Thisted Bryghus blev Årets danske Bryggeri 2015
Foto: Pressefoto- Thisted Bryghus
Udover kåringen som årets danske bryggeri 2015, havde bryghuset også 3 øl med i kampen om at blive årets øl nyhed.
Danske Ølentusiaster har kåret Thisted Bryghus til Årets danske Bryggeri 2015.
Det populære bryggeri i Thy kan føje endnu en hæder til samlingen. For godt et halvt år siden vandt Thisted Bryghus Den regionale Ølpris 2015, og nu har Danske Ølentusiaster på landsplan valgt det til Årets danske Bryggeri 2015 med næsten en fjerdedel af stemmerne.
Thisted løb med sejren som årets bryghus, men udover det havde de også tre øl med i finalen om at blive Årets danske Ølnyhed 2015. Her var heldet dog ikke med det nordjyske bryghus.
Bryghuset har sendt 16 nye øl på markedet i 2015, af hvilke ikke mindst den amerikanske serie Boston, Monterey og Seattle er blevet godt modtaget af supermarkedskunder landet over.
Årets helt store nyskabelser kom dog med serien af Ny Nordisk Øl, hvor den klassiske humle blev erstattet med ingredienser fra Nationalpark Thy - som f.eks. porse, birk, havtorn, malurt, rønnebær og hyben.
Prisen blev overrakt på Danske Ølentusiasters Generalforsamling i Odense lørdag den 12. marts
Årets bryggeri 2015:
1. Thisted Bryghus 22,7% af stemmerne
2. Amager Bryghus 14,8% af stemmerne
3. Hornbeer 7,4% af stememrne
4. Munkebo Mikrobyggeri 5,8% af stemmerne
5. Midtfyns Bryghus 5,0% af stemmerne