Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Frustreret far må ikke få særlig medicin til sin søn: - Der står noget medicin lige derinde på hylden, men du må ikke få den

Foto: TV2

Victor holder en søstjerne. Det er ikke sikkert, at han kan det om nogle år.

Familien Giliamsen er i kapløb mod tiden. Hvis ikke sønnen Victor får medicin, risikerer han at miste evnen til at trække vejret selv.

Se programmet 'Sagen i egen hånd: Kampen for vejrtrækningen' på TV 2 PLAY, hvor Niels Peter Giliamsen kæmper videre for medicinen til Victor.

Bildørene smækkede i, og motoren blev tændt. I bilen sad to personer. En kvinde og en mand. Forældre til en lille dreng. Begge med en knude i maven.

Ruten blev sat fra Terndrup til Hjørring. En lille times kørsel stik nord.

Og stilheden var larmende. Det havde den været hele weekenden, efter de fredag havde fået en kryptisk besked fra speciallægen.

- I skal komme op til mig på mandag. Der er noget, vi skal snakke om.

Det drejede sig om deres et år gamle dreng Victor. Noget var ikke, som det skulle være.

Frygt blev til virkelighed

På vejen blev stilheden endelig brudt.

- Hvad er det værste, du kan forestille dig, spurgte Niels Peter Giliamsen sin kone, Charlotte Hougaard Sørensen.

Hun svarede:

- Det er, at han har muskelsvind.

Niels Peter Giliamsen havde haft samme frygt.

Og frygten skulle vise sig at blive til virkelighed. Og værre endnu.

- Victor lider af muskelsvind. Nærmere bestemt spinal muskelatrofi type 1, fortalte lægen.

Det betød dengang, at man ville dø, inden man blev to år.

Victor havde dermed fået sin dødsdom.

Victor var en lille glad dreng. Nu er han en stor glad dreng. Foto: Privatfoto

Må ikke få medicinen

Her ti år senere er Victor stadig i live. Lægerne tog nemlig fejl. Victor lider af spinal muskelatrofi (SMA) type 2.

Det betyder, at han kan blive gammel. Men det betyder også, at han med årene vil miste sine motoriske evner.

Victor Giliamsens familie er overbevist om, at den dyre medicin Spinraza vil kunne bremse sygdommens udvikling og måske endda bringe ham en smule i bedring.

Fire års kamp

Victor er dog for gammel til at få Spinraza i Danmark, og det frustrerer hans far.

- Der står noget medicin lige derinde på hylden, men du må ikke få den, siger Niels Peter Giliamsen.

Familien har kæmpet for medicinen i fire år, men indtil videre har kampen været forgæves.

I Danmark gives Spinraza kun til patienter med SMA, som er under seks år ved behandlingens påbegyndelse. Og dermed ikke til Victor Giliamsen, som har udsigt til at miste evnen til selv at kunne trække vejret inden for en årrække.

Men en ny type medicin er på vej, og med ny medicin kommer nyt håb.

Du har levet halvdelen af dit liv

Da lille Victor kom til verden den 22. november 2010, vidste moderen, Charlotte Hougaard Sørensen, med det samme, at der var noget galt. Hun havde født tre børn før, og den her gang var noget bare, som det ikke skulle være. Lille Victor lå med knyttede hænder og fødder.

Lille Victor netop kommet til verden. Foto: Privatfoto

Sundhedspersonalet mente dog ikke, der var grund til bekymring, så den lille familie blev sendt hjem. Og i begyndelsen kunne Victor det samme som andre børn. Han kunne rulle fra side til side, og han kunne ligge på maven og løfte hovedet. Men udviklingen gik i stå. Og tilbage. Pludselig kunne han ikke løfte hovedet mere.

På turen til Hjørring fik familien beskeden om, at Victor sandsynligvis ville dø, inden han fyldte to år, og det sendte Niels Peter Giliamsen i choktilstand.

- Jeg kan huske, at jeg næste morgen kiggede på den glade dreng siddende i højstolen, og så tænkte jeg "du har nu levet halvdelen af dit liv". Og så begyndte jeg at græde.

Situationen knækkede Niels Peter Giliamsen, der måtte sygemelde sig for at få styr på en masse praktiske ting.

Omvæltning på omvæltning

Der gik to uger fra dødsdommen, til at familiens liv slog endnu en kolbøtte. Denne gang en glædelig en af slagsen.

Muskelsvindfonden gik ind i sagen, og her har man tilknyttet en læge, som er førende i SMA. Han havde kigget på blodprøverne og set noget opsigtsvækkende.

Familien blev ringet op og fik besked om, at Victor Giliamsen led af SMA type 2 og altså ikke den langt værre type 1.

- Er du sikker, sagde Niels Peter Giliamsen.

Og det var de.

- Det var en kæmpe sten, der faldt fra mit hjerte. Det betød, at vi kunne beholde ham, siger Victors far.

Ny hverdag

Men det betød også, at familiens liv nu for alvor ville ændre sig. Nu skulle hverdagen pludselig indrettes efter, at Victor ville blive hos dem.

Familien blev taget under Muskelsvindfondens vinger, og det nye liv blev tilrettelagt.

Victor har fødselsdag, og der var Lego i pakken. Foto: Privatfoto

Fem år senere – i 2017 – kom der igen uventet nyt. Godt nyt. En banebrydende medicin var godkendt hos Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. Spinraza hed det.

Men snart skulle den gode nyhed blive forvandlet til lidt af en kattepine. Det viste sig nemlig, at Victor Giliamsen ikke ville kunne få den nye medicin, da han på det tidspunkt var fyldt seks år. Og den blev kun godkendt til børn under seks år.

Og fra den dag vidste faderen, at der ikke var nogen vej tilbage. Nu måtte han kæmpe for sin søn.

Kampen for medicinen

Og Niels Peter Giliamsen kæmper. Han har arrangeret demonstrationer, skrevet læserbreve, snakket med politikere.

- Men jeg har ikke fået flyttet noget som helst, siger han til TV 2 her fire år senere.

Dog er det ikke helt rigtigt. Han har ad flere omgange fået rejst debatten i både lokale og landsdækkende medier. Men det er ikke lykkedes at skaffe medicinen til Victor.

Og det håber faderen omsider, der kan blive lavet om på nu, hvor et nyt præparat er på vej på markedet.

Victor Giliamsen er med til møde i Sundhedsudvalget på Christiansborg
Og hans far Niels Peter Giliamsen kæmper videre. Foto: TV2

Evrysdi hedder det, og det menes at kunne det samme som Spinraza – altså bremse SMA’s udvikling i kroppen.

Man er netop nu i gang med den sidste behandling af lægemidlet hos Medicinrådet, som står for at vurdere medicin i forhold til både effekt og pris.

Den 27. oktober ventes anbefalingen. Men der er ikke noget, der tyder på, at man i første omgang vil anbefale lægemidlet til de større børn som Victor Giliamsen.

Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra Muskelsvindfondens formand, Simon Toftgaard Jespersen.

- På den korte bane ser det ikke ud til, at målgruppen udvides, siger han.

Et halmstrå, der skal gribes

Men der er et halmstrå, og det griber Niels Peter Giliamsen efter.

I referatet fra Medicinrådets seneste møde står der nemlig, at man vil kigge mod udlandet. Og det kan blive en gamechanger, mener Niels Peter Giliamsen. I udlandet er man nemlig langt mere tilbøjelig til at give Spinraza – også til større børn og voksne.

Danmark er faktisk det langt mest restriktive land i Europa, som kortet herunder viser.

Så det er positivt, at Danmark vil kigge mod udlandet, mener Niels Peter Giliamsen.

Desuden lægger Medicinrådet op til, at der skal udarbejdes en ny behandlingsvejledning, som skal klargøre, hvilke patienter der skal have hvad og hvornår. Det kan også betyde, at målgruppen udvides for et af præparaterne.

Mangler data

Men hvordan kan det egentlig være, at Danmark ikke vil give Spinraza til større børn som Victor?

Medicinrådet forklarer over for TV 2, at årsagen til den danske aldersgrænse er, at der mangler data for, at Spinraza rent faktisk har en effekt på børn over seks år.

- Vi har kigget på de data, der ligger til grund, og vi har ikke fundet data, der underbygger, at Spinraza virker til børn over seks år, siger Steen Werner Hansen, der er formand for Medicinrådet.

Steen Werner Hansen forklarer, hvorfor Danmark har lagt en restriktiv linje for Spinraza. Foto: TV2

Og så spiller den meget høje pris også en rolle.

- Jeg tror, de fleste vil sige, at hvis vi skal betale millioner for noget, så vil vi gerne have en indikation på, at det virker, siger han.

Og der er altså delte meninger om disse indikationer.

Kampen for vejrtrækningen

Niels Peter Giliamsen er overbevist om, at medicinen – om det er den ene eller den anden – vil hjælpe sønnen. Det er han, fordi erfaringerne med Spinraza er så gode i udlandet.

Og hans kamp har ét formål, der overskygger alt andet:

- Han skal kunne trække vejret selv. Det er det vigtigste, siger han.

Victor Giliamsen leger med i skolegården. Foto: TV2
Og han er god i skolen. Særligt til engelsk. Foto: TV2

Men spørger man Victor Giliamsen selv, så er det faktisk ikke det vigtigste. Han vil gerne holde liv i sine hænder og fingre, så han fortsat kan dyrke sin store passion: gaming.

For Victor Giliamsen kan ikke spille fodbold eller lave andre aktive ting. Til gengæld er han rigtig god til at spille på computer og Playstation.

- Jeg elsker at spille computer, for der er jeg ligesom alle andre, siger Victor Giliamsen.

Victor med niecen Elriva. Hun er den eneste, der kan få ham til frivilligt at slukke for computeren. Foto: Privatfoto

Se programmet 'Sagen i egen hånd: Kampen for vejrtrækningen' på TV 2 PLAY, hvor Niels Peter Giliamsen kæmper videre for medicinen til Victor.


Preben vil tale med minister om et nævn til erstatningssager

Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk folketingsmedlem reagerer på sagen om Michelle Røge. Han mener, det er en god idé med et nævn, så man kan komme uden om retssale.

- Jeg vil drøfte sagen med justitsministeren, sådan lyder det prompte svar fra Preben Bang Henriksen (V), da TV2 Nord ringer til ham.

For i forbindelse med TV2 dokumentaren 'Ingen kære kommune' ser vi, Michelle Røge og hendes søster Nanna fra Hirtshals, der i barndommen blev svigtet af deres forældre. De blev udsat for vold og for en usikker hverdag, og de var vidner til både vold og stofmisbrug i deres barndomshjem.

Trods utallige underretninger til kommunen, blev de to søstre ikke fjernet eller hjulpet. Det har i dag, hvor Michelle Røge er blevet voksen, ført til en retssag mod Hjørring Kommune, som hun mener ikke levede op til sit ansvar. Men sagen har hun tabt, og den har været omkostningsfuld for både hende og kommunen.

Derfor har både borgmesteren i Hjørring Kommune og Børns Vilkår anbefalet, at der nedsættes et nævn til erstatningssager. Og det er netop den idé, Preben Bang Henriksen vil gå videre med.

- Vi har et retssystem, som kan være ufatteligt langsomt, og i den her type sager, kan det være problematisk, for ofrene har i forvejen været udsat for lidt af hvert. Med et nævn er der en hurtigere sagsbehandling, og det er et sagkyndigt nævn, siger den nordjyske folketingspolitiker.

Ikke flere kolde hænder til kommunerne

Med et nævn kan sagsbehandlingen også være mindre omkostningsfuld for ofrene. For ifølge Preben Bang Henriksen, kan man nemlig føre sagen uden en advokat. Og det er med det i tankerne, at han påtænker at forelægge idéen for justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Sagen om Michelle Røge har givet anledning til debat - ikke bare om hendes sag, men også om den måde, kommunen har behandlet sagen på. Et af kritikpunkterne, er, at Michelle og hendes søster Nanna aldrig selv blev spurgt af kommunen, hvordan de havde det.

Og netop dét, er en rettighed har lektor i børneret Anne Mørk slået fast.

- Jeg kan slet ikke forstå, at børnene i disse sager ikke altid høres. Det lyder helt vanvittigt. Det SKAL man, lyder det fra Preben Bang Henriksen.

Kan det ikke skyldes, at socialrådgiverne i kommunerne er for pressede. Socialrådgiverforeningen anbefaler, at sagsbehandlerne maksimalt har 20-30 sager, men ifølge forkvinden er der sagsbehandlere, der har 45 sager på skrivebordet. Bør man ikke sætte en max grænse for, hvor mange sager de har?

- Nej, det mener jeg ikke. Jeg tror, jeg kan finde flere hundrede afdelinger i det offentlige, hvor man har for travlt, så det er farligt at åbne for sluserne. Løsningen er ikke at få flere kolde hænder, svarer han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Her kan du læse højdepunkterne fra fredagens trav.

Birger Jørgensen snuppede et par sejre i dag ved sit visit i Aalborg, men de unge nordjyske kuske viste også gode takter.

Dagen begyndte med en overraskende sejr til Per Astorp, der vandt for første gang siden 2018 med Galdur. I andet løb slog Birger Jørgensen til for første gang, da han sejrede med Dontgetinmyway.

- I dag har vi fået et bedre spor, end vi har haft rigtig længe. Så det var klart, at med den starthurtighed han har, så fik vi udnyttet det. I sidste sving trak han vel sådan set også fornuftigt fra. Han er lidt besværlig, men lad os se efter nogle starter, om det bliver godt eller skidt, lød det fra Birger Jørgensen efter den sikre sejr.

I tredje løb vandt Morten Friis med Iena Downs, men så begyndte de nordjyske kuske at komme først. Først Mads Henriksen, som fik sin første sejr efter sit skifte fra Flemming Jensens stald til Marc Bæk Nielsens. Kometen fra 2023 var da også godt tilfreds efter sejren med Girl Happy E P.

