Aalborg Håndbold henter sejr i bette balkan: Mikkel Hansen tilbage i hopla
Der var fart på fra start, men Mors-Thy kunne ikke følge med Aalborg Håndbold til sidst.
Bette Balkan var brandvarme, da Aalborg Håndbold torsdag aften kom på besøg i Thyhallerne i Thisted.
Efter en skade stod Henrik Toft Hansen klar mod landsholdskollegaer som Mikkel Hansen, Niklas Landin, Simon Hald og Mads Hoxer, som fik et gensyn med sin tidligere klub.
Efter en uafgjort mod KIF Kolding for Mors-Thy Håndbold, var de tørstige efter en sejr, mens Aalborg Håndbold havde selvtillid i banken efter en 12-målssejr over Skjern Håndbold.
Det gik stærkt for Aalborg Håndbold fra start, men pludselig så det helt anderledes ud. Fra 4-1 til 4-4 på kort tid og en arrig Stefan Madsen måtte kalde sine tropper til sig efter knap 11 minutter. Modsat var der mere ro på hos Niels Agesen og Mors-Thy Håndbold, som kunne give sine spillere end melding, man sjældent hører:
- Så må Mikkel Hansen have lov til at skyde.
En udtalelse, han nok senere fortrød.
Herfra gik det stærkt og på bare fire minutter var der scoret otte mål 16 i alt.
Mors-Thy smider føring
Mors-Thy havde fart på, mens Magnus Henriksen havde forholdsvist godt styr på Aalborg spillernes skud og stod på omkring de 30 procent i 1. halvleg.
Alligevel kunne Aalborg Håndbold så småt øge føringen.
To hårdtspillende hold. Alligevel kom første udvisning i kampen først efter lidt over 29 minutters spil til Aalborg Håndbolds Aleks Vlah.
Selvom Mors-Thy Håndbold flere gange forsøgte sig med syv-mod-seks og til sidst syv-mod-fem, så var der for mange tekniske fejl hos thyboerne.
Aalborg Håndbold går til pause foran 18-14.
Sikker sejr
Anden halvleg starter dog ud på samme måde. Mors-Thy kører på, mens Aalborg Håndbold laver fejl. Ligesom 1. halvleg betyder det også en hurtig timeout fra Stefan Madsen.
For især Mads Hoxer, som er hjemvendt til Thy, starter 2. halvleg skidt ud. En udvisning, teknisk fejl og endnu en udvisning.
Hør her, hvad han selv sagde til kampen:
Heller ikke Fabian Norsten havde den store succes i kampen og det betød et goddag til Niklas Landin i Aalborg målet. Han kom dog hurtigt på afveje og var tæt på at kunne have tilkæmpet sig et rødt kort, da han forsøgte at stoppe en kontra fra Mors-Thy.
Aalborg Håndbold kunne til at starte med ikke rigtig ryste holdet fra bette balkan af sig, og især Frederik Tilsted var hård mod aalborgenserne. Men som kampen skred frem kunne Aalborg også finde tilbage til rytmen fra sidste del af 1. halvleg.
Og med 10 minutter tilbage stod der 30-24 på tavlen til Aalborg Håndbold.
En Mikkel Hansen, der kan slutte kampen af med ti scoringer. Dermed også topscorer.
Aalborg Håndbold vinder kampen 35-30.
Hør Henrik Toft Hansen fra Mors-Thy Håndbolds reaktion på kampen her: