Danmarks billigste hus solgt i Nordjylland - igen
Klostergade i Vestervig
Næsten 1800 dage på markedet for et hus i Vestervig - nu er købsaftalen underskrevet.
Danmarks billigste hus ligger i Nordjylland.
Helt præcist i Vestervig, men har du 95.000 kroner, kan det dog ikke længere blive dit.
For akkurat som da en villa i Brønden i Vendsyssel havde titlen, er det nu lykkedes at sælge både hus og titel.
Tilbage i juli røg huset i landsbyen af sted for blot 40.000 kroner - noget under udbudsprisen.
Det er boligmediet boliga.dk, der fører regnskab over de billigste boliger til salg i landet og senest har den 140 kvadratmeter store bolig i Vestervig altså har haft laveste udbudspris.
Blandt andet har boligen en 'ubesigtiget kælder,' som det fremgår af salgsopstillingen.
Men nu er der glædelige nyheder for sælger.
Der er underskrevet en købsaftale og på Nyboligs hjemmeside figurer boligen i Klostergade ikke længere som 'til salg' - i stedet kan ejendomsmægleren snart hænge et 'solgt'-skilt i vinduet.
Det sker efter over fire-og-et-halvt år på markedet. 1728 dage helt præcist.
Oprindeligt blev huset udbudt til en pris på 345.000 kr. Det var tilbage i 2018, og siden er udbudsprisen altså blevet sænket ikke mindre end 72 procent, før der var bid.
Om boligen er solgt til prisen på 95.000 kroner, melder historien ikke noget om.