- Der var et godt tempo, og der blev en fin rejse op igennem feltet. Der er jo store forventninger til hende, men når det hele går op i en højere enhed, så kommer der også en sejr, lød det fra Mads Henriksen.

I femte løb, tog Birger Jørgensen sin anden sejr inden de nordjyske kuske Nicklas Korfitsen, Kasper K. Andersen og Jacob Christiansen hapsede tre sejre. Kun afbrudt af Martin Andreassen.

Du kan se alle løbene her


Skal du til Aalborg? Frakørsel er spærret hele weekenden

Foto: Malthe Birger Jensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny stibro over motorvejen er ved at blive etableret. Det er en bro, som skal forbinde de to campusområder ved Tech College i Aalborg - og det får konsekvenser for trafikanterne denne weekend.

Monteringen af den nye bro betyder nemlig, at til- og frakørslen fra motorvejen ved Aalborg N er spærret frem til mandag morgen klokken 05.00.

Dertil kommer det, at tilkørslen ved Rørdalsvej og frakørslen ved Øster Uttrup Vej er spærret, da man skal montere de første dele af trædækket hen over weekenden.

- Det er en spektakulær operation at montere de to store betonbuer til den nye stibro, som desværre betyder, at vi også generer trafikanterne, mens broen skal sættes op, siger Lotte Braad Sander, projektleder i Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet beklager de gener, arbejdet medfører.

Sådan så det ud, da den gamle bro blev fjernet.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Palle Birk Nielsen har levet efter rådet lige siden.

Palle Birk Nielsen var kort inden sin mors død på besøg hos hende.

Hun var meget syg med kræft i hjernen, men hun havde et klart øjeblik.

Og her gav hun sønnen et råd, der satte sig fast.

- Nu går du hjem og tager et langt bad og finder ud af, hvad du vil, og så giver du den fuld gas, sagde hun.

Se Drømmen om Le Mans herunder - artiklen fortsætter under videoen:

Jeg har en udløbsdato

52-årige Palle Birk Nielsen er til daglig underviser på Aalborg Handelsgymnasium, og han har i bogstavelig forstand levet efter sin mors råd lige siden.

For udover jobbet som underviser, er han for få år siden begyndt at køre gokart.

Og det er ikke bare en hobby.

Asger Radsted og Palle Birk Nielsen drømmer om at køre Le Mans om fem år.

Han har fundet ud af, hvad han vil, og det er at køre det legendariske racerløb Le Mans om fem år.

Og han giver den fuld gas for at nå målet, ligesom moren opfordrede ham til.

- Jeg er meget bevidst om, at jeg har en udløbsdato. Så jeg vil gerne leve mit liv fuldt ud, siger Palle Birk Nielsen.

Le Mans

Le Mans er et 24-timers racerløb i den franske by Le Mans.

Løbet er blevet afholdt siden 1923.

Der findes tre klasser i Le Mans, hvor der både er professionelle kørere og amatører.

Den mest succesfulde kører i Le Mans nogensinde er danske Tom Kristensen, der har vundet løbet ni gange

Træner dagligt

Palle Birk Nielsen knokler for at stille op til 24-timers-løbet sammen med sin noget yngre makker - den 20-årige gokartkører Asger Radsted.

Og han gør, hvad han kan, for at alderen ikke sætter en stopper for drømmen.

- Jeg ved godt, at fysikken kommer til at spille ind, jo ældre, jeg bliver, men jeg har trænet hele mit liv og gør det stadig dagligt, så jeg sørger for at holde mig i fysisk rigtig god form, fortæller Palle Birk Nielsen.

Palle Birk Nielsen har smidt 25 kilo muskelmasse og væske for at blive hurtigere på banen. Foto: (Privatfoto)

Udover at træne og holde sig i god form arbejder Palle og Asger på nuværende tidspunkt på at skaffe sponsorer, da de forventer, at det vil koste dem 25-30 millioner kroner at realisere deres drøm.

Se 'Drømmen om Le Mans' længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I aften skal de altså ikke komme rendende. Mændene.

Nej, fordi fredag aften var en "kun adgang for kvinder" aften i Volstrup Golfcenter.

En aften forbeholdt kvinder, der kan lide at svinge køllen. Dem er der immervæk nogle stykker af. Faktisk hele 6.767 kvinder i Nordjylland.

16 af dem samledes fredag aften til en golfturnering.

- Jeg tror egentlig, at folk bliver tiltrukket af, at der kun er kvinder, siger Lene Ugilt Hansen.

Arrangementet er da også en succes i Volstrup Golfcenter, hvor arrangementet afholdes hver måned.

Men selvom at tæt på 7.000 nordjyske kvinder spiller golf, er antallet for mænd væsentlig højere. I Nordjylland er hele 18.254 mænd vilde med køllesporten.