Kapløbet om at udvikle en effektiv vaccine mod den nye coronavirus er i gang flere steder i verden, og nu kan et forskerhold på Oxford Universitet sætte det første altafgørende flueben.

Efter cirka tre måneder med test på mennesker viser vaccinen positive resultater.

Vaccinen med navnet ChAdOx1 nCoV-19 er blevet testet på 1077 raske voksne mellem 18 og 55 år, hvoraf halvdelen var en kontrolgruppe. Blandt de personer, som rent faktisk har fået en injektion med det aktive stof, har mange udviklet netop det, forskerne leder efter: antistoffer mod virussen og såkaldte T-celler, der slår virus ihjel.

- Vi ser god immunrespons hos næsten alle, fortæller Adrian Hill, som er leder af Jenner-instituttet, som udvikler vaccinen, til nyhedsbureauet AP.

Resultatet er første afgørende skridt for at udvikle en effektiv vaccine. Og tilsyneladende kan immunforsvarets værn mod virus måles i testpersonernes krop helt op til 56 dage efter injektionen, lyder det i den videnskabelige artikel i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

Testning fortsætter i stor skala

Hvis forskerne fortsætter med at se de samme resultater, vil de kunne udrulle vaccinen og lade den masseproducere allerede i slutningen af året, lyder forudsigelsen fra forsker Adrian Hill.

Også den danske vaccine-ekspert Jan Pravsgaard Christensen, som er professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, er "forsigtigt optimistisk".

- Det er ret væsentligt, at en vaccine indeholder de to komponenter, som forskerne har påvist, siger han.

- Antistoffer har det formål at fange den første viruspartikel på vej ind i kroppen, så den slet ikke kommer ind. Hvis virussen først kommer ind, så gemmer det sig i cellerne, og så har antistofferne ingen effekt. Her kan T-cellerne se, hvad der er inde i cellerne, og slå de virusinficerede celler ihjel og ødelægge virusfabrikken, siger han.

Hans forsigtighed skyldes, at forskerne fra Oxford kun har afsluttet de første to testfaser med mennesker.

Testningen af vaccinen fortsætter således til næste fase, som involverer 10.000 testpersoner i Storbritannien, såvel som i Sydafrika og Brasilien. Også 30.000 amerikanere skal formentlig indgå i forsøgene, der skal afgøre, hvorvidt vaccinen rent faktisk er effektiv mod coronavirus.

Og det er her, at vaccinen skal stå sin prøve, mener Jan Pravsgaard Christensen.

- Det er nu, de skal dokumentere, at testpersonerne så også er beskyttet mod sygdommen, siger han.

Flere konkurrenter på vej

Sideløbende er der ifølge WHO mindst 143 forskerhold i gang med at udvikle vacciner mod coronavirus.

Og forskerne på Oxford Universitet bliver åndet i nakken.

22 andre forskerhold er også i gang med kliniske forsøg lige nu. Mandag offentliggjorde to mulige producenter, tyske Biontech og Pfizer, også positive resultater for deres første test. De har ligeledes påvist, at der er en immunrespons hos deres testpersoner.

Over 600.000 mennesker er døde med virussen i kroppen, og Verdenssundhedsorganisationen WHO's direktør for nødsituationer, Michael Ryan, kalder da også dagens vaccine-offentliggørelser for "gode nyheder".

- Men der er lang vej endnu, understreger han og henviser til de næste testfaser for vaccinen.

Det samme lyder afsluttende fra Jan Pravsgaard Christensen:

- Det er lovende resultater, men det er ikke det samme som, at man er beskyttet mod infektionen. En vaccine kan også få kroppen til at producere for få antistoffer og T-celler til, at det gør en forskel, siger han.

Derudover skal nok testpersoner og kontrolgruppemedlemmer smittes naturligt med coronavirus i samfundet efterfølgende, for at man endeligt kan konkludere, at vaccinen virker. Hvis smitten i samfundet når at blive meget lille, inden vaccinen er klar, kan processen tage længere tid.

Oxford Universitets vaccine har fået skudt 394 millioner kroner ind i udviklingen, og medicinalvirksomheden AstraZeneca har forpligtet sig til at producere to milliarder doser, hvis resultaterne er gode.