Birgit Nørrung, institutleder og en del af ledelsen i DK-VET fortæller, at myndighederne alligevel ikke ville have foretaget undersøgelser af mulighederne for minkhold. Foto: TV 2
Central ekspertgruppe forstår ikke, hvorfor regeringen bad SSI undlade at komme med løsninger på forsvarligt minkhold.
Kunne vi have fortsat minkavl på forsvarlig vis i Danmark efter årsskiftet?
Det mener regeringen og dens støttepartier ikke, men en central ekspertgruppe fik aldrig mulighed for at undersøge det nærmere.
Det fortæller institutleder på Københavns Universitets Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Birgit Nørrung, til TV 2.
Hun er leder af den veterinære del af Fødevarestyrelsens rådgivende organ Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET), der er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Statens Serum Institut (SSI).
Jeg har simpelthen aldrig rigtig forstået, hvad det betyder, at man ikke beder om løsninger
Birgit Nørrung, institutleder på Københavns Universitets Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab
Og hun stiller sig undrende over for, hvorfor hun og hendes hold af eksperter i foråret – på direkte ordre fra ministeriet – blev stoppet i at undersøge, hvilke foranstaltninger der kunne bruges til at begrænse sundhedsrisikoen ved minkhold fremadrettet.
- Vi var begyndt at være i dialog om, hvad man kunne lave, og myndighederne ville se, om de kunne skaffe finansiering til det. Så har vi fået at vide, at det er blevet sat i bero, fordi man afventer en politisk beslutning, siger Birgit Nørrung.
- Man vil mangle viden
DK-VET er Fødevarestyrelsens rådgivende organ, som regeringen ofte har lænet sig op af under forløbet med coronasmitte på de danske minkfarme, der kulminerede med aflivningen af alle mink i Danmark.
Derfor er Birgit Nørrung uforstående over for, at hendes forskere alligevel ikke måtte undersøge mulighederne for at minimere risikoen ved minkdrift i Danmark.
En problematik, som Berlingske også omtalte tidligere på året.
- Jeg synes jo, man vil mangle en helt masse viden, som jeg formoder myndighederne vil have behov for, hvis de skulle sætte rammerne for, hvordan en fremtidig minkproduktion skulle se ud, siger Birgit Nørrung.
Regeringen forlænger forbud mod minkavl
Tirsdag fremlagde SSI deres seneste risikovurdering for fremtidigt minkhold i Danmark for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
SSI’s nye vurdering - der læner sig op ad instituttets risikovurdering fra juni - konkluderer, at der fortsat vil være en sundhedsrisiko for mennesker “af ukendt størrelse” forbundet med minkhold i Danmark efter årsskiftet.
En vurdering, der efter mødet med udvalget, fik regeringen og dens støttepartier til at forlænge forbuddet mod minkhold med et år.
Men SSI’s risikovurdering specificerer ikke, hvilke scenarier man vurderer risikoen ud fra, og det undrer Birgit Nørrung sig over.
- Hvis man skal lave en risikovurdering, der skal være meget præcis i forhold til, hvor stor risikoen vil være, så er man nødt til at have nogle mulige scenarier. For eksempel om man forestiller sig, at mink skulle vaccineres eller ikke vaccineres. Hvor mange besætninger, hvor mange dyr må der være i en besætning, hvor langt skal der være i mellem besætningerne?
- Hvis ikke det er nogenlunde beskrevet, er det jo umuligt at lave en reel risikovurdering, siger hun.
Undersøgelser blev sat i bero
Sådanne scenarier var Birgit Nørrung og hendes forskere allerede i foråret begyndt at se nærmere på, fortæller hun:
- Vi har stort set beskrevet et forsøg, hvor man ville indkøbe dyr og prøve at vaccinere dem med humane vacciner og vacciner, der er ved at blive udviklet. Vi ville prøve at give dem vacciner og se, hvordan de responderede på dem, og hvordan de danner antistoffer, og hvor lang tid de antistoffer varer.
Hvorfor har I ikke sat det i gang?
- Vi har ikke en masse penge stående, som vi kan lave fri forskning for. Og det her er jo i relation til en myndigheds behov, så vi ville skulle bruge vores aftale med myndighederne på at finansiere det her.
- Det vil kræve, at vi fik nogle ekstra midler, som kunne blive bevilget og så sige, at det her er relevant her og nu. Det troede vi egentlig, man var i gang med. Men det blev så sat i bero, siger Birgit Nørrung.
Ministerie ønskede ikke løsninger fra SSI
I SSI’s risikovurdering fra juni, der blev bestilt af Sundhedsministeriet, står det specifikt anført, at ministeriet ikke beder om forslag til mulige løsninger.
Uden bud på løsninger - som DK-VET ifølge Birgit Nørrung kunne have bidraget med viden om - er det svært at vurdere den reelle risiko ved minkhold, siger hun.
- Det er svært at lave en risikovurdering, hvis ikke man har et scenarium, man risikovurderer. Og i ethvert scenarium, som skulle være realistisk, vil der altid være nogle smittebegrænsende foranstaltninger.
- Så jeg har simpelthen aldrig rigtig forstået, hvad det betyder, at man ikke beder om løsninger, siger hun.
Oven på regeringens beslutning om at forlænge forbuddet mod minkhold håber Birgit Nørrung, at hendes institut nu får mulighed for at undersøge mulige løsninger:
- Jeg synes, man skal sætte fuld fart på aktiviteter, der kan identificere alle mulige smittebegrænsende tiltag i forhold til en eventuel fremtidig minkproduktion. Herunder muligheden for at vaccinere mink, siger hun.
Minister: Danskernes sundhed er det vigtigste
Ministeren for fødevare, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), siger til TV 2, at SSI's risikovurdering alene er nok til at konkludere, at der er risiko for menneskers liv og helbred.
- Så er vi nødt til at tage det så alvorligt, at det alene er nok til, at vi udskyder med et år. Hvis det er sådan, at vi bliver enige om at åbne op igen, så giver det mening at se, hvad for nogle foranstaltninger der skal til, for at vi kan have minkavl på tryg vis, siger han.
Kunne man ikke have kigget på det allerede nu og sagt, at vi godt kan starte langsomt op med minkavl og tage nogle forholdsregler allerede nu og spurgt veterinærerne om det?
- Den chance over for danskernes liv og helbred er vi simpelthen ikke villige til at tage. For os i regeringen er sundhed og sikkerhed for danskerne det allervigtigste. Og vi synes i al beskedenhed, at med en 19 milliarder kroner dyr erstatning, kan vi godt se minkavlerne i øjnene og sige, at der er en fair ordning for jer, siger Rasmus Prehn.
Ifølge ministeren vil regeringen - hvis den beslutter at åbne op for minkavl igen - begynde at kigge på, hvordan man kunne gøre det.
- Men det er for tidligt at gøre nu. Og det vil være en uhensigtsmæssig brug af samfundets i øvrigt knappe ressourcer at gøre nu, hvor vi ikke vil åbne op og løbe den risiko, siger Rasmus Prehn.
