Ung mand truet på livet med kniv

Politiet måtte natten til søndag rykke ud til værtshus-tumult i Thy. En ung mand blev truet på livet af mand bevæbnet med kniv.

Sent lørdag aften var der tumultagtige tilstande på værtshuset Pusterummet i Hurup.

Tumulten udviklede sig pludseligt dramatisk, da en 29-årig mand truede en 20-årig lokal mand på livet, skriver TV MIDTVEST.

- Han trak kniv, og så tog han halsgreb på den 20-årige, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, René Pagh.

Hvad, der førte til uoverensstemmelserne på værtshuset lidt efter midnat natten til søndag, er endnu uvist.

Den 29-årige, som ikke er lokal, fremstilles søndag i grundlovsforhør sigtet for trusler på livet.


Seneste nyt

fra Nordjylland