Joakim Mæhle fra Østervrå cementerede dansk sejr

Danmark vandt mandag aften 4-1 over Rusland i Parken, og Danmarks første sejr under EM i fodbold blev cementeret af en ung mand fra det nordjyske.

Efter mål af først danskerne Mikkel Damsgaard og Yussuf Poulsen til dansk føring efterfulgt af en russisk reducering til 2-1 af Artem Dzyuba slog den nordjyske landsholsspiller til med en flot afslutning fra kanten af feltet med en hård, flad bold ned i venstre hjørne for den russiske målmand.

quote -Det er fuldstændig lige meget, hvem der scorer. Det her er en mandfolkepræstation, at vi kan gå ud og levere sådan en indsats. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, sagde Joakim Mæhle til DR efter kampen.

Joakim Mæhle, landsholdsspiller


På trods af den store kamp på det personlige plan fremhæver Joakim Mæhle, der til dagligt spiller i Atalanta i Italien, holdets præstation.   

- Det er fuldstændig lige meget, hvem der scorer. Det her er en mandfolkepræstation, at vi kan gå ud og levere sådan en indsats. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, sagde Joakim Mæhle til DR efter kampen.

Joakim Mæhle understregede, at det var en helt fantastisk at spille i Parken, og at det foreløbige mål for holdet nu er indfriet.  

- Vi er videre fra gruppen, som har været vores mål. Vi startede hårdt ud med to nederlag, men at vi så går ind og leverer sådan en indsats i en knald eller fald-kamp, jeg er kæmpe stolt af drengene, udtalte Joakim Mæhle til DR1 efter kampen.



Seneste nyt

fra Nordjylland