Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Slut med P-kontrol i Thisted: Kommunen håber på selvjustits

Foto: Jesper Bo Winther / TV2 Nord

Man må parkere sin bil i tre timer på havnen i Thisted, men fra nytår er der ikke længere nogen, der kontrollerer om man holder der længere end det.

Fra nytår risikerer man ikke længere at få en parkeringsafgift i forruden, hvis man parkerer ulovligt på de kommunale parkeringspladser i Thisted. Kommunen dropper parkeringskontrollen.

Bilisten Tage Grøndahl læner sig henover passagerersædet. Han skal nå p-skiven, for den skal sættes nøjagtigt. På havnen i Thisted må man holde med sin bil i tre timer, men fra nytår er der ikke længere nogen, der kontrollerer det.

- Der bliver lidt færre bøder til bilisterne. Det kan da kun være et plus, mener Tage Grøndahl, der netop har parkeret på havnen i Thisted.

Parkeringskontrol er blevet en underskudsforretning i Thisted Kommune. Tidligere skulle staten have 50 procent af indtægterne. Det er nu steget til 70 procent. Når Parkeringskontrol Nord også skal have betaling for at udføre kontrollen, så vil kontrollen ud fra de nuværende antal parkeringsafgifter fremadrettet koste kommunen 90.000 kroner, hvis man fortsætter.

- 90.000 kroner er jo ingenting i kommunens budget, men set ud fra, at det måske var nemmere, hvis vi ikke havde parkeringskontrol, det ville være nemmere for alle, hvis man selv kan finde ud af at parkere efter reglerne, så er det jo penge, der kommer ind til os på en eller anden måde, siger Peter Skriver Nielsen (S), næstformand i Thisted kommunes udvalg for klima, miljø og teknik.

Hvis afskaffelsen af parkeringskontrol fører til, at det bliver et problem i Thisted Kommune, jamen så må vi jo kigge på at indføre det igen, eller måske noget helt nyt.

Peter Skriver Nielsen (S), næstformand i Thisted kommunes udvalg for klima, miljø og teknik.

Bilisterne på havnen tvivler lidt på thyboernes selvjustits. De frygter parkeringskaos, når det ikke har nogen konsekvens at parkere ulovligt.

- Jeg synes, det er en dårlig ide. Det synes jeg ud fra, at folk parkerer som det passer dem. Nogen gange holder der en bil på to parkeringspladser, og man kan næsten ikke komme ud af sin bil, når man kommer, fordi nogen parkerer så dårligt, siger Birgitte Jensen, der i forvejen synes, at det ofte er svært at finde en parkeringsplads, når hun skal ind og handle i Thisted.

Erfaringerne fra Hjørring er ikke gode

I Hjørring Kommune droppede de parkeringskontrollen i 2011, men nu overvejer de at indføre det igen. For det har vist sig, at bilisterne ofte parkerer ulovligt og flere steder er det svært finde en parkeringsplads.

- Jeg tror, det ender med, at vi må indføre parkeringskontrol igen. Vi ser, at folk parkerer ulovligt i handicapbåse, og på 1-times pladser holder bilisterne måske i tre timer. Det er ikke holdbart. Hvis parkeringskontrollen kommer igen, så bliver det først i 2020, for det er ikke i budgettet for i år, siger Søren Smalbro (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune.

Fremover vil det måske være fristende for de butiksansatte i Thisted at holde en hel arbejdsdag på de kommunale parkeringspladser, når der ikke er nogen til at kontrollere det længere, men det advarer butiksejer Henrik Andersen imod, for det kan gå ud over butikkernes omsætning.

- Det handler om, at man ikke kun skal tænke på sig selv. Jeg tror ikke, at jeg selv vil holde en hel dag på de kommunale parkeringspladser, for jeg ved hvor stort behov, kunderne har for parkeringspladserne. Jeg vil altid prøve at finde en anden løsning, siger Henrik Andersen, der er indehaver af Din Blomsterhåndværker i Thisted.

Nu er det op til politiet

Thisted Kommune sætter sin lid til, at det går som i Brønderslev Kommune. Her droppede man parkeringskontrollen i 2010, og det har ifølge Brønderslev Kommune ikke ført til parkeringskaos.

- Jeg var ret skeptisk, da vi afskaffede parkeringskontrollen. Jeg troede, at det ville ende med, at folk holdt på kryds og tværs, men sådan er det ikke gået. Selvjustitsen fungerer rigtig godt, siger Karsten Frederiksen (K), formand for Teknik og Miljøudvalget i Brønderslev Kommune.

I 2016 udstedte Parkeringskontrol Nord 2356 afgifter i Thisted Kommune. Det faldt til 1020 afgifter i 2018. Det vælger Peter Skriver Nielsen (S) at tolke som om, at thyboerne er blevet bedre til at parkere lovligt. Politiet kan stadig komme forbi og udstikke en parkeringsbøde, men hverken bilister eller kommunen har nogen forventning om, at det kommer til at ske ret ofte.

