Klovn fik lussinger
Foto: Bax Lidhard,Scanpix.
En mand klædt ud som klovn fik tirsdag aften et par flade lussinger i Thisted.
Det er en rigtig dårlig idé at rende rundt udklædt som klovn i øjeblikket.
Det fik en 20-årig mand iført klovnedragt at føle i Thisted tirsdag aften. Det skriver Limfjord Update.
Manden var angiveligt inspireret af de mange klovne, der lige nu render rundt på gader og stræder og skræmmer folk fra vid og sans.
En kvinde så ham først ved stationen i Thisted. Hun tilkaldte politiet, som efterfølgende fortalte den ellers fredelige klovn, at det var en dårlig idé at rende rundt i netop det kostume i disse tider.
Det skulle vise sig at politiet fik ret. Senere på aftenen fik den 20-årige manden bank et andet sted i byen, selvom han havde smidt klovnekostumet. Politiet gætter på, at rygtet om klovnen kan have spredt sig via de sociale medier.
Det hjalp ikke, at manden forsikrede, at han var en venlig klovn i modsætning til de mange andre, der skræmmer folk.