En blanding af vrøvl og usandheder: Klitmøller har fået deres egen netavis

02:24

I Klitmøller har de fået sig et helt nyt medie. Det er Klitposten.dk, der bliver skrevet af pensionisten Finn Wilkens. Problemet er bare, at læserne har været lidt forvirrede over indholdet, for Finn Wilken kan ikke helt holde sig til sandheden. Nogle gange er det fuldstændig fup. Og andre gange får sandheden lige et lille tvist. Video: Sofie Kyed, TV MIDTVEST

I Klitmøller har byens borgere fået deres eget medie, som går under navnet Klitposten.dk.

I samarbejde med TV MIDTVEST

Der er ikke noget, der skaber mere forvirring, end fake news eller fupnyt, som vi kalder det på dansk.

Alligevel er falske nyheder noget, de i høj grad skal forholde sig til i Thy.

Pensionisten Finn Wilkens har nemlig skabt netmediet Klitposten.dk, som har en noget lemfældig omgang med sandheden.

- Der var en læser, der skrev, at det var det værste vås, han nogensinde havde læst, og det tog jeg som en kompliment, fortæller Finn Wilkens.

Klitposten.dk udkommer med ét indslag hver dag, 365 dage om året. Historierne er alle med udgangspunkt i Thy.

Historierne er enten fuldt ud løgne eller sandfærdige historier med et lille tvist. Man kan altså ikke regne med noget af det, man læser.

Forvirrede læsere

Selvom falske nyheder nu lever side om side med de rigtige, så er det noget, de finder underholdende i Thy.

- Det er jo skægt med sådan lidt dagligdagssatire og sjove nyheder fra byen. Det er en rigtig sjov idé, siger Mette Johnsen, der til dagligt arbejder som fotograf.

Artikler, der i dag ligger i Klitpostens arkiv, omhandler blandt andet, at letbanen kommer til Thy, og at Dronning Margrethe har været på spontant besøg på købmandens parkeringsplads.

Forsiden lige nu