Thisted FC forlænger kontrakt med anfører

Samarbejdet mellem 2. divisionsklubben og holdets anfører er forlænget til sommeren 2017.

Anfører Allan Høvenhoff får rosende ord med på vejen i forbindelse med, at fodboldklubben Thisted FC har forlænget aftalen med holdets anfører. 

-  Allan en hårdtarbejdende anfører for holdet, men samtidig en imødekommende og venlig person der tegner klubben på bedste vis både internt og eksternt, udtaler direktør Karl Kristian Guldhammer, efter kontrakten er underskrevet. 

Og spilleren er godt tilfreds med at kunne fortsætte i klubben endnu en sæson. 

- Jeg har efterhånden spillet i Thisted FC i flere sæsonen og har fået sportslig succes forstået på den måde, at jeg har fået større ansvar på og uden for banen, meget spilletid, og lige nu spiller vi et system, hvor det er spændende at spille fodbold, så jeg er meget glad for forlængelsen, fortæller Allan Høvenhoff og baggrunden for at skrive under.

Også træner Allan Zinck ser positivt på at kunne regne med sin håndlanger i truppen. 

- Jeg er meget tilfreds med, at vi har fået forlængelsen med vores anfører på plads. Allan har, siden jeg tiltrådte sidste sommer, taget anførerrollen rigtig godt og blevet en leder på vores hold. Han har fortsat sin spillemæssige udvikling, så jeg er glad og stolt over forlængelsen, slutter Bo Zinck.

Thisted FC spiller næste gang hjemme på onsdag mod Marienlyst. 


Seneste nyt

fra Nordjylland