Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Jeg skal have en hverdag, hvor jeg ikke skal overnatte i Jesperhus Blomsterpark

Foto: Limfjord update

TV 2 SPORT har mødt Jan Paulsen. Håndboldtræneren, der lige nu er på toppen af sin karriere, men som i næste sæson skal være træner i 1.division.

Han er manden bag en af denne sæsons store solstrålehistorier i herrernes håndboldliga. Mors-Thy Håndbold. Navnet er Jan Paulsen, og med ham i spidsen har holdet taget grundspillet med storm. For blot anden gang i klubbens historie har Mors-Thy kvalificeret sig til slutspillet efter en samlet sjetteplads. Foran klubber som KIF Kolding København, Århus Håndbold og HC Midtjylland.

En præstation, der ikke kan betegnes som andet end en ubetinget succes for Mors-Thy. Og for Jan Paulsen, der nu på sjette – og sidste - år er træner i Mors-Thy.

Man sidder jo ikke i en kørestol og kæfter op under en håndboldtræning. Det er jo et ynkeligt billede.

Jan Paulsen, træner i Mors-Thy Håndbold.

Men sæsonen, der nu er endt med kvalifikation til slutspil, begyndte ganske voldsomt for Jan Paulsen. I en badmintonkamp på La Santa Sport på Lanzarote var han så uheldig at rive sin akillessene over i det ene ben. En hård start på sæsonen for den ambitiøse træner.

- Det var en skod-periode. Hold kæft man, det var en lorte-periode, siger Jan Paulsen om episoden, der henviste ham til et liv i en kørestol i det næste lange stykke tid.

- Man sidder jo ikke i en kørestol og kæfter op under en håndboldtræning. Det er jo et ynkeligt billede. Engang imellem kunne jeg da godt rejse mig op, fordi jeg havde sådan en skinne på, men ellers kørte jeg bare rundt i en kørestol og fløjtede. Spillerne kiggede jo rent fysisk ned til mig.

- Jeg humpede rundt, skulle have hjælp til alt, folk skulle bære min taske, og jeg skulle have mine stokke med på den der kørestol. Det var noget skrammel. Jeg mistede jo noget af min træneridentitet, fordi jeg ikke længere kunne gå ind på banen og vise rent fysisk, hvordan jeg ville have det. Det kunne jeg ikke. Jeg kunne bare pege med en eller anden stok.

- Jeg er normalt en udfarende og livlig træner med temperament, men det var jeg altså ikke der. Måske har jeg lært noget af det. Det finder jeg nok først ud af i næste sæson, siger Jan Paulsen.

Men selvom Paulsen har haltet gennem det meste af sæsonen, så er han tilbage ved godt mod. Og skaden blev langt fra et definerende billede på Mors-Thys sæson. Eller Jan Paulsens egen trænerkarriere for den sags skyld.

Vi er blevet nummer seks i ligaen, vi er i slutspillet, jeg bejler måske til årets træner – og så skal jeg spille 1. division.

Jan Paulsen

Efter adskillige år på topplan som håndboldspiller, har 46-årige Jan Paulsen nu også opnået en gedigen erfaring som håndboldtræner. Først som assistenttræner i Flensburg-Handewitt, siden som cheftræner for kvinderne i Team Esbjerg. Og i de sidste seks år har han stået i spidsen for Mors-Thy Håndbold.

Men lige nu står sønderjyden midt i en brydningstid i sin trænerkarriere.

For allerede tidligt i indeværende sæson blev det offentligt kendt, at Jan Paulsen stopper i Mors-Thy efter sæsonen. I stedet skal han i fremtiden være cheftræner for Randers HH. Et hold, som netop endegyldigt er rykket ned i 1.division efter en rædselssæson i håndboldligaen.

Jan Paulsens trænerkarriere er lige nu på toppen. Men i næste sæson kan han altså end ikke kalde sig ligatræner.

- Nu er det lige blevet en realitet, og det skal jeg lige vænne mig til.

- Det er da en speciel historie. Vi er blevet nummer seks i ligaen, vi er i slutspillet, jeg bejler måske til årets træner – og så skal jeg spille 1. division. Jeg havde da håbet, de blev oppe. Gu havde jeg da det. Det ærgrer mig. Men i mit hoved har jeg hele tiden sagt til mig selv, at det bliver 1. division. For så blev jeg ikke skuffet.

- Og jeg synes også, Randers har været det dårligste hold. Det har ikke været særlig god håndbold. Jeg har selvfølgelig haft et halvt øje på dem gennem sæsonen, og lad os sige det sådan, at på nogle tidspunkter gad jeg godt have hjulpet til. For jeg kunne se nogle muligheder.

- Men så kommer der nogle nye udfordringer, hvor kampene også skal vindes. Og der er andre ting i livet end at være ligatræner. Og jeg skal nok blive glad i Randers. Nu er jeg begyndt at kigge lidt på, hvad det er for nogle hold, vi skal møde. Hvad der egentligt er i 1. division. Det er lidt sjovt. Jeg skal faktisk til FIF næste år, og det jo totalt nostalgi, siger Jan Paulsen om sin ufrivillige tur i 1. division.

Men skridtet ned i 1. division kommer på et specielt tidspunkt. Det medgiver Jan Paulsen gerne. For det er netop lige nu, han egentligt burde have taget et skridt opad.

- Min drøm er at komme til udlandet og være træner. Og mulighederne har også været der.

- Hvis man ser isoleret på min trænerkarriere, så skulle jeg være taget afsted til udlandet for to år siden. Og hvis ikke der, så skulle det være lige nu. Det ville være det perfekte spring for mig. Ikke fordi jeg nu er færdig med den danske liga eller noget, men jeg vil bare helt vildt gerne til udlandet. Helt vildt gerne. Det må jeg indrømme. Det er slet ikke for at nedgøre Randers, men det havde været helt perfekt at tage til udlandet nu. Lige i røven.

- Men man må forstå, at min familiesituation er sådan, at jeg deler min søn med hans mor. Han er otte år gammel og går i 2. klasse. Ham har jeg selvfølgelig et meget nært forhold til, fordi jeg er selv med ham. Det vil sige, når jeg har ham, så er det bare mig og ham. Jeg er stort familiemenneske. Jeg går meget op i, at han har det godt, og jeg træner ham også selv i håndbold. Så jeg kan ikke bare sådan smutte.

- Jeg er blevet fristet mange gange, men den tanke har jeg simpelthen udelukket. Men den dag, min søn er så stor, at han ikke gider sin far længere, så vil jeg til udlandet. Herhjemme i Danmark skal man passe lidt på med janteloven, og man skal sørge for at have alle med sig. I udlandet er det lidt mere hårdt og kontant. Jeg har prøvet det som spiller, og det skal jeg prøve af som træner også, for det mener jeg godt, jeg kan magte, siger Jan Paulsen, der ikke er i tvivl om, hvilke ligaer, der er drømmen:

- Jeg skal prøve Bundesligaen af. Det skal jeg bare. Og så har jeg fortsat god kontakt og dialog med min gamle klub Ivry nede i Paris, hvor jeg selv havde en god tid som spiller. Det kunne også være spændende at prøve engang.

Det bliver altså bare ikke lige nu for Jan Paulsen. For efter sommerferien venter den danske 1. division og Randers HH. Og det passer ham egentligt ganske glimrende, og beslutningen er ekstremt velovervejet. For fra bopælen i Aarhus er der bare langt til Mors.

- Jeg havde sat mig for, at jeg skulle noget andet. Derfor sagde jeg det med det samme til Mors-Thy. Så var der klare linjer, og det har også givet mig en enorm ro i denne sæson. Det der med at tage en beslutning, det har sgu gjort mig lettet og afklaret.

Nu kan jeg sove hjemme i min seng hver aften. Og jeg kan leve et mere normalt liv end det her rakkerliv.

Jan Paulsen

- Man skal tænke på, at jeg nu i tre år har kørt fra Aarhus til Esbjerg, og derefter i seks år kørt fra Aarhus til Mors hver dag. Det slider.

- Så det var en prioritet for mig at finde noget tæt på, for jeg skal simpelthen prøve at have en anden hverdag. En hverdag, hvor jeg ikke skal ind og overnatte i Jesperhus Blomsterpark og leve i en taske. Det var en præmis, som jeg stillede op for mig selv. Nu kan jeg sove hjemme i min seng hver aften. Og jeg kan leve et mere normalt liv end det her rakkerliv, siger Jan Paulsen.

Og ja, han har brugt feriehytterne i Jesperhus Blomsterpark adskillige gange som overnatningssted, når lysten og tiden ikke var til at pendle frem og tilbage mellem Mors og Aarhus hver dag.

Til sommer er det slut. Vemodigt? Nej, ikke specielt.

- Det er tid til at stoppe. Både for klubben og for mig selv. Jeg har vidst det længe. Faktisk lige siden kamp tre i sæsonen. Så jeg tror, det bliver et fint og hyggeligt stop. Jeg tror ikke, det bliver sådan noget med tårer og sådan noget. Men det er da klart, at med det her hold, som vi har banket sammen i år, skal vi lige have en øl og en grillpølse at slutte af på. Men så går livet videre. Det bliver en stor krammer til alle, og så håber jeg det bedste for dem, siger Jan Paulsen.

Men ikke desto mindre, så kommer han til at tage mange minder med fra det nordjyske. For det er her, Jan Paulsen har fejret sine hidtil største triumfer som håndboldtræner. Nu står han på sidelinjen i Mors-Thy på sjette år.

Hvorfor er det egentligt blevet til så mange år deroppe?

- Ja, det er sgu et godt spørgsmål. Jeg tænker nok først rigtigt over det, når jeg er færdig. Der må jo have været en grund til det. Jeg har befundet mig godt deroppe. Og det er jo et sted, hvor jeg kunne gå og pusle lidt med tingene. Jeg er ikke overvåget som i en storklub. Der er ikke det samme pres, siger Jan Paulsen og sætter lidt ord på mentaliteten i området:

- Den egn deroppe er bare ikke en specielt dynamisk egn. Det er folk, der stille og roligt kommer krybende langs væggen. De spillere, der kommer deroppefra er ikke så frembrusende. Så mit job består ikke kun i at lære dem at løbe kontra og dække op – det er ligeså meget at få dem til at vokse udenfor banen og komme ud over kanten.

- Jeg har også et tæt forhold med fansene og byen. Og det bliver man nødt til oppe på den egn. Det er jo ikke en stor by, og man kender hinanden på kryds og tværs. Slår man en skid, så ved alle det. Så altså, fansene er tæt på spillerne og tæt på klubben. Og de er et stort aktiv for klubben.

For nylig blev Jan Paulsen manden, der sikrede Mors-Thys blot anden deltagelse i et DM-slutspil. Og han var også manden i spidsen, da Mors-Thy i 2013 for første gang i klubbens historie spillede sig i slutspillet. Og eventyret fortsatte i den sæson helt til semifinalen, hvor de undertippede thyboer tabte knebent til Aalborg. Men netop dén sæson er det foreløbige højdepunkt i Paulsens trænerkarriere.

Det er jo ikke en stor by, og man kender hinanden på kryds og tværs. Slår man en skid, så ved alle det.

Jan Paulsen

- Det var en helt vild periode. På dét hold havde jeg nogle vindertyper, der virkelig ville vinde for enhver pris. De var parate til at rive hovederne af hinanden.

- Jeg havde været i Champions League-finalen med Flensborg, men det var som assistent, så det var ikke som sådan mit projekt. Så den DM-semifinale var virkelig en milepæl i min trænerkarriere. Det var det største. Men det fandt jeg første rigtigt ud af nogle måneder efter. Det var ren eufori. Vi havde ikke kontrol over, hvad vi gik og lavede. Det gik jo bare slag i slag, og så var der pludseligt tv til hver træning. Vi havde ikke hovedet med, vi tog det bare oppe fra og ned.

- Men det var ligesom en blåstempling af min trænergerning. Okay, jeg kan altså godt præstere som træner. Så for min egen skyld kunne jeg klappe mig selv på skulderen. Og jeg kunne da godt mærke det på interessen.

Men i umiddelbar forlængelse af klubbens og Jan Paulsens store triumf ramte virkeligheden. De to parter kunne ikke nå frem til en kontraktforlængelse, og derfor forlod Jan Paulsen Mors-Thy efter successæsonen. Ligesom i øvrigt adskillige af de bærende spillere gjorde. De blev ganske enkelt kapret af større klubber.

Jan Paulsen lykkedes ikke med at finde en ny klub med så kort varsel og gik derfor klubløs i en periode. Men da Mors-Thy under en ny træner startede sæsonen ganske rædderligt, gik der ikke længe, før Paulsen igen måtte starte bilen i Aarhus og sætte kursen mod Mors.

- Den sæson, hvor jeg kom tilbage, var klart den sværeste. Den enorme eufori og hele tankegangen med, at vi kunne det hele, var forsvundet. I stedet oplevede jeg nogle spillere, der var faldet i et stort, dybt, sort hul.

- Så da jeg kom til, startede jeg med at holde samtaler med en gruppe af spillerne. Det krævede en masse snak. Og vi var helt nede og vende, før vi stille og roligt kom op igen. Det var et hold, der kun havde fået to point i fem kampe, og det var et hold helt ude af form. Og nogle profiler, som ikke var der mentalt. De havde festet hele sommeren ovenpå sidste sæsons succes.

- Men vi klarede os fri af direkte nedrykning. Det var en hård sæson. Der var mange mekanismer, der skulle løftes. Mest udenfor banen. Der kan jeg huske, at jeg lige skulle trække vejret en ekstra gang og lige have lidt ferie efter sæsonen, siger Jan Paulsen.

Siden da har Mors-Thy kæmpet i den tunge ende af håndboldligaen, dog uden for alvor at komme i seriøs nedrykningsfare. Men som en lille håndboldklub i det store billede, så er der bare nogle mekanismer, som Jan Paulsen har været tvunget til at acceptere. Der skal nærmest begyndes forfra inden hver eneste sæson.

- Jeg har prøvet det nogle gange. Specielt her de seneste par år er der røget store stjerner inden sæsonstart. Virkelig store profiler. Og jeg har da også flere gange overvejet at sige til klubben; Jamen, var det så ikke det? Nu havde jeg jo så en kontrakt, som jeg selvfølgelig fuldførte, men det er et hårdt slid hele tiden at starte forfra.

Altså, vi kunne lige så godt have stået i nedrykningsspillet. Vi kunne ligeså godt have haft 12 point nu.

Jan Paulsen

- Inden denne sæson var det et helt nyt fundament med en helt ny bagkæde og helt ny målmand. Det er altså virkelig centrale pladser, der blev skiftet på. Altså, vi kunne lige så godt have stået i nedrykningsspillet. Vi kunne ligeså godt have haft 12 point nu. Men det er super lærerigt, og det er sjovt at se folk vokse i det, siger Jan Paulsen efter en sæson, som er endt bedre, end han selv havde turdet håbe på:

- Ting lykkes lige nu. Jeg har udviklet et hold, der kom fra alle vinde. Ni nye spillere. Et hold, som så præsterer nu og er kommet på en sjetteplads. Jeg har et hold, der er i harmoni. Og et hold, der har udviklet sig. Mere kan en håndboldtræner ikke ønske sig.

- Jeg vil gerne være et sted, hvor jeg kan udvikle spillere og udvikle et hold. På et tidspunkt vil jeg helt sikkert gerne have et tophold. Mors-Thy vinder jo aldrig mesterskabet, selvom vi er i slutspillet og aldrig skal sige aldrig. Men det ligger jo ikke i kortene. Og det vil jeg gerne på et tidspunkt.

- Men vores mesterskab, vores guldmedaljer, det er det, vi har præsteret i denne sæson ved at komme i slutspillet. Det er det samme, som at få en medalje om halsen, siger Jan Paulsen.

Han forlader altså den vestjyske klub med en ”medalje”. Og værdifulde erfaring med at bygge et håndboldhold op. Erfaring, som han utvivlsomt kommer til at trække på inden længe. Efter slutspillet venter nemlig et nyt ’håndværkertilbud.’

- Esbjerg var et projekt, Mors-Thy var bestemt også et projekt, og det samme er Randers. Jeg skal jo ikke kun være træner i Randers. Jeg skal også være med til at bygge en klub op, og jeg skal også have sportschef-kasketten på. Jeg synes, der er et professionelt setup på ledelsesplan, men på det sportslige halter det lidt. Men det bliver mega spændende, siger Jan Paulsen, der glæder sig til lettere arbejdsvilkår, når arbejdsstedet hedder Randers og ikke Mors:

- Det har virkelig været svært at trække spillere til Mors. De siger jo bare: Hvem fanden gider bo deroppe? Det bliver meget lettere i Randers. For der kan du jo sige til en spiller, at han kan bo og studere i Aarhus.

- Og så er rammerne i Randers fede. Det er en totalt sportsby, og jeg har bare en drøm inde i mit hovede om at få fyldt den hal, som er en af Danmarks bedste håndboldhaller. Der skal skabes noget hype. Med min tilstedeværelse håber jeg da, at interessen stiger, siger Jan Paulsen.

Jeg er rigtigt meget i gang allerede. Vi har mange antenner ude.

Jan Paulsen

Selvom det efter sommerferien hedder 1. division, og selvom Jan Paulsens karriereplan nok kunne have set væsentligt anderledes ud, så glæder han sig. Meget.

Og allerede nu er han i fuld gang med at kigge efter potentielle spillere. Og ambitionen giver sig selv.

- Jeg er rigtigt meget i gang allerede. Vi har mange antenner ude.

- Med ansættelsen af mig kender folk nok godt ambitionen for Randers. Vi skal rykke op, siger Jan Paulsen.

Det kan godt være, at han ikke har sovet så meget i nat. Det var en lang bustur hjem fra grundspillets sidste kamp i Tønder. Og det kan godt være, at han stadig halter lidt på venstre ben. Men Jan Paulsen bliver ikke træt af en rask udfordring som håndboldtræner sådan lige foreløbigt.

Men måske han nu alligevel holder sig fra badminton i nærmeste fremtid.


Dyrlæge forbander nikotinposer: - Man kan ikke være det bekendt

Foto: Lisbet Christensen

Dyrlæge Hanne Friis Lund forstår ikke at folk spytter nikotinposer ud på gader og fortorve. Det er livsfarligt for hunde at spise dem.

Hanne Friis Lund, der er dyrlæge i Hobro, har oplevet en markant stigning i antallet hunde, der bliver alvorligt forgiftet af nikotinposer, der er spyttet ud på gaden.

En hundeejer ringer akut til dyrlægen. Hunden er er syg, og ejeren frygter, at den har spist en nikotinpose, da den blev luftet.

Det type desperate opkald får de nordjyske dyrlæger flere og flere af.

- Nogle gange så kommer de jo tidligt, hvor ejeren har set dem spise noget, og der har de jo heldigvis ikke nået at blive syge endnu, og så skynder vi os og giver dem noget at kaste op på og holde øje med dem. Andre gange, så kommer de ind, hvor de er virkelig dårlige, hvor hundene er bevidstløse. Så skal vi lave akut livreddende førstehjælp, siger Hanne Friis Lund, der chefdyrlæge hos AniCura Danmark og dyrlæge i Hobro.

En rapport, som DTU Sustain har udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år ender i naturen. En del af dem bliver spist af hunde, og ifølge dyrlægen får det nogen gange fatale konsekvenser.

Hun har oplevet at hunde er døde af nikotinforgiftning.

- Det er jo enormt alvorligt, fordi indholdet af nikotin er så højt i snusposer. To poser eller måske mindre er nok til at slå en hund på 25 kilo ihjel, forklarer Hanne Friis Lund.

Den nordjyske dyrlæge forstår ganske enkelt ikke, hvorfor folk spytter nikotinposerne ud på gaden. Hun mener det er dybt uansvarligt.

Hvad gør man hvis hunden har spist en nikotinpose:

 -          Hvis man ser det ske, hvis man for eksempel er ude at gå, så skal man til dyrlægen ”med det vons”.

-          Giv gerne hunden noget dåsemad eller leverpostej. Det gør det nemmere for dyrlægen at fremkalde en opkastning, hvis hunden har lidt i maven.

-          Hvis man er meget langt fra en dyrlæge så kan tage en skefuld salt og give hunden det på tungen, helt nede ved tungeroden. Det fremkalder faktisk også opkast, men kan man det er bedre at tage til en dyrlæge.

-          Hvis man ikke ved, om den har spist nikotin, men den bliver dårlig opkast, virker desorienteret, måske falder den om, måske kan man se, at den trækker vejret hurtigt og savler, så synes jeg også, at man skal kontakte en dyrlæge med den samme.

Kilde: Chefdyrlæge, AniCura Danmark

- Man kan ikke være det bekendt, fordi man risikerer jo at skade andre folks dyr, og man risikerer jo øvrigt også at skade vilde dyr. Det kan også være ræve og måske pindsvin. Katte ser vi ikke rigtigt spise det.

Bestemte hunde spiser poserne

Et borgerforslag, der vil forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer i Danmark, har fået over 50.000 underskrifter. Dermed skal det nu behandles i Folketinget.

