Ansatte vinder pris for pausegymnastik på job
Pausegymnastikken har givet mange smil på læben. Vi er kommet tættere på hinanden som kolleger i hele huset, grinet sammen og oplevet hinanden på slap line. Dette her givet bedre trivsel og kendskab til kolleger, vi ellers kun kendte fra omklædningsrummet, siger Lene Steensgaard, SOSU-assistent på Kristianslyst Ældrecenter Thisted.
Ældrecenter Kristianslyst i Thisted er regionsvinder af ”Danmarks Sundeste Arbejdspladser - Initiativprisen 2020”.
Ældrecenter Kristianslyst er vinder i Region Nordjylland i konkurrencen om det bedste sundhedsinitiativ på arbejdspladsen. Virksomheden deltager dermed i opløbet sammen med de fire andre regionsvindere om at blive landsvinder af konkurrencen Danmarks Sundeste Arbejdspladser – Initiativprisen 2020.
Mange arbejdspladser har fundet nye måder at være aktive sammen på og dyrke sammenholdet under COVID-19. Motion er vigtigt for os danskere – i undersøgelsen fra Norstat er 74 procent ’overvejende enig’ eller ’enig’ i, at sundhedsfremmende initiativer har positiv betydning for deres vurdering af arbejdspladsen.
Bedste sundhedsinitiativ i Region Nordjylland Ældrecenter Kristianslyst, der holder til i Thisted, har med sundhedsinitiativet, ”Trivselsagenter går forrest”, fået flest stemmer og kåres dermed som vinder i Region Nordjylland.
Før corona tog arbejdspladsen ofte på fælles cykelture, men nu har de en aktivitetsgruppe på Facebook, hvor de deler deres aktive indslag med hinanden, så de på trods af afstand kan dyrke både bevægelsen og sammenholdet.
- Vores intension er både at styrke sammenholdet mellem vores forskellige teams på centret og samtidig øge motivationen for at dyrke mere motion. Dette vil på sigt forebygge arbejdsskader og mindske sygefraværet, siger Lene Steensgaard, SOSU-assistent på Kristianslyst Ældrecenter Thisted.
Motion med kollegerne styrker ikke kun den fysiske sundhed. Ifølge en ny undersøgelse fra Norstat er 60 procent af de adspurgte ”enige i” eller ”overvejende enige i”, at motion med kollegerne fremmer arbejdsglæden og trivslen. Sådan er det også i Thisted.
- Og pausegymnastikken har givet mange smil på læben. Vi er kommet tættere på hinanden som kolleger i hele huset, grinet sammen og oplevet hinanden på slap line. Dette her givet bedre trivsel og kendskab til kolleger, vi ellers kun kendte fra omklædningsrummet, siger Lene Steensgaard, SOSU-assistent på Kristianslyst Ældrecenter Thisted.
- I en travl hverdag er det en udfordring at gå fra gerne at ville kollegamotion til rent faktisk at gøre det. Og det er ikke blevet nemmere under COVID-19 at dyrke sammenholdet med kollegerne. Så kæmpestort skulderklap til Kristianslyst Ældrecenter at være kreative og finde nye måder til at få sved på panden sammen og dyrke kollegaskabet. Det er virkeligt vigtigt – også i denne anderledes hverdag, siger Merete Spangsberg, direktør for Kollegamotion i Dansk Firmaidrætsforbund
Vinderen fra Nordjylland går nu videre til landsfinalen, der afgøres på onsdag den 27. maj.
”Danmarks Sundeste Arbejdspladser – Initiativprisen”
Konkurrencen ”Danmarks Sundeste Arbejdspladser – Initiativprisen” har kørt fra 1. marts til 18. maj og er et samarbejde mellem Forsikring & Pension, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Erhverv samt Velliv Foreningen, der tilsammen er i løbende kontakt med størstedelen af Danmarks befolkning.
Dansk Firmaidrætsforbund
Kasper Kristensen, kampagnekoordinator, 40 45 48 14