Alt for mange forældre glemmer børnenes solcreme: Det er foruroligende

Forældre over hele landet fravælger solcremen, når det er koldt udenfor.

Foråret er over os med mildt vejr og solrige dage. Og så gælder det om at finde solcremen frem. Men det er tilsyneladende langt fra alle småbørnsforældre, der får smurt børnene ind, inden de sendes i daginstitution. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Børneulykkesfonden.

Mere end hver sjette forældre svarer nemlig, at de ikke giver deres børn solbeskyttelse på, hvis det er koldt udenfor – selvom solbeskyttelse er nødvendig.

- Man kan ikke altid se eller mærke på vejret, hvornår man skal bruge solcreme. Derfor er det foruroligende, at så mange forældre undlader at bruge solcreme, fordi det er overskyet eller føles koldt udenfor, siger Henriette Madsen, der er generalsekretær i Børneulykkesfonden.

Hun understreger, at det er UV-indekset og ikke fornemmelsen af vejret udenfor, der afgør, om børnene skal smøres ind.

Børneulykkesfonden har sammen med Derma 2015 lanceret kampagnen SolSikker, som skal øge opmærksomheden på hvor vigtigt, det er at beskyttelse sig selv mod solens stråler.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland