Boligejere føler sig straffet og til grin for at have sparet på varmen

Mange fortæller til TV 2, at de er både overraskede og uforstående over for en særlig betingelse, der gør dem uberettigede til at få en varmecheck.

Først forstod Steen Korsgaard ikke, hvorfor han ikke havde modtaget en varmecheck.

Men efter at have undersøgt sagen nærmere, gik det op for ham.

Hans hjem i Ajstrup nær Hadsund er opvarmet med elektricitet, og han havde simpelthen ikke brugt strøm nok.

El-opvarmede boliger har nemlig været underlagt en betingelse om et strømforbrug på minimum 1500 kilowatt-timer i december 2021 for at kunne få en varmecheck.

Men på grund af en i forvejen presset økonomi og de allerede stigende energipriser havde 69-årige Steen Korsgaard og hans ægtefælle forsøgt at spare på forbruget. Han er ramt af sklerose og pensionist, mens ægtefællen har gensidig forsørgerpligt, og parret har normalt et rådighedsbeløb på omkring 4000 kroner hver måned.

- Vi skruede ned for varmen, så meget vi kunne, og begrænsede forbruget af elektroniske produkter. Alternativet var, at vi ikke kunne betale vores regninger og blev sat på gaden, siger Steen Korsgaard til TV 2.

quote Hvis jeg bare havde fyret op for varmen, havde jeg fået en varmecheck. Hvad er rimeligheden i det?

Lotte Jensen, boligejer.

Resultatet var, at hans hus i december havde et elforbrug på 1222 kilowatt-timer. Dermed har han ikke været berettiget til en varmecheck.

- Jeg sidder tilbage med en følelse af, at politikerne ikke støtter dem, der virkelig har behov for hjælp. Hvis ikke du har råd til at bo i en stor bolig og har store udgifter, så kan du ikke få hjælp. Det er fuldstændig tåbeligt, siger Steen Korsgaard.

Enlig mor føler sig til grin

Han er én af mange danskere, som den seneste uge har henvendt sig til TV 2 med samme undren.

Mange skriver, at de slet ikke var bekendt med kravet om et minimumsforbrug for el-opvarmede boliger, og endnu flere stiller sig uforstående over for kravet.

Pensionister og enlige på offentlig forsørgelse i mindre boliger skriver, at de føler sig forbigået, selvom deres økonomiske situation er presset, og deres varmeregninger procentvis er steget lige så meget som folk i større boliger.

Lotte Jensen fra Midtsjælland er enlig mor og på dimmitendsats. Hun fortæller til TV 2, at hun er vred over minimumskravet til elforbrug.

- Jeg vil ikke lyde som et offer, og jeg er vant til at klare mig. Men på grund af min økonomi har jeg ikke råd til store regninger, så for at være ansvarlig havde jeg hen over vinteren kun varme på, når min søn var hjemme. Når jeg var alene, brugte jeg i stedet masser af varmt tøj og varme tæpper, siger hun.

Hun havde i december 2021 et elforbrug på 1477 kilowatt-timer – altså blot 23 færre end minimumsgrænsen.

- Nu føler jeg mig til grin. Hvis jeg bare havde fyret op for varmen, havde jeg fået en varmecheck. Hvad er rimeligheden i det? siger Lotte Jensen.

Venstre kalder udbetaling kaotisk og skæv

Siden udbetalingen af varmechecken til over 400.000 danskere i sidste uge har der været kritik af uddelingen.

Mange er skuffede over ikke at være omfattet – for eksempel fordi deres varmekilde ikke er omfattet – mens fejl har betydet, at et ukendt antal boligejere enten uberettiget har fået en varmecheck eller ingen penge har fået, selvom de er berettiget til hjælp.

FAKTA: Hvem kan få varmecheck?

Varmechecken på 6000 kroner blev 10. august 2022 automatisk udbetalt til over 400.000 danskere.

For at være berettiget, må din husstands samlede indkomst i 2020 ikke have været over 650.000 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag.

