Pressemøde: Nu kan du søge om indefrosne feriepenge
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix
Feriepenge kan søges fra i dag via borger.dk, oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på tirsdagens pressemøde.
Feriepenge kan søges fra i dag via borger.dk, oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på dagens pressemøde.
Tirsdag morgen var der indkaldt til pressemøde om udbetalingen af indefrosne feriepenge i Beskæftigelsesministeriet.
Og her kunne beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) oplyse, at det fra i dag er muligt at søge om feriepenge via borger.dk.
Det skriver TV 2.
Syv dage før du får pengene
I forbindelse med ansøgning om udbetaling kan it-systemet håndtere 90.000 borgere i timen, lyder det fra ATP, der har øget bemandingen i forbindelse med denne løsning.
Efter 90.000 borgere vil der dannes en digital kø. Derfor opfordres borgere til at bruge ydertimer for at mindske presset i systemet. I alt har 3,4 millioner danskere feriepenge til gode, fortæller Anne Kirstine Axelson fra ATP.
- Der går op til syv dage, før pengene er på din konto, siger ATP-repræsenten, som også opfordrer danskerne til at være opmærksomme på svindel i forbindelse med udbetaling af feriepengene.
Som en del af en genopretningspakke, der skal sætte gang i økonomien efter coronakrisen, blev Folketingets partier enige om i juni, at danskerne skal have mulighed for at få tre af fem ugers indefrosne feriepenge udbetalt.