To på sygehus efter sammenstød: Varebil kørte ind i parkerede biler

To personer måtte en tur på sygehuset efter et trafikuheld i Thy torsdag morgen.

Tirsdag morgen omkring klokken 7.30 blev beredskabet i Thidsted kaldt ud til et trafikuheld nær Sjørring, vest for Thisted.

En mindre varebil var kollideret med to andre varebiler, der holdt parkeret i siden af vejen, og da beredskabet nåede frem, måtte en bildør klippes af, før passageren i bilen kunne komme ud.

- Føreren var selv kommet ud, og de blev begge kørt en tur på sygehuset efter uheldet, fortæller indsatsleder Lars Bjørndal fra beredskabet i Thisted.


Seneste nyt

fra Nordjylland