Sygehuse og sundhedsvæsenet er for nordjyderne det vigtigste emne, som lokalpolitikerne tager sig af. Det viser en ny vælgerundersøgelse, som Epinion har lavet for Constructive Institute.
Skoler, ældreområdet og miljø- og klimapolitik.
Det er bare nogle af de emner, som nordjyderne håber, at lokalpolitikerne tager sig af. Men der er et helt bestemt emne, som betyder mest for regionens borgere, og det er sygehuse og sundhedsvæsenet.
Det viser en ny vælgerundersøgelse, der er foretaget af den danske analysevirksomhed Epinion for Constructive Institute op mod det kommende kommunal- og regionsrådsvalg 16. november.
I undersøgelsen svarer hele 41 procent af respondenterne, at netop sygehuse og sundhedsvæsenet er det vigtigste emne, som lokalpolitikerne tager sig af.
Boligpolitik og forebyggelse rammer bunden
På andenpladsen kommer ældreområdet, som 32 procent af borgerne svarer, at de vægter højest. Mens 28 procent af nordjyderne sætter beskæftigelsen øverst, som det lokalpolitikerne skal tage sig af.
I vælgerundersøgelsen er nordjyderne også blevet spurgt til, hvilke emner der er mindst vigtige for regionens borgere.
Nederst på listen ligger boligpolitik og forebyggelse. Kun fire procent vurderer de emner til at være de vigtigste, som lokalpolitikerne tager sig af. Imens svarer otte procent, at offentlig transport er det vigtigste for dem.
Undersøgelsen er lavet på baggrund af 1001 interviews med danskere bosat i Nordjylland på 18 år og derover.
Analyse af TV2 Nords politiske analytiker Søren Wormslev
Det er nærliggende at tro, at pandemien og sygeplejerskekonflikten har spillet ind, da de nordjyske vælgere skulle udpege, hvilke emner de anser for vigtigst i valgkampen op til 16. november. Sundhedsvæsenet har været i fokus, og vi er de seneste mange måneder, også når vi har set ud over grænserne, blevet mindet om, at et robust sundhedsvæsen ikke er nogen selvfølge.
At mere end fire af ti vælgere nævner sygehuse og sundhedsvæsen som vigtigt i valgkampen, handler imidlertid om mere end corona og strejke. Der er stadig mange nordjyder, der ikke har en fast praktiserende læge, men møder nye ansigter, når de kontakter den klinik, de er tilknyttet. Det ændrer sig sandsynligvis om nogle år, når de mange nye læger, der er under uddannelse, bliver færdige. Men kandidaterne til især regionsrådet bør også foreholdes, hvad der kan gøres på kort sigt med hensyn til de manglende faste praktiserende læger.
På sygehusene er heller ikke alt idel lykke. Dels skal pukler efter corona og strejke afvikles. Dels oplever mange ansatte fortsat arbejdsvilkår på sygehusene, de flygter fra, hvis de kan. Utallige er beretningerne om overbelægning og om mangel på personale.
Det er emner, hvor vælgerne bør afkræve kandidater til regionsrådet bud på løsninger. Hvis altså der er løsninger, som regionspolitikerne kan gennemtvinge; en del af udfordringerne forudsætter nemlig ændringer i aftaler, overenskomster osv. med andre parter.
Men kandidaternes bud på, hvad der skal gøres, bør - med tanke på målingens meget klare signal fra vælgerne i Nordjylland - få høj prioritet i valgkampen.
Sundhed er i høj grad også et relevant emne i den kommunale valgkamp. Efter strukturreformen i 2007 kneb det længe med at få regioner og kommuner til på sundhedsområdet at spille fornuftigt sammen, så borgeren oplevede et sammenhængende forløb. Det er hen ad vejen blevet bedre, men i mål er man endnu ikke.
Det er baggrunden for, at man på Christiansborg før sommerferien vedtog en ny samarbejdsstruktur på sundhedsområdet - en struktur, hvor samarbejdet organiseres i klynger omkring hvert enkelt akutsygehus, og hvor ansvaret for, at samarbejdet fungerer, pålægges borgmestre og regionsrådsformænd.
Det er med andre ord de toppolitikere, vi vælger til november til at lede kommuner og regioner, der skal løfte den nye opgave. Og derfor giver det god mening i valgkampen at bede ikke mindst spidskandidaterne forholde sig til, hvordan det sikres, at borgeren/patienten i fremtiden ikke lander mellem to stole, når ansvaret for hende skifter fra regionen - for eksempel sygehusvæsenet - til det kommunale system.
Den aktuelle måling vil uden tvivl få kandidater og partier på banen med forslag og holdninger på sundhedsområdet. Men også andre temaer, ældrepleje og beskæftigelse, scorer højt.
At klima og miljø ikke når længere op på “hitlisten”, vil nok overraske mange. Uden tvivl er der forskel på, hvor vigtigt man betragter disse temaer, alt efter ens alder. Samlet set er det knap hver femte, der nævner området.
Meget langt nede på listen kommer forebyggelse, boligpolitik og offentlig transport. Det sidste er overraskende, al den stund, at netop serviceniveauet i busser og tog er blandt de områder, hvor dem, vi vælger 16. november, har størst mulighed for at forandre.