DMI advarer: Risiko for lokale skybrud og torden
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Sådan kan det komme til at se ud i løbet af fredagen, når lokale skybrud rammer dele af Nordjylland.
Flere områder i Nordjylland risikerer at få store mængder vand, når skybrud rammer i løbet af fredagen. Få her fem gode råd til, hvordan du bedst sikrer dit hus mod vandskader.
Du bør muligvis tage en paraply med, når du bevæger dig udenfor i dag.
I hvert fald advarer DMI om, at der hele fredagen fra klokken otte og frem til klokken 18 kan komme lokale skybrud og torden.
5 GODE RÅD UNDER SKYBRUD
- Vær opmærksom på, at lavtliggende områder som f.eks. kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes.
- Tilpas kørselshastigheden til sigtbarhedsforholdene og kør ikke ud i vand, hvor dybden ikke er mulig at vurdere.
- Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig. Luk vinduer og døre.
- Søg ly for tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede døre og vinduer. Søg ikke ly under træer.
- Undgå at bade eller at færdes på store, åbne områder som f.eks. fodboldbaner, når lyn og torden nærmer sig.
Kilde: DMI
Her forventer DMI, at der kan falde mellem 15 og 25 mm regn på en halv time.
Advarslen gælder for Vendsyssel, Himmerland, Storaalborg, Thy og Mors.
VEJRUDSIGT: Se, hvad du har i vente fredag: