Hollændere høster eftertragtede tækkerør ved Vejlerne

Høsten af de eftertragtede tækkerør er i fuld gang i øjeblikket. Kvaliteten af de danske tækkerør er meget eftertragtede hos udenlandske købere. Særligt hollændere tager til til Thy med egne maskiner og høster tækkerørene.

Danmarks største tækkerørsskov ligger nemlig ved Vejlerne i Thy.

Hollænderne betaler ikke for at høste rørene, men får rørene som en betaling for at have høstet dem. Aftalen tilgodeser begge parter, og den er indgået for at tage ekstra hånd om det særlige fugleliv, der er i rørskoven.

Vejlerne ved Thisted er Nordeuropas største fuglereservat, og det er et meget vigtigt yngleområde for fugle. Der er registreret mere end 300 fuglearter i området.


Seneste nyt

fra Nordjylland