Over 5000 nordjyder har tilmeldt sig Royal Run
Det går hurtigt med tilmeldingerne til Kronprinsens fødselsdagsløb den 21. maj 2018. Mandag rundede Royal Run 5402 tilmeldinger i Aalborg.
Kronprins Frederik fylder 50 år til maj, og i den anledning har han inviteret hele Danmark med på løbetur ved det, der hedder Royal Run.
I Aalborg er 5402 tilmeldte, mens der på landsplan er tale om hele 40.000.
Løbet bliver holdt den 21. maj, og arrangeres af Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund i regi af Bevæg dig for livet, der er Danmarks største idrætsvision og støttes af Nordea-fonden og TrygFonden.
Danskerne har mulighed for både at melde sig til 10 km og One mile-distancen, og begge distancer er eftertragtede.
Blot to måneder efter, at tilmeldingen åbnede, har 27.187 tilmeldt sig 10-kilometer distancen, mens 12.953 har tilmeldt sig One mile-distancen (1,609 km) på landsplan.
Hvis du drømmer om at løbe med, men bare ikke lige er i løbeform, så er der mulighed for at gå i skarp træning.
I Aalborg Atletik og Motion mødes et hold nye løbere nemlig flere gange om ugen for at træne til løbet.
Tirsdag aften mødtes de også - herunder kan du se en lille videobid fra deres løbetræning.