Aalborg Håndbold vinder Super Cuppen og sikrer sæsonens første titel

Foto: Claus Bech / Ritzau Scanpix

De forsvarende danske mestre fra Aalborg så ganske suveræne ud, da de besejrede GOG i Super Cuppen.

I samarbejde med tv2.dk

Sæsonens første triumf er i hus for Aalborg Håndbold.

Tirsdag aften mødte de nemlig sidste sæsons DM-sølvmedaljevindere fra GOG i Super Cuppen, og udfaldet blev det samme som i DM-finalen i starten af juni, hvor Aalborg og GOG senest tørnede sammen.

Aalborgenserne vandt med 30-25 og sikrede dermed sæsonens første triumf.

Aalborg Håndbold 30 - 25 GOG

  • Pausestilling: 15-11
  • Topscorere: Lasse Møller (GOG) med 8 mål, Sebastian Barthold (Aalborg) med 7 mål
  • Advarsler: 3 til Aalborg, 1 til GOG

Forsiden lige nu