Det er lige så sikkert som at peberspray svier i øjnene: Spørg en politiker om det er en god ide at flytte statslige arbejdspladser ud fra København – og de siger ja som fik de penge for det. Men hvor i alverden bliver de så af, de arbejdspladser? Hvad holder Folketinget tilbage – bortset fra diverse fagpolitiske opstød fra juristerne, økonomerne og deres lige, for hvem et job i det jyske åbenbart er lige så eksotisk som utopisk.

Sagen er, at der ikke er et eneste sagligt argument for ikke at flytte arbejdspladserne ud. Moderne teknologi og infrastruktur har for længst ophævet det fysiske barrierer, der kunne gøre det praktisk at nogle visse arbejdspladser ligger med kort geografisk afstand. Der er i mange tilfælde kun mentale barrierer tilbage.

Så kom i sving, kære politikere. Vi er klar til at tage imod strømmen af akademiske broflygtninge fra det indre København. Vi skal nok tage pænt imod dem. Vi har huse til priser, de kun kan drømme om. Vi er fremragende naboer. Vi laver lige så god kaffe som dem på Østerbro – med økologisk soyamælk, om det skal være – og tro det eller lad være: Men man kan både gå i teatret og alt muligt sjovt. Også selv om man ikke bor i midten af Aalborg. Og kører man lidt uden for de store byer, kan man ved selvsyn konstatere, hvor stor en ko rent faktisk er.

Med alle de gode intentioner, politikerne lige nu har, så tillader vi os herfra faktisk ikke bare at håbe, men ligefrem forvente, at denne gang er det alvor. Denne gang er det ikke bare bulder og bragesnak. Denne gang kommer arbejdspladserne. Der er en vaffelis lavet på nordjysk fløde til den minister, der sætter den første underskrift på at flytte offentlige job til Nordjylland.