- Hvis afskaffelsen af parkeringskontrol fører til, at det bliver et problem i Thisted Kommune, jamen så må vi jo kigge på at indføre det igen, eller måske noget helt nyt, siger Peter Skriver Nielsen.

Sådan her ser det ud med parkeringskontrol i de nordjyske kommuner

Frederikshavn:

Der er parkeringskontrol i Skagen i højsæsonen.

 

Læsø:

Ingen parkeringskontrol.

- Vi har 15-minutters parkering på nogle enkelte pladser på havnen, men vi har ikke nogen kontrol af, om det bliver overholdt. Det er ikke nødvendigt, siger Læsøs borgmester Karsten Nielsen (DF)

 

Hjørring:

Hjørring Kommune droppede parkeringskontrollen i 2011, men nu overvejer de at indføre det igen. 

- Jeg tror det ender med, at vi må indføre parkeringskontrol igen. Vi ser, at folk parkerer ulovligt i handicapbåse, og på 1-times pladser holder bilisterne måske i tre timer. Det er ikke holdbart. Hvis parkeringskontrollen kommer igen, så bliver det først i 2020, for det er ikke i budgettet for i år, siger Søren Smalbro (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune.

 

Brønderslev:

Parkeringskontrollen blev afskaffet i 2010. 

- Jeg var ret skeptisk, da vi afskaffede parkeringskontrollen. Jeg troede, at det ville ende med, at folk holdt på kryds og tværs, men sådan er det ikke gået. Selvjustitsen fungerer rigtig godt, siger Karsten Frederiksen (K), formand for Teknik og Miljøudvalget i Brønderslev Kommune.

 

Aalborg:

Har parkeringskontrol, der bliver udført af Parkeringskontrol Nord.

 

Jammerbugt:

Ingen parkeringskontol

- Vi har da nogen gange parkeringskaos i Blokhus i højsæsonen, men det er træls at være på ferie, og så få en afgift, så det vil vi ikke, siger Jens Christian Golding (A), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune.

 

Rebild:

Ingen parkeringskontrol.

 

Vesthimmerland:

I Vesthimmerlands Kommune er der parkeringskontrol, der bliver udført af Parkeringskontrol Nord.

- Vi er nødt til at have parkeringskontrol på pladser med korttidsparkering i vores handelsgader. Ellers bliver parkeringspladserne fyldt, siger Uffe Bro (S), formand forTeknik- og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune.

 

Mariagerfjord:

Har parkeringskontrol, som kommunen selv udfører.

- Vi har en ansat, der tager ud og kontrollerer 5 til 10 timer om ugen. Det er gerne til større arrangementer, som superligakampe, hvor det er vigtigt, at folk ikke holder i vejen for, at udrykningskørertøjer kan komme igennem, siger Jørgen Hammer Sørensen (DF), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune.

 

Thisted:

Afskaffer parkeringskontrol til nytår.

 

Morsø:

Ingen parkeringskontrol

- Vi har ingen parkeringskontrol, og det fungerer upåklageligt. Det ville være alt for dyrt for kommunen at indføre kontrol, så det har vi absolut ingen planer om, siger Meiner Nørgaard (DF), der er formand for udvalget for teknik og miljø.


Jaget og overfaldet: Hjemløse Flemmings største drøm er blevet virkelig

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

- Det med at leve på gaden er sgu ikke lutter lagkage.

Sådan siger Flemming Meder Hansen, der har været ude for lidt af hvert gennem livet.

Med en barnevogn fyldt med sine ejendele og hunden Iza levede Flemming i mange år på gaden.

Men det kunne han ikke holde til længere.

- Jeg har dårlige ben og ryg, og Iza er jo ni år gammel. Hun er også en gammel pige efterhånden, fortæller han.

Efter en svær opvækst og en fængselsdom havde Flemming oddsene imod sig.

Han oplevede at blive jaget væk og endda overfaldet, mens han sov på gaden.

- Den ene stod og joggede mig på halsen, og så blev jeg ellers frarøvet, alt jeg ejede. Telefon, penge, alt hvad der kunne bruges, fortæller han om det hårde liv som vagabond.

Men nu er lykken vendt, for Flemming har fået sin egen treværelses lejlighed i Mosbjerg.

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lejligheden er fyldt med møbler fra genbrug, og snart skal et stort billede af ham og Iza pryde en af væggene.

Du kan se hvordan det er lykkedes Flemming - selv, uden kommunens økonomiske hjælp - at sin helt egen lejlighed, nederst.

Stedet er blevet en tryg base for den tidligere vagabond og hunden, der allerede har faste pladser. Sofaen, der er købt for 300 kroner i genbrug, er nemlig Izas domæne. Flemming må i stedet nøjes med gyngestolen.

