Se dramatisk video: Sådan blev fiskere reddet fra brændende kutter
Foto: Redningsstation Hanstholm
Sådan så det ud, da redningshelikopter reddede tre fiskere fra brændende kutter.
Tre fiskere stirrede ind i flammerne, da deres kutter i går brød i brand nord for Hanstholm. Se video af deres redning.
Torsdag over middag fik redningsfolk og nærliggende skibe et alarmkald fra en kutter, der var brudt i brand.
- Vi får en melding om, at der er brand på kutteren med de tre personer ombord. Vi vælger at sende redningshelikopteren fra Aalborg af sted, samtidig med at redningsstation Hansholm sender deres redningsbåd ud. Derudover sejler det civile redningsskib Vestkysten også mod området, forklarede vagthavende befalingsmand Thomas Larsen fra Forsvarets Operationstjeneste torsdag.
Redningshelikopteren kommer først til stedet, og redningsmandskabet kan se de tre fiskere stå i stævnen på den brændende kutter. De bliver alle reddet op i redningshelikopteren, hvor de uskadte blive fløjet til Aalborg Lufthavn.
Herunder kan du se, hvordan det foregik, da fiskerne blev reddet.