For nogle uger siden talte fiskeriministrene og fiskeriorganisationerne i Holland og Danmark sig til frem til nye regler, der delvist skulle bremse de hollandske bomtrawlere i Skagerrak. Nordjyske kystfiskere har dog svært ved at deltage i jublen.

- Det er ikke en lov. De er bare kommet frem til en hensigtserklæring, så der er jo ikke noget lovmæssigt stadfæstet i det her. Det er en sludder for en sladder - ligesom det plejer at være, siger fisker Per Jensen, Hirtshals.

I det nye aftalepapir står der intet om, at firemilegrænsen skal ophæves og igen flyttes ud til en 12-milegrænse langs hele vestkysten. Det var ellers et ufravigeligt krav fra de nordjyske fiskeres side.

- Det er altafgørende, for det smadrer fuldstændig stenrev og små bådes fiskevand herude. I dag kan du jo ikke engang gå ud og fange et måltid rødspætter uden risiko for at smadre trawl og andre redskaber, siger Per Jensen.

Sårbar havbund nær kysten

Fiskeriforeningen i Hirtshals beklager, at man ikke fik aftalt, at bomtrawlerne skal holde sig væk fra den nære kyst. Netop tæt ved kysten er havbunden særlig sårbar, og her har de hollandske bomtrawleres jernkæder skubbet og flyttet rundt på havbunden, så lokale fiskere ikke længere kan navigere ordentligt rundt i det farvand, de har kendt ud og ind i årevis.

- Men der bliver stadigvæk arbejdet på det, vil jeg sige. Vi skal have dem udenfor firemilegrænsen, altså ud til 12-milegrænsen her. De skal ikke ind til fire mil, siger Niels Kristian Nielsen, formand for Hirtshals Fiskeriforening.

- En kritik går på, at der højst er tale om en hensigtserklæring?

- Det er det måske også. Der er lavet et regelsæt, som skal ned til hollænderne, som så skal have det indført i deres lovgivning, før at det kommer til at virke heroppe i Skagerrak.

Men det skulle have været indført her straks i det nye år. Tror du på, at det også bliver indført?

- Det når det nok ikke at blive, men Danmark og vores organisation vil i hvert fald på al mulig måde holde dem op på, at det her det skal skrives ind i deres lovgivning, siger formanden for Hirtshals Fiskeriforening.

Hollænderne kan undgå kontrol

På havnen i Hirtshals er kystfiskeren, Per Jensen, skeptisk.

- Når hollænderne skal spørges, kommer det ikke til at ske, for de har jo ikke interesse i at begrænse sig selv.

Ifølge Hirtshals-fiskeren giver det heller ikke mening, når parterne har aftalt, at fiskerne nu skal melde til den danske stats kontrolskib, Vestkysten, hvor meget de har i lasten hver gang, de skifter farvand

- Hvis Vestkysten for eksempel ligger ved Skagen og hollænderne skal indrapportere to timer før de krydser farvandsgrænsen til Nordsøen, så kan kontrolskibet jo ikke nå at komme ned til dem. Og det ved hollænderne godt, så de ligger bare og fisker tæt ved grænsen, indtil kontrolskibet er et godt stykke derfra, hvis de har planer om noget, de ikke må, siger Per Jensen.

Aftale får betydning

Fiskeriforeningsformanden fastholder, at det giver mening at melde farvandsskift - også selvom danskernes kontrolskib ligger flere timer væk.

- For der bliver ballade, hvis tallene, der er opgivet, ikke også passer med fangsten ombord, når Vestkysten når frem. Så står de altså med skægget i postkassen. Den nye aftale er ikke en sludder for en sladder. Det skal føres ind i den hollandske lovgivning, så det får en betydning for det her farvand, siger Niels Kristian Nielsen.

Per Jensen er ikke enig.

- Jeg tror ikke, det bliver til noget. Det er bare politikernes måde at omformulere det på, så det bliver, som det plejer, siger Hirtshals-fiskeren.

Fiskerikontrollen afviser, at der kan snydes med tallene for lasten ved farvandsskift.

- Det er en vildfarelse. Vi har jo ret til at slukke AIS'en, det automatiske identifikations system. På den måde kan vi gøre os usynlige, når vi vil, og en fisker kan dermed ikke altid finde ud af, hvor vi er og indrette et farvandsskift efter vores placering, siger Henrik Bandholm, kontrolchef i Regional Kontrol Vest i Fiskeristyrelsen, til TV2 Nord.