Der er stor ulighed, når det gælder adgangen til sensorbaseret glukosemåling for mennesker med diabetes i landets kommuner. De nordjyske kommuner er nogle af de værste.
I nogle kommuner får du nemt en såkaldt sensorbaseret glukosemåling, mens der er lange udsigter til én i andre.
Det viser en aktindsigt foretaget af Diabetesforeningen i 2022.
Mens der i nogle kommuner er 90 procent, som får bevilliget sensoren, så er det i nogle kommuner i den helt anden ende - og det gør sig især gældende i Nordjylland.
Sensorbaseret glukosemåler
Sensorbaseret glukosemåler (SGM) er en metode, hvor diabetikere kan måle deres blodsukker.
Teknologien består af en sensor, som oftest sidder på enten overarmen eller maven og et apparat eller telefon, hvor blodsukkerniveauet kan ses.
Har man insulinkrævende diabetes, er det vigtigt, at man husker at måle sit blodsukkerniveau, for at dosere den livsnødvendige insulin.
Overblikket over blodsukkeret opnås nemmere med en SGM end med fingerprikmetoden, da SGM i mange tilfælde medfører, at brugeren bliver mere velreguleret.
I Jammerbugt, Aalborg, Læsø, Mariagerfjord og Morsø Kommuner er det kun mellem 0-20 procent af borgerne, som får bevilget en sensorbaseret glukosemåler.
I Aalborg Kommune er det tal helt nede på 0 ud af 179 ansøgere, som får bevillingen.
- Det er helt uacceptabelt, at postnummeret på den måde afgør, om man kan få bevilling til en så vigtig teknologi, siger Diabetesforeningens administrerende direktør, Claus Richter og fortsætter:
- Vilkårligheden har store negative konsekvenser for rigtig mange mennesker med diabetes, der blandt andet oplever at miste deres bevilling i flytningen fra en kommune til en anden. De er taget som gidsler i et postnummerlotteri, som på ingen måde hverken er rimeligt eller i tråd med princippet om lighed i sundhed.
Thisted er den eneste nordjyske kommune, hvor over halvdelen af ansøgere får bevillingen. Her bliver 52 procent af ansøgningerne godkendt.
Frederikshavn, Brønderslev, Vesthimmerland og Rebild Kommuner har ikke haft mulighed for at opgøre antallet af ansøgere.
Alternativ er billigere
Det er på trods af, at diabeteslægerne ellers anbefaler, at alle mennesker med diabetes, der tager insulin op til flere gange dagligt, får tilbudt en sensorbaseret glukosemåler.
Alternativt skal man bruger fingerprikmåling, hvor man flere gange dagligt skal klemme en dråbe blod ud af fingeren for at måle blodsukkeret.
Kommunernes begrundelse for afslag er ofte, at fingerprikmåling er billigere end sensorbaseret glukosemåling. Men det er en kortsigtet kassetænkning, mener Claus Richter.
- Besparelserne smuldrer hurtigt, når man tager de langsigtede briller på: Sensoren giver et mere stabilt blodsukker og er et værn både mod de livstruende situationer, der kan opstå ved lavt og højt blodsukker, og de alvorlige følgesygdomme til diabetes, for eksempel nyresvigt, øjensygdom og amputationer. Dermed kan sensoren lette presset på sundhedsvæsenet. Hertil kommer den øgede livskvalitet og de samfundsøkonomiske effekter i form af lavere sygefravær og færre begrænsninger i arbejdslivet, siger han og fortsætter:
- Set i det lys er det en stor gevinst for både samfundet og det enkelte menneske med diabetes at åbne op for teknologien. Vi kommer derfor med en kraftig opfordring til politikerne om at trække i arbejdstøjet og gøre op med den ulige adgang til diabetesteknologi.
Sensoren kan tildeles af regionerne som et behandlingsredskab, men dog kun til de dårligst regulerede patierne, derfor skal mange stadig søge om bevillingen gennem kommunerne, hvor den kun tildeles som et hjælpemiddel.
Men fordi kommunerne agerer under serviceloven, hvor fortolkningen kan være individuel, så er der stor forskel fra kommune til kommune.
Bedre vilkår
I Norge og Sverige har mennesker med diabetes noget bedre vilkår. Her har over 80 procent af mennesker med type 1- diabetes en sensor.
Mens det i England netop er besluttet, at alle med diabetes - både type 1 og type 2 - der tager insulin flere gange dagligt, samtidig med at have andre problemer, skal have sensoren tilbudt.
Sådan mener Diabetesforeningen også, at det bør være i Danmark.
Helt konkret foreslår de, at man følger diabeteslægernes anbefaling om at tilbyde den sensorbaserede glukosemåler til alle med diabetes, som tager insulin flere gange dagligt, og samtidig placere bevillingsansvaret i regionerne fremfor kommunerne.