4 ud af 10 nordjyder sætter sundhed højest: - Jeg er ikke overrasket, siger borgmester

Knap halvdelen af nordjyderne vægter "sygehuse og sundhedsvæsen" som lokalpolitikernes vigtigste prioritering.

Når regionens lokalpolitikere skal ud i den forestående valgkamp, gør de klogt i at have svar parat på sundhedsområdet.

For i en meningsmåling foretaget af Epinion har 41 procent af de adspurgte svaret, at "sygehuse og sundhedsvæsen" er blandt det vigtigste for lokalpolitikerne at tage sig af. Og dét er ikke overraskende for tre lokale borgmestre.

Mikael Klitgaard, Brønderslev Kommune, Venstre:

- Vi arbejder med sundhed i det forebyggende plan. Vi laver "Bevæg dig for livet", og vi har lige lavet madfestival. Alle mennesker vil gerne være sunde, og vi er meget mere sunde end alle andre.
- Vi arbejder med sundhed i det forebyggende plan. Vi laver "Bevæg dig for livet", og vi har lige lavet madfestival. Alle mennesker vil gerne være sunde, og vi er meget mere sunde end alle andre.
Foto: TV2/Nord

Birgit Stenbak Hansen, Frederikshavn Kommune, Socialdemokratiet:

- Jeg er ikke overrasket. Jeg opfatter det som et udtryk for, at lokalpolitikerne skal kæmpe for velfærden. Det passer godt med det, vi hører, borgerne er optaget af; 'Hvad sker der, hvis man bliver syg og er der velfærd i vores nærområde?'

Mogens Jespersen, Mariagerfjord Kommune, Venstre:

- Det kan jeg sagtens forstå, efter vi lige har haft en strejke i sundhedsvæsenet. Men vi er sikret et sygehus i Hobro, og jeg er sikker på, at man føler sig tryg i Mariagerfjord Kommune.
- Det kan jeg sagtens forstå, efter vi lige har haft en strejke i sundhedsvæsenet. Men vi er sikret et sygehus i Hobro, og jeg er sikker på, at man føler sig tryg i Mariagerfjord Kommune.
Foto: Venstre

Meningsmålingen viser desuden, at boligpolitik og forebyggelse er de emner, som nordjyder mener, det er mindst vigtigt (4 procent) for lokalpolitikerne at tage sig af.

Seneste nyt

fra Nordjylland