LIGE NU:

29-årig fik straksdom for mærkværdigt biltyveri

En 29-årig mand fra Thisted blev tirdsag dømt for at stjæle og afbrænde en bil. Bilens ejer hægtede sig under biltyveriet fast til bilen og blev slæbt flere meter.

En 29-årig mand fra Thisted fik tirsdag formiddag en straksdom på fem månders fængsel efter at have stjålet og afbrændt en bil. Bilen blev stjålet, mens ejeren var få meter fra køretøjet, det skriver Limfjord Update. 

Den 29-årige stjal søndag eftermiddag en bil ved banegården i Struer. Ejeren skulle poste et brev og lod bilen stå i tomgang, mens han gik de få meter hen til postkassen. Her sprang den 29-årige ind i bilen og kørte afsted. Bilejeren gav dog ikke op og hægtede sig fast til bilen og blev slæbt bagefter, mens chaufføren gassede op til en 40-50 km/t.

Manden kørte bilen til Thisted og brændte den her af tæt ved Thy Veteranbil klub. Den 29-årige fra Thisted er en gammel kending af politiet. 

Bilejeren slap med skrammer.