Seneste nyt:

Se billederne: Tusinder fejrer Vingegaard i Glyngøre

Der forventes op til 25.000 mennesker i Glyngøre torsdag, når Vingegaard lægger vejen forbi sin hjemby.

Glyngøre fyldes i skrivende stund af gulklædte mennesker, der er klar til at juble, når vinderen af årets Tour de France, Jonas Vingegaard, kommer til byen.

To af dem er Kristina Grøndal Hansen og Finn Hunderup Hansen, der har har taget turen fra Sønderborg til Glyngøre for at fejre den beskedne thybo.

- Det er for vildt, fuldstændig vildt, at han har vundet. Jeg er så imponeret, for han virker så rolig, og så kan han bare give den alt, hvad han har på bjergene, siger Kristina Grøndal Hansen og fortsætter: 

- Vi så Tour de France fra vores baghave, da de kørte i Sønderborg, så nu skulle vi også se ham her.

Tea kingo fra Odense har taget sin søster Katrine fra København med til fejringen. De er i sommerhus på Fur, så derfor var det oplagt at lægge vejen forbi Glyngøre🤗

- Tour de France er en religion for os, og sommerstemningen er i top, siger Tea Kingo.

Søstrene Kingo.
Søstrene Kingo.
Foto: Henriette Maj Pedersen / TV2 Nord

Stort trafikkaos

Midt- og Vestjyllands Politi forventer mellem 10.000 og 25.000 mennesker i dag. Ved 13-tiden gav de besked på twitter om, at parkeringspladserne i midtbyen var fyldte:

- Glyngøre er ikke bygget til, at der kommer så mange mennesker, så vi er lidt udfordrede på veje og parkewringspladsaer, siger Morten Bujakewitz, Vicepolitiinspektør, Midt- og Vestjyllands Politi. 

Blandt andet har politiet også i samarbejde med Hjemmeværnet droner i luften.

Hør mere om trafiksituationen og politiets forventninger her: