Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fra Danmarksserien til Superligaen – i denne uge måtte han give slip på sit livsværk

Foto: Henning Bagger / Ritzaus Scanpix

Jens Hammer stoppede som sportschef i Hobro IK i starten af denne uge. Han er manden bag oprykningerne til Superligaen.

Manden bag et af dansk fodbolds største eventyr er fortid i Hobro IK. Jens Hammer Sørensen skabte succesen med sin egen formel.

Det sluttede på samme måde, som det startede. Og så alligevel ikke. For godt nok debuterede Jens Hammer Sørensen med et 4-0-nederlag, inden han i sidste uge sluttede en æra med de samme cifre.

Men nu spiller Hobro IK i 1. division. Det startede til gengæld i 2002 i Danmarksserien, den fjerdebedste række, hvor Jens Hammer Sørensen begyndte som spillende assistent for træneren.

Jeg havde aldrig tænkt over, at jeg skulle stoppe i klubben, så det er vitterligt ikke noget, som jeg selv har valgt.

Jens Hammer Sørensen, tidligere sportschef i Hobro IK

Hans ældste søn ligger ikke længere i barnevogn ude på sidelinjen, men fyldte i sidste uge 20 år. I den mellemliggende periode skabte Hobro IK et af de største eventyr i dansk fodbold.

Ingen havde i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det ville gå sådan. Og måske heller ikke, at det ville ende sådan for manden, der har en stor andel i succesen, hvor amatørklubben Hobro IK sprang skalaen for sensationer og rykkede helt op i Superligaen.

Under dette interview sidder Jens Hammer Sørensen på sit kontor på DS Arena i Hobro. Det er hans sidste arbejdsdag som sportschef. Om lidt bliver computeren slukket for sidste gang, og whiteboardet bag ham skal bogstavelig talt hviskes rent.

Holdet er sluttet som nummer ni i 1. division, og nu har bestyrelsen valgt en ny retning for klubben, og den indebærer ikke længere Jens Hammer, der er opsagt per 1. juni.

- Det har været hårdt at få den melding, fordi klubben er blevet en del af mig. Jeg havde aldrig tænkt over, at jeg skulle stoppe i klubben, så det er vitterligt ikke noget, som jeg selv har valgt, fortæller Jens Hammer.

Mennesker fremfor spillere

Det var næsten så idyllisk, som man kan forestille sig, da Hobro IK rykkede op fra 1. division i 2014. Det var lokale spillere, der passede bondegård, var skole- og gymnasielærere eller sad i banken. Efter arbejde spillede de fodbold. Sportschef Jens Hammer underviste på Randers Realskole i dagtimerne. Det fortsatte han med at gøre indtil for fire år siden.

Hobro IK trodsede alle forudsætninger. Året efter gentog amatørspillerne kunststykket ved at overleve i Superligaen og besejre storholdene Brøndby IF og FC København. I alt har klubben været i Superligaen i fem af de seneste otte sæsoner.

Jens Hammer efter sidste kamp som sportschef for Hobro. Foto: Hobro IK

Bagmanden var Jens Hammer, der som sportschef prædikede bløde værdier som sammenhold, det hele menneske og foreningsliv. Begreber, som ofte kommer i klemme på eliteniveau, hvor alt handler om den konstante jagt på en sejr.

Jens Hammer har haft flere roller i Hobro IK, men siden 2010 har han været sportschef, hvor han har haft stor indflydelse på alle væsentlige beslutninger i klubben.

- Jeg ville skabe et "vi", hvor vi alle var på samme hold. Jeg elsker foreningstanken, hvor man bidrager til fællesskabet, fordi jeg tror på, at man kan vinde fodboldkampe og point ved et stærkt sammenhold. I andre, professionelle klubber skal spillerne bare have noget ud af klubben. Det bliver mere et arbejdstager- og arbejdsgiverforhold, mener Jens Hammer.

Han er en fantastisk leder, fordi han ser alle, og han snakker med alle.

Martin Mikkelsen, tidligere fodboldspiller i Hobro

Folk arbejdede udover jobbeskrivelsen

Den følelse genkender Martin Mikkelsen. Han skiftede i 2014 til Hobro IK, da klubben var rykket op i Superligaen. Ligesom andre Hobro-spillere var han ikke slået igennem i en professionel klub.

- Det var en flok spillere, der var skabt i Jens’ ånd. Det var rigtige mennesker, som var kommet ud af boblen. De havde fået uddannelse, job og tog ansvar for deres liv. Selvforståelsen var ikke skævvredet, og folk troede ikke, de skulle videre til FC Barcelona, siger Martin Mikkelsen.

Peter Sørensen var cheftræner for Hobro IK fra 2019 til februar 2021. Tidligere har han været i blandt andet AGF og Silkeborg IF. Han har både indefra og udefra oplevet det særlige fundament i Hobro IK.

- Det er langt mere utroligt, hvad Hobro har præsteret, end folk går og tror. Alle hjalp hinanden og løb den ekstra meter. Mange gjorde en hel del udover jobbeskrivelsen, fordi de ville klubben det bedste. Det i en uset grad i professionel sammenhæng. Det er i høj grad Jens Hammers fortjeneste, at det har kunnet lade sig gøre, siger Peter Sørensen.

Sportschef i øjenhøjde

Jens Hammer er formentlig den sportschef i dansk fodbold, der er bedst til at spille bordtennis. For nogle år siden arrangerede spillerne i Hobro IK en intern bordtennisturnering. Alle spillerne deltog. Jens Hammer vandt suverænt.

Mens andre sportschefer eller -direktører holder professionel distance til spillertruppen, har Jens Hammer altid gjort en dyd ud af det modsatte. Ja, ligefrem være venskabelig med spillerne. Eller ven i nogle tilfælde.

Jeg blev så dårlig, at jeg skulle kaste op, og jeg fik også tynd mave, så spillerbussen måtte holde ind til siden.

Jens Hammer om et væddemål med Danilo Arrieta

Risikoen er, at de personlige bånd skygger for den professionelle vurdering. Men i en lille klub som Hobro IK har den korte afstand mellem ledelse og spillertrup været vigtig for sportschefen.

En dag stod Martin Mikkelsen tilfældigvis ved siden af Jens Hammer ved pissoiret i klubben. 30 sekunder senere havde de aftalt at forlænge aftalen med et år mere. Næste dag skrev Martin Mikkelsen under.

Martin Mikkelsen fik glæden ved fodbolden tilbage under sin tid i Hobro. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Der var også dengang, hvor Danilo Arrieta var svær at overtale til en ny kontrakt. På det tidspunkt var han den store stjerne i Hobro IK, der rykkede op fra 2. division til 1. division.

De sjove anekdoter og specielle bånd

Truppen var på vej til kamp i Næstved, da Arrieta udfordrede Jens Hammer med et væddemål. Hvis sportschefen kunne sidde med snus under læben i 15 minutter, ville han spille en sæson yderligere i klubben. Jens Hammer havde røget i 25 år, så han tøvede ikke, selvom han aldrig havde prøvet det før.

- Jeg blev så dårlig, at jeg skulle kaste op, og jeg fik også tynd mave, så spillerbussen måtte holde ind til siden. Men jeg gjorde det, og Arrieta forlængede dagen efter, husker Jens Hammer.

Bag de morsomme anekdoter gemmer sig dog også en dybde, der er lige så usædvanlig for en sportschef.

- Han er en fantastisk leder, fordi han ser alle, og han snakker med alle. Jeg blev faktisk ven med ham, selvom han var sportschef, og det tror jeg også, at mange andre spillere vil sige. Han er en slags pædagog, som sørger for, at alle har det godt, siger Martin Mikkelsen.

Han spillede fem sæsoner i Hobro IK fra 2014 til 2019 og knyttede et specielt bånd til Jens Hammer.

- Jeg har været sygemeldt med stress, og jeg har været sårbar som fodboldspiller. Jeg havde mange spøgelser og dæmoner indeni, men Jens var god til at håndtere det. Det er nemt nok at snakke i timevis i medgang, men han gjorde det også i modgang, fortæller Martin Mikkelsen.

Ærgerlige sager har kostet

Hobro IK har gradvist rykket sig væk fra at være en amatørklub. Klubben fandt hurtigt ud af, at det ikke var holdbart, at spillerne skulle møde på arbejde, mens konkurrenterne i Superligaen havde fri. Det sled for hårdt på spillerne i længden.

Så spillertruppen er nu fuldtidsprofessionel, og stadion og træningsfaciliteter er moderniserede.

Det, han har gjort for klubben, vil ingen andre kunne have gjort bedre.

Peter Sørensen, tidligere cheftræner i Hobro

Det har været en stejl, men nødvendig læringskurve for klubben og Jens Hammer at lave den omstilling. Og det handler ikke kun om arbejdsvilkårene for spillerne.

Der har været flere sager, hvor der har været rod i klubbens papirer. Tamboura-sagen endte med et skrivebordsnederlag i Superligaen, og klubbens andethold i Jyllandsserien blev samme år taberdømt i hele syv kampe, fordi to spillere ikke havde spillerlicensen i orden.

I denne sæson var den gal med Christian Cappis. Klubben havde ikke forlænget hans arbejdstilladelse, og derfor måtte amerikaneren rejse hjem til USA. Først da papirerne var bragt i orden, kunne han returnere til Hobro. Det kostede ham deltagelse i syv kampe.

Jens Hammer er ked af alle sagerne, men det er prisen for at være en lille fisk, der svømmer i det store bassin, mener han.

- Jeg kan leve med det, fordi jeg ikke har været en slendrian. Jeg har simpelthen ikke vidst bedre. Vi har ikke haft en administration, der kunne håndtere de ting, fordi vi er en lille klub. Vi er helt autodidakte i den sammenhæng, indrømmer Jens Hammer.

Succes presser værdier

I takt med den større økonomi og professionalisering i klubben er der også kommet flere svære beslutninger. Her er de grundlæggende værdier kommet under pres i overgangen fra forening til forretning.

Ifølge Peter Sørensen ligner Hobro IK nu i store træk enhver anden fodboldklub. I hans to år som cheftræner var der spillere fra arabiske lande, Nordamerika, Sydeuropa og Norden. Og så lejespillere, som havde fokus på personlig udvikling, så de kunne komme tilbage til en større klub.

Det rammer klubånden, som har drevet Hobro IK så langt.

- Der vil være en voldsom forskel i lønnen, hvor nogle spillere tjener ti gange så meget som andre. Det udfordrer fællesskabet. Det er derfor, at foreningstanken på mange måder er uforenelig med den professionelle verden, mener Peter Sørensen.

Jeg har aldrig været i tvivl om, at han altid har gjort det bedste for Hobro.

Peter Sørensen, tidligere cheftræner i Hobro

Den udfordring er Jens Hammer opmærksom på, og han har måttet kæmpe for sine principper.

- Det har for eksempel været vigtigt for mig, at alle fik det samme, når vi forhandlede oprykningsbonus, så det ikke kun var dem, der havde spillet flest kampe, som fik del i den. På sådanne punkter er vi anderledes end andre klubber, uddyber Jens Hammer.

Vanskeligere har det været, når sportschefen vil have alle spillere med på en træningslejr, mens cheftræneren hellere vil spare et par pladser væk, så pengene kunne blive brugt et andet sted.

- Jeg har en gang imellem været uenig med Jens Hammer, fordi jeg syntes, at han skulle træde i karakter som sportschef på en anden måde, end han har gjort. Men jeg har aldrig været i tvivl om, at han altid har gjort det bedste for Hobro. Det, han har gjort for klubben, vil ingen andre kunne have gjort bedre, vurderer Peter Sørensen.

Livet efter Hobro

Jens Hammer vil fortsat være at finde på DS Arena til Hobro IK’s hjemmekampe. Men nu som fan. På den ene side bliver det en underlig rolle for ham, og på den anden side glæder han sig til at kunne råbe sin ærlige mening om spillerne og dommeren.

Han afleverer klubben midt i en brydningstid. Godt nok spillede Hobro IK sig til endnu en sæson i 1. division, men den nye bestyrelse vil lave et nyt projekt, og det er usikkert, hvad det medfører.

Det har været et hårdt job, og der har været mange søvnløse nætter. Jeg har været dårlig til at sove over en lang periode.

Jens Hammer om dét at skulle øve sig i at sove ordentligt igen

Jens Hammer skabte en kolossal optur ved at finde spillere, der var sorteret fra i andre klubber. Han samlede dem op og fik dem til at blomstre.

Nu vil klubben skabe sine egne talenter fra sin egen talentafdeling. Det mener Jens Hammer ikke kan lade sig gøre, fordi ungdomsafdelingen ikke er stærk nok, når ambitionen er at være i top-18 i Danmark. Det svarer til den øverste halvdel af 1. division.

Hvad hans personlige fremtid bringer, ved han ikke endnu. Man skulle tro, at andre klubber ville skele til en mand, der har sat upåagtede Hobro IK på Danmarkskortet. Det gør de måske også, men det er ikke sikkert, at 48-årige Jens Hammer også kigger i samme retning.

- Jeg tror ikke, at der er plads til mine værdier, fordi det handler om cool business. Det passer ikke godt til mig. Jeg har aldrig drømt om at blive sportschef i en større klub, fordi jeg har været så forbundet med Hobro, at jeg ikke kunne se mig selv andre steder, konstaterer Jens Hammer.

Hobro rykkede senest ud af Superligaen i juli 2020, hvilket efterlod en flok skuffede spillere ved udskiftningsbænken. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Skal øve sig i at sove ordentligt igen

Helt afvisende er han dog ikke i forhold til fortsat at spille en rolle i dansk fodbold på et eller andet plan.

- Jeg er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet med fodbold. Så det bliver en af de to ting. Jeg kan ikke forestille mig andet, forudser han.

Men først skal han have styr på sin døgnrytme.

- Jeg skal øve mig i at sove. Det har været et hårdt job, og der har været mange søvnløse nætter. Jeg har været dårlig til at sove over en lang periode, erkender Jens Hammer.

Jens Hammer Sørensen blev fritstillet 31. maj. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Minder er der nok af at genopfriske i drømmene: oprykningen til 1. division, oprykning til Superligaen eller 3-0-sejren i Parken over FC København. Det er næppe 4-0-nederlaget i 2002 eller 2021, han finder frem, hvis han selv kan bestemme.

Det eneste, der måske nager ham i drømmene, er, at det ikke blev en bedre afsked med livsværket.


Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Nordjylland er det Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Morsø og Thisted Kommuner, der bliver tilgodeset.

I årevis har vi i Nordjylland manglet læger og bedt om hjælp for at få flere til vores område. Nu sker der noget. En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner tvinger læger ud i områder, hvor længemanglen er størst.

Og det er i seks nordjyske kommuner. En af dem er Frederikshavn Kommune.

Her bor 80-årige Jørn Andersen med sin kone. De bor i byen Strandby som i mere end et år har stået uden en praktiserende læge.

- Vi er mange i byen og i nære områder, der savner den tryghed, vi havde indtil for halvanden år siden, Jørn Andersen.

Ingen garanti for læger

Konkret betyder aftalen, at der det første halvår af 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst. Dertil kommer det, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Se hele nyhedsindslaget herunder.

- De kommende praktiserende læger bliver simpelthen målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning. Og det er vigtigt, fordi det er afgørende for regeringen og med sundhedsreformen, at alle danskere skal kunne have en læge tæt på, siger indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V).

Men om aftalen virker, og hvor mange læser, aftalen ender med at sende ud til de mest lægefattige områder, kan aftalepartnerne ikke give et konkret bud på.

Men i Strandby håber de, at lægetørken snart er ovre, selvom det ikke er givet, at aftalen vil lukke en ny læge til.

- Det vil vi da sandelig håbe. Det har vi behov for. Som to ældre mennesker sammen med en hel masse andre i hele vores nærområde, siger Jørn Andersen.


Flyvestation Aalborg sender jagerfly til Argentina

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det første blev sendt afsted i dag.

Det første af i alt 25 F16-jagerfly, som Argentina har købt af Danmark, blev i dag sendt afsted fra Flyvestation Aalborg. I alt har Argentina købt 24 F-16 fly af Danmark.

Flyet kan ikke flyve, men det skal bruges af at de argentinske flymekanikere, så de kan lære flyet at kende, og øve sig på at reparere det, inden resten af F16-flyene på et senere tidspunkt kommer til landet. De nedpakkede F-16 fly blev læsset på et argentinsk Herkules transportfly, så det kunne komme til sit nye hjem.

-Under uddannelse der kan der jo ske ting som ikke var helt efter planen. Så er det væsentlig bedre, at de har et fly de kan øve sig på. Så de kan lære af de fejl de begår, uden det har konsekvenser. Både økonomiske eller flysikkerhedsmæssigt, siger major Jens Aabo fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Genbrug er at foretrække

Personligt er majoren glad for, at flyene er solgt, så de kan bruges af en andre nation.

- Vi har jo før taget fly ud af drift, som vi har skåret i små stykker, og det er langt værre end at vide, at nu er der en anden nation, der kan bruge de her fly måske 20 år endnu, siger major Jens Aabo.

Fra næste år og frem til 2028 bliver de resterende 24 F16-fly leveret til Argentina i grupper med seks fly ad gangen - og det kan lade sig gøre, fordi F-16 piloter er uddannede til at tanke flyet imens det er i luften.


Kæmpe nordjysk auktionshus ryster i waders’ene: Langt mellem jomfruhummerne

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er især de fisk og skaldyr, som det kræver meget energi at fiske, der er i fare for at forsvinde fra auktionen.

Nytår og jul er højsæson for fisk på middags- og frokostbordet, men i fremtiden kan nordjyderne få færre fisk og skaldyr at vælge imellem.

Sådan lyder den dystre vurdering fra Finn Møller, der er auktionarius på Hirtshals Fiskeauktion. For når den nye CO2-afgift på fiskeriet bliver indfaset til nytår, er det ikke alle fisk, det kan betale sig for fiskerne at fiske.

-Vi kommer til at se nogle fiskere, der kommer til at sortere i, hvad det er, de vil forsøge at fange, og hvornår de vil gå på havet, for det er jo store udgifter, man pålægger dem - uden de har chance for at komme udenom, siger Finn Møller.

- Vi har jomfruhummere her, og dem kommer danskerne sandsynligvis til at kigge rigtig, rigtig langt efter, medmindre man kan finde det ved udenlandske både, der jo ikke bliver ramt af den afgift her, siger auktionarius, der også forventer, at kulleren bliver et særsyn på auktionen, når afgiften indføres.

Men hvad skal man så gøre i stedet?

- Man kunne måske have gradueret det lidt. Man kigger på et erhverv, hvor den gennemsnitlige fisker er omkring 60 år gammel. Og de her fiskere kommer ikke til at sætte andre motorer i deres fartøjer. De kommer i stedet til at stoppe. Og det kommer til at betyde, at vi får væsentligt færre fartøjer i de kommende år her på stedet, siger Finn Møller og fortsætter:

- Problemet er, at man lige nu ikke giver nogen tid til at omstille sig. Havnen er ikke klar. Fiskerne er ikke klar til det. Teknologien er klar, men den er alt for dyr og der er ikke nogle forhandlere af det. Så lige nu er der ingen muligheder for den danske fisker.

Det er især jomfruhummeren, der er i fare for at forsvinde fra auktionen med fiskeriets nye CO2-afgift. Foto: TV2 Nord

På sigt går det jo sikkert mod noget grønnere, når vi kigger på alt, vi foretager os i verden. Så kan det ikke blive en konkurrencefordel for dansk fiskeri?

- Det kunne være et rigtigt godt argument. Men det, vi ser i bagklogskabens lys, er, at når man afvikler noget, som jeg tror, vi kommer til nu, så får du ikke udviklet noget bagefter.

- Hvis du mister 20 procent af fartøjerne, hvilket bare er min sølle formodning, får vi ikke de 20 procent af fartøjerne igen, når teknologien og havnen er klar. Så lige nu har vi ingen alternativer, siger Finn Møller og langer ud efter "de partier, der har besluttet det":

- Lige nu mislykkes man i stor stil.


Diannie går kun i bad to gange om ugen for at spare på elregningen

Der bliver ikke tændt for varmen hos Diannie.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Diannie er chokeret over torsdagens elpriser. Og hun er ikke den eneste.

Hvis nogle vil have aftensmad efter 17, så hedder det rugbrød. Sådan er én af de drastiske metoder, Diannie Tekin har indført i lejligheden i Nørresundby for at spare på strømmen.

Her bor hun med sine to voksne børn. Og da hun så torsdagens elpriser på op til 10,34 kroner per kilowattime i sin app, blev hun noget chokeret.

- Det er helt ude af proportioner, siger hun og fortsætter:

- Jeg er på variabel el og bruger slet ikke strømmen, når den er dyr.

Etagevask og tidlig aftensmad

Det er muligt, fordi alt i hjemmet indrettes efter elpriserne. Diannie har ikke opvaskemaskine, hun vasker kun tøj om lørdagen og laver aftensmad mellem klokken 15. og 15.30. Allersenest 17.

Og så går hun kun i bad to gange om ugen - ellers hedder det etagevask resten af tiden. Det kræver nemlig el at varme vandet op.

