Så er der snart plads til 16 flere virksomheder

En ny erhvervspark er ved at skyde op i Støvring. Porsborgparken har i dag haft rejsegilde for første etape af byggeriet.

Porsborgparken skal bestå af tre bygninger med plads til 16 virksomheder. Det er særligt virksomheder, der fokuserer på nethandel, som Rebild Kommune håber på at tiltrække. De nye lokaler indeholder både kontor- og lagerfaciliteter og plads til showrooms. Den første bygning forventes at stå klar til sommer. Her er plads til fem udlejere, men indtil videre er kun et enkelt lejemål besat.

- Vi har haft en rigtig god dialog med Rebild Kommune. Vi har haft noget jord, vi gerne ville udvikle. På baggrund af det har vi haft et møde med kommunen, og her kunne vi se, at der var et behov for lagerhaller kombineret med kontor. Tanken bag er, at det skal henvende sig til internet-virksomheder, fordi der er det store lager, hvor man kan have varer til at stå, som kan leveres ud til kunderne, siger Carsten Enggaard.

Forventningen er, at der inden der er gået et halvt år, er man i mål med resten af lejemålene, da der er god interesse for byggeriet.

Også Rebilds borgmester, Leon Sebbelin (Rad.Venstre) er tilfreds.

- Vi får endnu en virksomhed i Rebild Kommune – eller måske fem, der er jo plads til fem lejere, siger Leon Sebbelin.

- Vi får endnu en virksomhed i Rebild Kommune – eller måske fem, der er jo plads til fem lejere. Vi har en ambition om at støtte, at vi kan blive et sted, hvor netvirksomheder kan slå sig ned, og Enggaard har jo også planer om at udvide med to andre sektioner, hvis det her bliver en succes. Så vi har store forventninger til, at der kommer til at summe af erhvervsliv i området her, siger Leon Sebbelin, som tilføjer:

- Vi ligger godt i forhold til motorvej, og derfor kan netbutikkerne, der skal have sendt deres varer ud, ligge helt perfekt her. Der vil være arbejdspladser og afledte opgaver, der skal løses, så jeg er sikker på, at det vil være til stor glæde for Rebild Kommune.

Tanken bag er, at det skal henvende sig til internet-virksomheder, fordi der er det store lager, hvor man kan have varer til at stå, som kan leveres ud til kunderne, siger Carsten Enggaard.

Kan I klare jer i konkurrencen mod Aalborg Kommune?

- Det tror jeg, for det har vi kunne hidtil. Det går stærkt i Aalborg, men vi er også tilfredse med den udvikling, vi har hernede. Der er hele tiden aktiviteter og forespørgsler efter arealer, ikke kun her i Støvring, men også andre steder i kommunen, så vi er bestemt fortrøstningsfulde, slår Leon Sebbelin fast.

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland