Aalborg-tatovør frygter strammere regler: - Vi er de nye minkavlere
Foto: TV 2 Nord
Mere end 4000 stoffer forbydes, og det kan tvinge folk til at opsøge illegale tatovører i køkkener og garager.
Fra nytår forbyder EU-regler tatovører at bruge farver, som er udbredt i dag.
Men reglerne gør det stort set umuligt at lave tatoveringer, og hvis udviklingen fortsætter, ser det sort ud for branchen. Sådan lyder det fra Brian Grønhøj, som er tatovør og indehaver af to tattoo-shops i Aalborg.
- Vi er de nye minkavlere. Vi er nødt til at dreje nøglen om, hvis vi skal leve op til lovgivningen. Det er virkelig forfærdeligt, siger han til TV 2.
Risikerer at blive et illegalt erhverv
I stedet risikerer tatoveringsbranchen, ifølge Brian Grønhøj, at blive tvunget tilbage til et skyggeerhverv, hvor tatoveringerne foregår bag lukkede døre i garager og køkkener.
Og det er et stort tilbageskridt fra de ordnede forhold, forbrugerne kender i dag, siger han.
- Det går ud over den etablerede branche. Dansk Tatovør Laug har kæmpet for, at lovgivningen kan blive virkelig god. I dag har vi gode informationer. Vores arbejde gennem flere årtier forsvinder lige pludselig, advarer Brian Grønhøj.
Vi er de nye minkavlere. Vi er nødt til at dreje nøglen om, hvis vi skal leve op til lovgivningen. Det er virkelig forfærdeligt
Brian Grønhøj, tatovør
Den korte reaktionstid betyder også, at flere tatoveringer risikerer ikke at kunne færdiggøres. Eksempelvis tager det, ifølge Brian Grønhøj, et halvt til et helt år at tatovere en ryg.
Han er ikke i tvivl om, at folk vil fortsætte med at opsøge illegale tatovører, hvis de de ikke kan få 'tuscherne' på lovlig vis.
- Folk vil dekoreres. Det har de gjort i tusind af år, og det bliver de ved med, siger Brian Grønhøj.
EU-politiker har selv tatoveringer
Medlem af Europa-Parlamentet for Konservative, Pernille Weiss, er selv en af de tusindvis af danskere, som er glade for tatoveringer.
Og ifølge politikeren har tatovørmarkedet hidtil været det vilde vesten. Der har ikke været restriktive regler nok til, at folk har kunnet føle sig trygge uden at risikere at få kræft, allergi eller påvirkning af arvemassen på længere sigt.
- Jeg fokuserer på, at europæiske borgere kan være mere trygge, når de går ind i en tatoveringsklinik for at få sig en tusch, siger hun til TV 2.
Det er det faktum, at der i verdenslitteraturen ikke er beskrevet et eneste tilfælde, hvor tatoveringsfarve har givet kræft i hverken huden eller indre organer. Det er ren teori
Jørgen Serup, professor og overlæge på hudafdelingen, Bispebjerg Hospital
Pernille Weiss mener derfor, at det er på tide og nødvendigt, at der sker en "sundhedsmæssig disruption".
Hun glæder sig over, at producenterne af tatoveringsfarver tilsyneladende er begyndt at sadle om efter de nye regler, som træder i kraft 4. januar 2022.
Samtidig medgiver Pernille Weiss, at politikerne skal forholde sig til, hvordan processen har været frem til, at mere end 4000 stoffer i tatoveringer nu bliver gjort ulovlige.
- Her er fokus lagt på stoffet og ikke så meget på, hvem der bruger det. Måske skal man vende bøtten og få kigget på, hvordan man får lavet nogle gode løsninger, så man ikke ødelægger et erhverv og risikerer, at borgere tager andre steder hen og stadig får de her stoffer indenbords, siger hun.
Stoffer kan give kræft - men ikke i tatoveringer
Mere end 4000 stoffer i tatoveringer og permanent makeup skal fra nytår reguleres og forbydes, fordi der er mistanke om, at de kan være allergi- og kræftfremkaldende.
Men ifølge professor og overlæge på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital Jørgen Serup er der ingen sundhedsfaglige argumenter for at forbyde tatoveringsblækket.
- Det er det faktum, at der i verdenslitteraturen ikke er beskrevet et eneste tilfælde, hvor tatoveringsfarve har givet kræft i hverken huden eller indre organer. Det er ren teori, siger Jørgen Serup.
Han forklarer, at de omtalte stoffer kan give kræft, men det gør de ikke i tatoveringer. Det er blandt andet fordi, det kun er én gang, man får dem ind – modsat rygning, som man gør flere gange og ofte dagligt – og det er i små mængder.
I forhold til at udvikle kræft er der altså ikke noget ved de pigmenter, som tatovører bruger nu, der gør, man skal frygte at få kræft.
- De har andre risici som for eksempel allergier, men de er ikke omfattet af de nye regler. Så de problemer, vi ser nu, ser vi også efter 4. januar, siger Jørgen Serup.
Vil gerne finde en løsning
I Bruxelles understreger Pernille Weiss, at hun med stor alvor ser på de danske tatovørers bekymring for deres erhverv. Dansk Tatovør Laug skal nu mødes med Miljøstyrelsen om sagen, men Pernille Weiss undrer sig over, at det møde ikke har fundet sted tidligere.
Som EU-parlamentariker sidder hun med i det udvalg, der arbejder med tatoveringsområdet, og hun opfordrer derfor både Dansk Tatovør Laug og overlæge Jørgen Serup til at kontakte hende.
- Jeg vil meget gerne medvirke til at finde en god løsning, så man ikke generer et helt erhverv i Danmark og resten af EU, siger hun.