- Det gælder ikke børnene. De er vokset op i en anden tid, så det ville tage livet af dem, griner Diannie Tekin, der er på førtidspension og derfor har lettere ved at flytte sit elforbrug til de billige timer.

El-tips

  • Hold snor i dine opladninger. 
    Trådløs opladning kræver op til 50 procent mere strøm end opladning med et kabel.

  • Fnug i filteret øger forbruget.
    Hvis dit filter i tørretumbleren er fyldt med fnug, kan det øge forbruget med over 10 procent på grund af den forlængede tørretid. En anden vane er at centrifugere tøjet først. Tørrer du tøj ved 1.600 omdrejninger frem for 1.000 omdrejninger tre gange om ugen, kan du årligt spare 140 kWh. Det svarer til cirka 770 kroner.

  • Overvej hvordan du streamer film og serier.
    Du kan spare helt op til 95 procent strøm, hvis du streamer via et Chromecast eller Apple TV i stedet for PlayStation eller Xbox.

  • Tjek fryser og køleskab.
    Dit strømforbrug stiger med 5 procent for hver grad, temperaturen falder i dit køleskab eller fryser. Den helt balance mellem holdbar mad og et fornuftigt strømforbrug er 5°C i køleskabet og -18°C i fryseren.

  • Mindre kogevand
    Skal du spare ekstra, når du koger vand, kan et låg på gryden desuden strømforbruget. Og ved at bruge mindre vand at koge i, kan du spare hele 30 procent hver gang, du forbereder dine måltider på et elektrisk komfur.

Kilde: Norlys

Flytter forbruget

Men Diannie er langt fra den eneste. Susan Knøs fra Aalborg er også på en variabel elaftale og forsøger desperat at skære helt ned på elforbruget.

- Vi har råd til det nu, men hvis priserne bliver ved med at være så høje, bliver økonomien ikke ved med at være god, siger hun og fortsætter:

- Vi tænker i forvejen meget over vores forbrug og sidder hjemme i en mørklagt lejlighed med stearinlys tændt. Det er jo også begrænset, hvor meget man kan spare. Vi skal jo også leve og være til.

Susan Knøs bliver derfor vred over elpriserne.

- Det kan ikke være rigtigt, at prisen skal være så høj. Det lugter af grådighed!

Hun og hendes partner har dog ingen børn og kan derfor ligesom førtidspensionist Diannie Tekin sætte forbruget ned i den dyre time mellem 17 og 18.

Men det kan Anja Guldbæk fra Vadum ikke. Her bor de to voksne og deres 12-årige datter i et rækkehus. De har også valgt en timeafregnet elaftale.

- Jeg tjekker hver dag, hvordan strømmen er, og planlægger, hvad vi skal derefter.
Familien har elbil, som lader om natten, når strømmen er billig. Ellers kan gasgrillen også tages i brug.

Men der er stadig vaskemaskine, tørretumbler, komfur og ovn, der sluger strøm.

Dog er der allerede udsigt til bedring i de kommende dage. Det lover Mads Brøgger, direktør for Norlys Energi:

- Jo mere af forbruget man kan skubbe til i nat eller i morgen, des bedre. I løbet af natten falder elprisen, og også i de kommende dage, siger han.


Ny afgift vil smadre danske kystbyer, lyder det

Foto: Hans-Christian Lauritzen

Hirtshals fejrer lørdag sit 100 års jubilæum.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny CO₂-afgift på fiskeriet får nu flere af landets borgmestre til at lange ud efter regeringen. De frygter tab af arbejdspladser i kystområderne.

i kommer til at betale prisen.

Så kontant er udmeldingen fra en række borgmestre i flere nord- og vestjyske kommuner, efter fiskeriet har meldt ud, at knap halvdelen af erhvervet som følge af den nye CO₂-afgift vil lukke og slukke frem mod 2025.

CO₂-afgiften blev vedtaget i 2022 som et led i den grønne skattereform vedtaget af regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF.

Målet er at reducere Danmarks udledning af CO₂ med yderligere 4,3 millioner ton frem mod 2030. Det betyder afgifter for både industri, landbrug og fiskeri.

Beregninger fra Danmarks Fiskeriforening viser, at 45 procent af de danske fiskefartøjer med den nye afgift fremover ikke vil være rentable, og især de mindre og mellemstore fartøjer vil blive hårdt ramt. 

