Påskekyllinger stjæler børns hjerter i Lille Vildmose
Der er mulighed for at få fingrene i naturen, når man i påsken kan komme ind og holde en påskekylling.
De er blevet pip-gok-påskeplim på Lille Vildmosecenteret, og det er til stor glæde for mange børn.
En kasse med små levende påskekyllinger står midt i Lille Vildmosecenteret og det til stor glæde for både forældre og børn. Omkring 1300 har besøgt centeret i påsken, og en stor del af dem er kommet for at se de levende påskekyllinger.
- Det er meget populært, det er virkelig en af de ting der trækker folk til her i påsken, siger naturformidler Camilla Jensen.
4-årige Silja Søbrik er et af de børn, der fået smeltet sit hjerte af de små fjerkræ.
- De er rigtig søde, fordi de er unger, siger Silja Søbirk, der både har fodret kyllingerne med almindelig foder og melorme.
De 20 små kyllinger, der for en tid bor på Lille Vildmosecenteret er omkring en uge gammel. De skal ifølge naturformidleren give børnene chancen for at komme helt tæt på naturen. Siljas far er glad for, at børnene kan både se og røre påskekyllingerne.
- Børnene har godt af at se, hvor tingene kommer fra. Det kommer jo ikke bare fra fryseboksen det hele, siger Henrik Søbirk.
De 20 små kyllinger ender dog ikke deres dage på påskebordet. Når påsken er ovre får de små gule klumper et hjem ved Vildmosecenterets ansatte.