Han skal passe 300 køer, men landmand Niels Holger Nordendahl på Mors har ikke folk nok.

- Lige nu er vi meget presset på elevfronten. Vi mangler faktisk elever ude hos os, og derfor har vi også tit henvendt os til Morsø Landbrugsskole for at få fat i nogle nye elever, siger Niels Holger Nordendahl.

Han har altid haft mange elever på gården, men nu er der bare brug for endnu flere.

- Situationen har ændret sig voldsomt i den seneste tid. Noget af det skyldes sikkert, at der er større optimisme blandt landmændene. Vi er endelig begyndt at få lidt mere ud af vores arbejde. Der er bedre afregningspriser for vores produkter, siger Niels Holger Nordendahl.

Eleverne på landbrugsskolen EUC Nordvest i Nykøbing Mors er heller ikke så bange for fremtiden.

- Jeg er allerede blevet fastansat, når jeg er færdig som elev her om nogle måneder. Så godt så det ikke ud til at blive, da jeg startede for tre-fire år siden. Jeg tror også, at landmændene er begyndt at ansætte danskere igen. Det er jo lidt lettere, når kultur og sprog er det samme, siger Sebastian Mørch Jensen, der uddanner sig til landmand på sidste semester på Morsø Landbrugsskole.

- Det bliver ikke så svært, når vi snart er færdige her på skolen, for jeg har allerede et job på hånden. Jeg skal arbejde med klimagrise. Hvis man er villig til at arbejde, så er en landmand også villig til at ansætte en, siger Anne Mette Rasmusen, der også læser på sidste semester på landbrugsskolen.

Landbrugsskolen på Mors har lige nu 100 elever, men området har også 10 landmænd med tomme lærepladser.

- Vi har ganske enkelt ikke elever nok her på Morsø landbrugsskole til at dække den efterspørgsel. Jeg har dagligt henvendelser fra landmand, der står med en tom elevplads. Det er en helt ny situation for os. Man kan jo ikke komme tættere på en uddannelsesgaranti end den situation, vi har lige nu, siger Jonas L. B. Korsgaard, afdelingsleder på Morsø Landbrugsskole.

Han mærker også, at interessen for udenlandsk arbejdskraft er dalende.

- Der er nogle, der er begyndt at ville have danske elever igen. Der har været mange dygtige østeuropæere ude på gårdene. På den anden side er det nok lettest at have danskere ansat. Det har noget med kommunikation at gøre. Og så er lønnen efterhånden blevet den samme. Østeuropæernes løn og arbejdsforhold er især i de senere år kommet op på niveau med de danske landbrugsmedarbejderes forhold. Hvis vi taler om en dansk elev kontra en østeuropæisk landbrugsmedarbejder, så er lønnen i hvert fald nogenlunde lige, siger Jonas L. B. Korsgaard.

På landbrugsskolen er man bekymret for mangelsituationen

- Hvis der ikke kommer flere folk ind på landbrugsskolerne, er skrækscenariet selvfølgelig at fødevarepriserne i sidste ende vil stige voldsomt, sådan som vi oplevede det lige efter finanskrisen, siger lederen på landbrugsskolen på Mors, som hører under EUC Nordvest Thisted.