Fire anmeldelser om voldtægt til karneval

En politibetjent er ligeledes blevet overfaldet i forbindelse med en anholdelse.

Der har været fire anmeldelser om voldtægter i forbindelse med Aalborg Karneval.

Det oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi tidligt søndag morgen.

- Der har været rigtig mange mennesker i byen, men ved fem-tiden er der begyndt at falde ro på, siger vagtchefen.

Der har desuden været ni anholdelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Sidst på aftenen lørdag oplyste politiet i en pressemeddelelse, at der var kommet fire anmeldelser om voldtægt.

- Der har været anslået 90.000 mennesker til karnevallet i dag (lørdag, red.), men det ændrer ikke ved, at de fire sager vedrørende voldtægt er fire for mange. Det er meget beklageligt, at den slags sager er med til at skæmme den folkefest, som et karneval er, sagde vicepolitiinspektør Anders Uhrskov i den forbindelse.

En politibetjent blev overfaldet i forbindelse med en anholdelse, hvor gerningsmanden overfaldt politibetjenten, der var i færd med at visitere en kammerat til den anholdte.

Mere kan komme

Tidligere på dagen gav politiet udtryk for, at de forventede, at der kunne komme mere arbejde i løbet af aftenen.

- Efterhånden som promillen går op, kan vi forvente, at lunterne bliver kortere. Det er vi forberedt på, men vi må igen understrege, at vi er utroligt tilfredse med den generelle opførsel fra deltagerne i år, lød det fra Anders Uhrskov.

Optoget ved Kildeparken lørdag.
Optoget ved Kildeparken lørdag.
Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

I den fremskudte skadestue ved Ansgars Kirke over for Kildeparken oplevede man årets karneval som roligt.

Skadestuen var opstillet i samarbejde mellem Nordjyllands Politi, Den Præhospitale Virksomhed og Aalborg Universitetshospital.

Her havde de ifølge Jan Lindberg, vagtcentralchef fra den Præhospitale Virksomhed under Region Nordjylland, haft en bred vifte af småskader inde i løbet af dagen, lød det lørdag.

Generelt forløbet godt

Det gjaldt for eksempel karnevalsgæster, som var kommet ind med glasskår i fødderne eller på grund af væskemangel.

Det sagde han i politiets pressemeddelelse.

Politi karneval voldtægt
Politi karneval voldtægt
Foto: Jan Pedersen

Trods de alvorlige sager forløb karnevalet overordnet set godt, vurderede vicepolitiinspektør Anders Uhrskov lørdag aften.

- Karnevallet er generelt afholdt i en god stemning, på trods af de alvorlige hændelser, der har været, sagde han.

Aalborg Karneval har været afholdt hvert år i maj siden 1983. Karnevalet blev dog aflyst i 2020 og 2021 på grund af corona.


Aalborg Karneval

270523 Karneval 2023 - SIHO siho 7872

Rekord sat: Aldrig har så mange festet i gaderne

270523 Karneval 2023 - SIHO siho 7885

Fire anholdt ved Aalborg Karneval

aalborg karneval

gallery Karneval, konfetti og kærlighed: Se de flotte billeder

20220528-133940-L-3398x2060ma

Nu går det løs: Sådan kommer festen til at påvirke trafikken

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland