Arkivfoto. Overlæge advarer om fyrværkeriulykker blandt børn.
Der bør altid være voksne til stede, når der affyres fyrværkeri, mener overlæge og professor i ulykkesforskning.
Voksne bør aldrig lade børn fyre fyrværkeri af alene.
Sådan lyder opfordringen fra Jens Lauritsen, der er overlæge og professor ved Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital.
Mere end hver fjerde fyrværkeriulykke sidste nytår ramte nemlig børn under 15 år, viser tal fra Ulykkes Analyse Gruppen.
- Forældrene må gøre det meget tydeligt, at fyrværkeri er noget mere farligt, end man skulle tro, siger han til TV 2.
Jens Lauritsen har arbejdet med fyrværkeriskader i flere årtier, og han fortæller, at 25-30 procent af fyrværkeriulykkerne siden 1995 har ramt børn under 15 år. Sidste år gjaldt det 27 procent af ulykkerne – svarende til 47 børn.
Børn angriber børn
En af forklaringerne på fyrværkeriulykker blandt børn er, at børn ikke altid forstår, hvordan fyrværkeri skal håndteres. I nogle tilfælde skyder de fyrværkeri af imod hinanden, fortæller Jens Lauritsen.
Han har gemt et par sikkerhedsbriller, der er brændt helt sorte, efter en dreng blev angrebet med et heksehyl af et andet barn.
- Vi havde også en dreng på Fyn forleden, hvor nogle andre skød med et romerlys fra ét fortov til et andet, så han blev ramt i ansigtet. Heldigvis ikke direkte i øjet, siger han.
Eksemplerne viser, at nogle børn får lov til at håndtere fyrværkeri alene, uden at der er en ansvarlig forælder til stede.
- Og det går altså ikke, lyder det fra overlægen.
Lovgivning ved køb og salg – men ikke affyring
Loven tillader i øjeblikket kun salg af fyrværkeri til personer på 18 år og derover. Men der er ikke nogen grænse for, hvor gammel man skal være for at fyre krudtet af.
Jens Lauritsen mener ikke, at ny lovgivning er vejen frem – han opfordrer i stedet til, at voksne hjælper til at indføre en sikker kultur og selv går foran med et godt eksempel, hvor man husker sikkerhedsbriller og sikker afstand til fyrværkeriet.
- Jeg kan kun opfordre til, at forældre i gaderne rundt omkring laver nogle fælles principper for, at børn ikke må gå alene med det her fyrværkeri, siger han.
Desuden er det vigtigt at rydde op, så der ikke ligger rester af fyrværkeri efter nytårsaften.
- Vi har set nogle meget kedelige eksempler, hvor børn begynder at tænde det, som ikke rigtigt virkede om aftenen, fortæller Jens Lauritsen.
Ser man på antallet af alvorlige fyrværkeriulykker blandt børn, er det gået den rigtige vej. Mens der i årene fra 1995 til 2000 var omkring 10-15 alvorlige skader om året blandt børn under 15 år, har tallet de seneste 5 år ligget på 2-6 alvorlige skader.
De fleste af de børn, der kommer alvorligt til skade, har selv antændt fyrværkeriet. Og tre fjerdedele af børnene med alvorlige skader har ikke haft beskyttelsesbriller på.
Cirka ti øjne om året
Ser man på det samlede antal fyrværkeriulykker, er der omkring ti personer, der årligt mister synet på et eller begge øjne på grund af fyrværkeriulykker.
- Det viser, at det er meget farligt, siger overlægen.
Rigspolitiet har advaret om, at især ulovligt fyrværkeri såsom kanonslag og krysantemumbomber ofte er "utrolig farligt". Frem mod midten af december har politiet beslaglagt ulovligt fyrværkeri med mere end 179 kilo krudt.
Siden har Midt- og Vestjyllands Politi 22. december beslaglagt 230 store kanonslag, 1000 mindre kanonslag og 30 krysantemumbomber hos en 28-årig mand i Brande.
Og senest er en 34-årig mand fra Pandrup i Nordjylland blevet anholdt, efter politiet fandt ikke-godkendte batterier på omkring 500 kilo – svarende til 150-200 kilo rent krudt – på hans adresse.
Hos Ulykkes Analyse Gruppen arbejder Jens Lauritsen med at kortlægge de ulykker, der hvert år sker med fyrværkeri. Målet er at styrke forebyggelsen.
- Vi vil gerne have rapporteret både brand-, person- og tingskade samt hændelser, hvor det var lige ved, siger han.
Jens Lauritsen opfordrer alle til at sende forskerne en besked om eventuelle hændelser på hjemmesiden her eller via mail til uag@rsyd.dk.