Derudover skal boligen per 1. januar 2022 være registreret i BBR med en af disse tre varmekilder:

Naturgas

Fjernvarme med høj gas- og/eller elandel

Elektricitet med et elforbrug på over 1500 kilowatttimer i december 2021

Venstres klimaordfører, Marie Bjerre, siger til TV 2, at udbetalingen virker til at være lige så kaotisk og skæv, som hendes parti advarede om under forhandlingerne i foråret.

- Jeg synes, det er en ødsel med pengene og økonomisk uansvarligt at udbetale 6000 kroner til rigtig mange danskere, som ikke har haft behovet. Samtidig har man ikke ramt mange af dem, som burde have haft hjælp, siger hun.

Ifølge Marie Bjerre har hun også modtaget henvendelser fra borgere, der undrer sig over rimeligheden i, at der er har været et krav om minimumsforbrug på elvarme, men ikke for andre varmekilder.

Hun nævner som eksempel en ældre mand, som havde været på 14 dages juleferie hos familien og derfor havde slukket for varmen. Det medførte, ifølge hende, at han i december havde et forbrug under grænsen på 1500 kilowatt-timer, selvom han i andre måneder lå over.

- Vi sagde, at det ville gå galt, men det var som om, at ministeren ikke ville lytte, siger Venstre-ordføreren.

S forsvarer fordeling

Bag aftalen om varmechecken står Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Alternativet.

Det har torsdag ikke været muligt for TV 2 at få et interview med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Heller ikke Socialdemokratiets ordfører på området, Anne Paulin, har haft mulighed for et interview, men hun har sendt et skriftligt svar til TV 2.

Her forklarer hun, at det var nødvendigt at sætte en grænse et sted, og at aftalepartierne har forsøgt at indrette varmechecken, så den målrettes dem med det største behov.

Skæringspunktet med minimum 1500 kilowatt-timer for elopvarmede boliger er sat ud fra en betragtning om, at det er omkring det niveau og herover, at udgifterne begynder at være sammenlignelige med det niveau, som mange gaskunder oplever.

- Men jeg forstår selvfølgelig godt, at det kan være dybt frustrerende, hvis man lige netop falder uden for målgruppen, skriver Anne Paulin.

S-ordføreren påpeger, at mange pensionister også har haft adgang til en ekstra ældrecheck på 5000 kroner, og at elafgiften sænkes i år og yderligere næste år.

Anne Paulin mener derfor stadig, at den automatiske fordeling af varmechecken ud fra de opsatte betingelser var den bedst mulige løsning.

- Hvis vi havde valgt en administrativ tung ansøgningsproces, er det vigtigt at understrege, at ingen af de over 400.000 danskere, der har modtaget varmecheck, ville have fået den på nuværende tidspunkt. I så fald ville den først kunne udbetales engang i løbet af 2023, skriver hun.

Boligejer ønsker ny uddeling

Onsdag fortalte Dan Jørgensen til DR, at han vil drøfte med partierne bag aftalen om varmechecken, om der kan findes en løsning for tilbagebetaling af penge, som fejlagtigt er blevet udbetalt.

Borgere, der ikke automatisk har fået en varmecheck, selvom de er berettiget til det, vil få mulighed for at ansøge om pengene, men først i begyndelsen af 2023.

Der er på nuværende tidspunkt dog ikke lagt op til at udbyde varmecheck til nye grupper.

Det er selvom, at situationen for boligejere med el-opvarmede hjem er ikke blevet bedre af, at elprisen i øjeblikket er på vej mod sit højeste niveau i mere end et årti.

Steen Korsgaards budskab til politikerne er derfor klart:

- Hvis man mener det alvorligt, at man vil hjælpe dem, som er hårdest ramt, burde man lave en ny runde for grupper, som ikke er omfattet af de nuværende regler, men burde have været det, siger han til TV 2.


Seneste nyt

fra Nordjylland