- Iza skal være her, vi andre må være her, siger Flemming.

Han har jævnligt besøg af venner, der glædeligt kommer for at hygge med en øl eller to, men det er noget ganske andet, han nyder mest:

- Du kan lukke din dør. Og du kan tage tøjet af og sidde i underbukser. Og du kan sidde og slappe af uden at skulle tænke på, om der kommer nogen, fortæller Flemming.

Se 'Iza og vagabonden' her:


Borgmesteren deler god nyhed: Skal være lige så berømt som Rød Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er alle millionerne værd, når Aalborg Kommune skyder penge i Kunsthal Spritten.

Endelig er det tilbage på sporet. Og det gør det svært for den siddende borgmester at tørre smilet af

- Det er en historisk milepæl for vores industriarv og vores kulturarv.

Sådan lyder det fra borgmester i Aalborg, Lasse Frimand Jensen (S), når talen falder på at omdanne dele af de gamle spritfabrikker til et sted for kunst og kultur.

Den afgørende del af projektet er nu officielt skudt i gang, og det skal være færdigt om to år.

Budgettet lyder på 350 millioner kroner. Otte fonde betaler de 295 af dem, mens Aalborg Kommune står for de sidste 55 millioner kroner.

- Jeg tror, det her kan være med til at sende Aalborg ud i verden, lige som Aalborg Akvavit gjorde. Jeg tror, det kan være med til at tiltrække verden til Aalborg, og det er jeg enormt stolt over, siger Lasse Frimand Jensen til TV2 Nord.

Kampen mellem kultur og velfærd

Borgmesteren tror, at projektet og det store kunstværk på 30 meter i højden vil tiltrække turister fra hele verden.

Derfor er det også 55 kommunale kroner værd. Penge der i princippet kunne være brugt på eksempelvis kernevelfærd.

- Det må aldrig blive en kamp mellem velfærd og kunst og kulturoplevelser i min optik. Det er hinandens forudsætninger, og ikke hinandens modsætninger, påpeger Lasse Frimand Jensen.

Ud over de 55 millioner i engangsbeløb, så har Aalborg Kommune også sat penge af til driften af Kunsthal Spritten, indtil bygningerne og kunstværket står klar om cirka to år.


Populær juleudstilling giver café flere hundrede ekstra kunder om dagen

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aars nyder handelslivet godt af, at byens juleudstilling trækker folk til fra nær og fjern.

Et gammelt ordsprog lyder, at når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Det er et ordsprog, som de godt kan nikke genkendende til her i juledagene i Aars. For mens rigtig mange gæster besøger byens populære juleudstilling, nyder resten af byen godt af de mange ekstra besøgende i byen.

Det gælder blandt andet caféen Frk. Kold, der ligger på samme vej som juleudstillingen. Fredag ved frokosttid er caféen stuvende fuld, og ejeren Anette Kold må bede gæster om at vente i baren, indtil der igen er et ledigt bord.

Normalt ser det ikke sådan ud i caféen ved frokosttid på en hverdag, men her i julemåneden har det ikke været et usædvanligt syn.

- Vi har lidt flere kuverter – måske 2-300 om dagen, siger Anette Kold og griner, inden hun fortsætter:

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

-  I hvert fald er vi oppe på knap 400 på de sidste to dage, hvor vi måske vil ligge på 60 normalt, lyder det fra ejeren af caféen.

Kø ud på gaden

Roden til den ekstra travlhed skal man ikke kigge langt efter. Den findes nemlig bare et par hundrede meter nede af gaden, hvor den berømte blomsterkunstner Johnny Haugaard har opsat en spektakulær juleudstilling i byens gamle svømmehal.

Juleudstillingen har været åben siden 22. november, og siden den dag har Frk. Kold haft travlt som aldrig før. Flere gange har caféen haft kø til ude på gaden, mens de også har måtte bede gæster om at gå en runde i Aars, inden de kunne komme igen i håbet om at få en plads.

- Det betyder alverden. Der er jo nogen, der ikke en gang ved, hvad Aars er – det ved de nu, og jeg er sikker på, at de kommer igen, siger Anette Kold.

Slutter 5. januar

I Aars nyder hele handelslivet godt af de mange gæster udefra, som har fået øjnene op for byen takket være juleudstillingen. De lokale indbyggere derimod har der ikke været meget plads til inde hos Frk. Kold de seneste tre uger.

- Man bliver da stolt, for de fleste kunder siger, at de er blevet anbefalet af andre og af juleudstillingen, og det er fantastisk, siger Anette Kold.

Glæden kan dog ikke vare evigt, for den 5. januar er sidste dag med juleudstillingen i Aars.

Vil I gerne have forlænget juleudstillingen lidt?

- Ja, det ville da ikke gøre noget. Desværre skal min daglige leder på ferie i tre måneder, så der skal noget nyt personale til, svarer Anette Kold.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.