Flot femteplads til Amalie Vinther

Amalie Vinther svømmede sig til en femteplads ved de paralympiske lege i Rio.

Amalie Vinther var sent torsdag aften i det paralympiske bassin, og hun kom godt fra land.

Thisted-svømmeren blev nemlig nummer fem i  favoritdisciplinen 400 meter fri i tiden 5:12.01. Det var en forbedring på næsten to sekunder i forhold til hendes tid i den indledende runde.

- Det var helt fantastisk at svømme en PL-finale, og jeg nød den gode stemning i hallen. Nu glæder jeg mig til at komme i vandet igen til de næste konkurrencer, og vise hvad jeg kan, siger Amalie Vinther i en pressemdedelelse. 

Guldet gik overraskende til australieren Lakeisha Pattersson, der satte verdensrekord i tiden 4 minutter og 40,33 sekunder. Hun snuppede dermed verdensrekorden fra amerikaneren Jessica Long, der måtte nøjes med sølv og  briten Stephanie Millward, der tog bronze.

Den unge svømmer er i vandet igen fredag klokken 16:30, hvor hun skal svømme 100 meter fly indledende, og finale klokken 01:22 natten til lørdag. 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland