det bliver værst for ham selv.

- Jeg køber det kun, fordi jeg er tvunget til det - jeg kan ikke slippe uden om det. Hvis jeg bare tre timer for sent får min pille om morgenen, så begynder jeg at ryste og få det mærkeligt. Jeg kan ikke undvære det lort, selvom jeg gerne ville, siger Lars Guldhammer.

Sådan dannes medicinpriserne

Medicinpriser bliver fastsat af medicinalvirksomheder og sælges til samme pris på alle landets apoteker.


I Danmark sælges medicin til samme pris på alle landets apoteker, og der er fri prisdannelse. Det vil sige, at prisen egenhændigt fastsættes af de virksomheder, der fremstiller eller importerer medicin til Danmark. Lægemiddelstyrelsen har ikke indflydelse på virksomhedens prisfastsættelse.


De faste, ens priser omfatter dog ikke medicin, der må sælges uden for apotekerne, fx visse typer håndkøbsmedicin og naturlægemidler.


Prisen på medicin fastsættes for 14 dage ad gangen. Det sker ved, at virksomhederne hver 14. dag anmelder prisændringer til Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen har herefter til opgave at oplyse apotekerne, borgere mv. om de gældende priser. Det gør vi fx via medicinpriser.dk.
Den frie konkurrence og de skiftende priser hver 14. dag skal muliggøre en høj konkurrence og dermed lave medicinpriser i Danmark.


Samtidig ønskes dog en vis stabilitet på markedet. Derfor stiller Lægemiddelstyrelsen i visse tilfælde krav til, hvor mange lægemiddelpakninger den enkelte virksomhed kan levere. Kravet stilles til de tilskudsberettigede lægemiddelpakninger, som er billigst og derfor vil danne grundlag for tilskudsprisen, da det er disse pakninger, der vil blive de mest efterspurgte.


Idet virksomhederne selv beslutter, hvilken medicin de vil markedsføre og til hvilken pris, kan der være noget medicin, som ikke er udsat for stor konkurrence. Desuden er originalmedicin beskyttet mod konkurrence fra kopiprodukterne i en begrænset periode. Begge disse situationer kan medføre høje medicinpriser.


Samlet set har analyser vist, at vi i Danmark har nogle af de billigste priser på kopimedicin (generika) i Europa. Det kan skyldes det danske medicinprissystem, som er med til at holde priserne nede.

 

Kilde: Lægemiddelstyrelsen