Det her vil ramme os hårdt.

Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune (V)

Men det er ikke kun fiskeriet, som vil blive ramt. For med fiskeriet følger en lang række andre erhverv, som er afhængige af, at der hver dag kommer fisk ind til havnen.

Det er særligt områder i Nord- og Vestjylland, der kommer til at blive ramt, hvis der sker nedgang i fiskeriet.

Nylige tal fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) viser, at op mod 1600 jobs er i fare i områder, hvor der i forvejen er færre jobmuligheder og hvor netop fiskeriet har stor lokal betydning.

Fiskerne må gå tiggergang i banken

I Hjørring Kommune er borgmester Søren Smalbro (V) slet ikke i tvivl om, at CO₂-afgiften vil få store og meget negative konsekvenser – ikke kun for fiskeriet.

Han er nemlig også formand for Nordjysk Fiskerikommuners Netværk, som er en sammenslutning af kommuner i Nordjylland, som er stærkt afhængige af fiskeriet.

- Afgiften får lige nøjagtig den virkning, som man ikke ønskede, at den skulle have. Den kommer til at ramme kystsamfundene hårdt og rammer lige ned i den ømme plet, som vi i forvejen har med mangel på beskæftigelse, siger Søren Smalbro.

Han betegner det som en negativ spiral, hvor en CO₂-afgift får den fuldstændig modsatrettede effekt i forhold til det, der var tiltænkt.

Og han forstår ikke, at man insisterer på at indføre en afgift, når der er så mange løse ender og stadig ingen aftale om, hvorvidt fiskerne kan blive refunderet for nogle af deres ekstra udgifter eller ej.

- Vi ruinerer et erhverv, hvor fiskerne ikke ved, om de er købt eller solgt. Lige nu er de i bankerne og forsøger at forhandle kredit. Men det er jo svært, når de ikke kan få svar på, om politikerne vil give dem en hjælpende hånd gennem den grønne omstilling, påpeger Søren Smalbro.

Ifølge ham giver afgiften ikke nogen mening, når der ikke er et alternativ. Det halter nemlig med produktionen af det grønne brændstof, efter at flere af regeringens store klimaprojekter er faldet.

Og han forklarer, at når fiskerne ikke længere kan fiske, så rammer det alt andet omkring dem som ringe i vandet.

Kommuner er hårdt pressede i forvejen

I forvejen er mange af kommunerne i netværket ramt af tab af arbejdspladser, og udsigten til nedgang i fiskeriet gør det ikke nemmere at tiltrække tilflyttere. Heller ikke når både landbruget og industrien også får pålagt CO₂-afgift fra årsskiftet.

Det har også fået Landdistrikternes Fællesråd op af stolen, og foreningen meldte for nyligt ud, at den frygter, at tusindvis af arbejdspladser vil forsvinde fra steder i landet, som i forvejen mangler arbejdspladser.

Samtidig kan lokale virksomheder blive nødt til at lukke, fordi konkurrenceevnen ifølge Fællesrådet vil blive udfordret af højere produktionsomkostninger.

- Hvis vi ser masseafskedigelser og virksomhedsdrift, der forsvinder fra landdistrikterne, vil det i sidste ende fjerne et centralt grundlag for at bosætte sig i mange landdistrikter, lød udmeldingen fra formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, da regeringen i november kom med aftalen om den grønne trepart.

Og her rammer man netop hovedet på sømmet, lyder det fra borgmesteren i Thisted Kommune

- Det her vil ramme os hårdt. Både i forhold til lokalsamfundet, bosætningen i området, forarbejdningsvirksomhederne og beskæftigelsen helt generelt. Når man insisterer på at booste den grønne omstilling så hurtigt uden at tage højde for omkostningerne, så vil det få en meget negativ effekt, påpeger Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune (V).

Det har tidligere været fremme, at der i den grønne skattereform er også er afsat 350 millioner kroner til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Men indtil videre er regeringen og aftalepartierne ikke kommet med en udmelding om, hvorvidt millionerne kommer nu, hvordan de eventuelt kan udbetales og hvem der kan komme i betragtning.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men sender et skriftligt svar til TV 2, hvori han skriver, at han lytter til og forstår fiskernes frustrationer.

Derudover understreger Jacob Jensen, at han vil arbejde for, at der sker en udvikling og ikke en afvikling af dansk fiskeri.