Charlotte Kappel har tidligere hjulpet politiet med gerningsmandsprofiler.
Ifølge profileringseksperten er der særligt to typer gerningsmænd, der står bag såkaldte fjerndrab.
Onsdag blev der afholdt første retsmøde i sagen mod den 37-årige mand, der er tiltalt for at have voldtaget, dræbt og parteret 22-årige Mia Skadhauge Stevn i Nordjylland sidste år.
Sagen er en af de mest voldsomme og omtalte drabssager i nyere tid. Også drabet på 17-årige Emilie Meng har i forbindelse med tiltalen mod en 32-årig mand fra Korsør fået fornyet opmærksomhed.
Det er meget voldsomt, og det kræver altså en bestemt person at kunne gøre det her.
Charlotte Kappel, profileringsekspert
Men hvad er det egentlig for en type gerningsmand, der dræber kvinder på denne måde? Og bør kvinder frygte for at tage ud i nattelivet?
TV 2 har spurgt profileringsekspert Charlotte Kappel, der tidligere har hjulpet politiet med gerningsmandsprofiler.
Se TV2 Nords dokumentar om drabet, hvor profileringseksperten og en tidligere drabschef medvirker:
Manglende empati
Noget af det, Charlotte Kappel hæfter sig særligt ved i sagen om Mia Skadhauge Stevn, er det faktum, at liget blev parteret i så mange dele.
- Det er meget voldsomt, og det kræver altså en bestemt person at kunne gøre det her, siger Charlotte Kappel til TV 2.
Hun uddyber, at parteringen er et tegn på manglende empati hos gerningsmanden. Det kan desuden være et forsøg på at skabe afstand mellem sig selv og handlingen og at skaffe sig af med bevismaterialet.
Den tiltalte i sagen har som det eneste erkendt usømmelig omgang med lig.
Hans forkaring af, hvad der præcis førte til Mia Skadhauge Stevns død, nåede ikke at komme frem ved dagens retsmøde, men forventes at blive præsenteret ved næste retsmøde torsdag.
Mellem 24 og 45 år gammel
Som kriminalpsykolog og ekspert i gerningsmandsprofilering har Charlotte Kappel indgående erfaring med at sætte sig ind i psykologien hos personer, der begår drab.
Når ofrene er unge kvinder som Mia Skadhauge Stevn, er gerningspersonen typisk mellem 24 og 45 år gammel, fortæller Charlotte Kappel.
Har man lidt flere informationer, for eksempel fra politiets akter, så kan man snævre alderen endnu mere ind.
- Og så snakker vi om en person, der sandsynligvis har personlighedsforstyrrelser eller andre psykiske lidelser, siger Charlotte Kappel, der tidligere har bistået politieefterforskninger.
Man ser typisk to typer gerningspersoner, der er meget forskellige fra hinanden, fortæller eksperten.
Hun laver gerningsprofiler baseret på forskning i blandt andet interviews med dømte i drabs- og voldtægtssager, statistik og personprofiler.
Den ene type gerningsperson er ifølge Charlotte Kappel en meget højtråbende og udadvendt person.
- Han kan godt lide at høre sig selv tale og synes selv, at han er en verdensmand, siger Charlotte Kappel og fortsætter:
- Den anden type er langt mere introvert og fungerer dårligt socialt.
Også den mere høtjråbende type er ofte socialt dårlig, men han er mindre bevidst om det selv. Det kan være, at omgivelserne synes, at han er lidt irriterende, fortæller profileringseksperten.
Årsagen til, at nogle udvikler en personlighed, der gør dem i stand til at begå drab, kan oftest findes i et dysfunktionelt hjem i barndommen.
Skader social intelligens
Åbenlyst misbrug eller psykiske lidelser i hjemmet kan have stor indvirkning på personlighedsudviklingen, fortæller Charlotte Kappel. Det kan både være noget, der foregår under overfladen, men også til åbent skue.
- Det gør, at man ikke får det stabile liv i sin opvækst, som man har brug for, og noget af det første, der bliver skadet, er den sociale intelligens.
Langt de fleste personer, der har denne opvækst, går dog ikke hen og bliver drabspersoner, understreger eksperten.
- Men når der er nogle bestemte komponenter til stede, så har vi altså mulighed for det.
Personer tæt på familien vil ofte være bevidste om, at noget ikke har fungeret i hjemmet. Og netop derfor er Charlotte Kappel spændt på at høre, hvordan folk tæt på den tiltalte i Mia-sagen har oplevet ham.
Det er oftere dem, vi kender, vi skal frygte mere, når det gælder drab
Charlotte Kappel
Har ofte flere domme
Derudover holder Charlotte Kappel ved de kommende retsmøder øje med, hvad der kommer frem om hans baggrund.
- Er der tidligere domme? Det ser man typisk i de her sager.
Hun hæfter sig også ved det faktum, at gps-data fra hans bil viser, at han kørte rundt i Aalborg i tre og en halv time, inden han samlede Mia Skadhuage Stevn op.
- Umiddelbart er det bemærkelsesværdigt at cruise rundt på den her måde på det tidspunkt af natten, medmindre man har intentioner om at tage del i nattelivet, som det ikke lyder til, at han havde, siger Charlotte Kappel.
Det er ifølge eksperten en adfærd, man typisk ville se hos en gerningsmand, der tidligere har begået en forbrydelse.
Hvis gerningsmanden føler behovet igen, vil det ikke være unaturligt, at han begynder at cirkle rundt, mens han søger efter et offer. Det kan også være ubevidst, fortæller profileringseksperten.
Sker meget sjældent
Selvom Danmark de seneste år er blevet rystet af flere alvorlige drabssager, så understreger Charlotte Kappel, at denne type sker meget sjældent.
- Når det sker, så er det nogle af de drab, vi hører rigtig meget om, fortæller Charlotte Kappel.
Og selvom hun forstår frygten fra – især unge kvinder – i lyset af de alvorlige sager, så peger statistikkerne i en anden retning. For faktisk er partnerdrab langt mere hyppigt i Danmark end de såkaldte fjerndrab.
- Det er oftere dem, vi kender, vi skal frygte mere, når det gælder drab.
