Ung nordjysk mand dræbt i trafikulykke

En 29-årig mand fra Thisted er død i en trafikulykke på Thyholm fredag ved middagstid.

Her kørte to biler sammen tæt ved afkørslen ved Lyngs på Hovedvej 11.

Et vidne har forklaret, at bilen med den 29-årige pludselig trak over i den modsatte vognbane.

Føreren af den anden bil, en 51-årig mand, er alvorligt kvæstet, og blev straks fløjet til behandling i Aarhus. Også en passager kom lettere til skade.

Hovedvej 11 blev for en stund spærret i begge retninger. De pårørende er underrettet.


Seneste nyt

fra Nordjylland