Tre nordjyske initiativer med i kapløbet om ”Årets borgerinddragende initiativ”
Foto: Iben Hedemann
To intiativer fra Psykiatrien i Region Nordjylland er nomineret til ´Årets borgerinddragende initiativ´.
Tre ud af fem nominerede til prisen ”Årets borgerinddragende initiativ” er fra Region Nordjylland.
Danske Regioner kårer på deres generalforsamling 7. april 'Årets Borgerinddragede Initiativ'. Tre ud af fem nominerede er fra Nordjylland og derfor er Region Nordjylland også suverænt den region med flest nominerede til den nye pris.
- Det er flot, at vi i Nordjylland kan få tre ud af fem pladser i finalen. Initiativerne viser hver især på forskellig vis, hvordan vi arbejder med at inddrage patienter og pårørende i behandlingen, siger regionsrådsformand, Ulla Astman.
De tre nordjyske nominerede er et initiativ fra Regionshospital Nordjylland og to fra Psykiatrien. Fra Regionshospital Nordjylland er det nye målsamtaler i et ældremedecinsk sengeafsnit, der er nomineret. Fra Psykiatrien er det to projekter, der handler om at få patinterne til at være en aktiv del af behandlingsforløbet. Det ene projekt har taget initiativ til behandlingsmøder, mens det andet har som mål at matche behandling med borgerens ønsker.
De nominerede til ”Årets borgerinddragende initiativ” er udvalgt af en bedømmelseskomité, mens vinderen findes af et panel bestående af patienter.
Vinderen får et gavekort på 10.000 kr., der skal bruges på at forbedre de fysiske rammer på afdelingen