Dyrlægen støtter forslaget, selvom hun ikke har ret meget håb om, at det bliver vedtaget.

Nikotinposer flyder på gader og fortorv.

Man siger, at hunde er menneskets bedste ven, men dyrlægen mener ikke altid, at mennesket er hundens bedste ven. For ifølge Hanne Friis Lund sker det også ofte at hunde bliver forgiftet af hash eller psykedeliske stoffer. Det er noget hundene indtager hjemme hos ejeren.

- De bliver ikke lige så syge af at spise hash som af at spise nikotin, men det kan blive – undskyld udtrykket – meget skæve af det, siger Hanne Friis Lund.

Det er mange forskellige hunde, der havner hos dyrlægen med en nikotinforgiftning, men der er også fællestræk.

- Det er typisk hvalpe og unge hunde, og så ser vi også en del af de her klassiske labradorer, som er den madglade type hun, der spiser det, siger Hobro-dyrlægen.


Morten stoppede som direktør efter et årti - nu har han vilde planer

Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

Han vil nu arbejde med et projekt med dybere mening ifølge ham selv.

Morten Grabowski Kjær virker umiddelbart til at have flere timer i døgnet end de fleste andre. Dog forsikrer han om, at det ikke er tilfældet.

Alligevel formår erhvervsmanden at kaste sig ud i det ene projekt efter det andet.

Seneste projekt var en tur på Robinson-øen, og her var der flere ting, som gik op for den daværende Luksusbaby-direktør.

- Min kone og jeg havde i mange år snakket om, at vi havde værdi i at arbejde sammen. Jeg synes dog ikke, man skal arbejde sammen i 20 år, og jeg havde svært ved at finde den her timing for, hvornår jeg skulle trække mig, forklarer Morten Grabowski Kjær.

- Da jeg kom hjem fra Robinson, fandt jeg ud af, at virksomheden havde klaret sig rigtig godt - ja måske bedre - selvom jeg ikke havde været der.

Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting

Morten Grabowski Kjær, stifter af Luksusbaby og tidligere direktør

Nyt projekt undervejs

Derfor annoncerede den daværende direktør efterfølgende sit stop som førstemand for børnebrandsvirksomheden Luksusbaby, og påtog sig i stedet en bestyrelsesrolle i virksomheden.

Men efter 10 år i virksomheden, som han og konen stiftede sammen som et hobbyprojekt, var spørgsmålet, hvad erhvervsmanden så skulle.

- Jeg brænder for at hjælpe mennesker, og i Luksusbaby var det en mærkesag for mig at tage udsatte mennesker ind for at hjælpe dem med at finde deres potentiale og rammerne for, at potentialet kunne blomstre, forklarer Morten Grabowski Kjær.

Han er derfor allerede godt i gang med at lave fundamentet for sit nye projekt. Den tidligere Luksusbaby-direktør vil nemlig åbne et bosted for udsatte unge.

- Nu vil jeg have et projekt med en dybere mening. Jeg har et stort netværk indenfor erhverv nu, og jeg har en overbevisning om, at jeg kan finde mange pladser til de unge gennem det netværk, forklarer han.

Morten har tidligere solgt sin hud for at samle ind til udsatte unge. Dengang besøgte TV2 Nord ham, mens han sad i tatovørstolen. Du kan læse eller genlæse den historie herunder:

Vil hjælpe de unge på arbejdsmarkedet

Derfor er planen også, at bostedet skal bære præg af blandt andet iværksætteri, sådan at de unge udsatte kan få hjælp til at finde sin plads på arbejdsmarkedet.

- Dengang jeg var indenfor politiet, mødte jeg mange på den forkerte side eller på kanten med loven, som var kreative, havde store drømme, og som var initiativrige. Jeg sagde nogle gange til dem, at hvis de byttede det ulovlige ud med noget lovligt, ville de tjene mere på den lange bane, erindrer han.

I børnebrandsvirksomheden arbejdede Morten Grabowski Kjær derfor også meget med at tage unge ind, der endnu ikke havde fundet sin plads på arbejdsmarkedet.

- Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte. Og når man så finder den, så er de her medarbejdere så glade for jobbet og så entusiastiske, at det smitter af på os andre og højner arbejdsmiljøet, pointerer han.

TV2 Nord har tidligere besøgt Morten Grabowski Kjær, da han var ved Luksusbaby, hvor han og lageroperatørelev Trine Dahl Andersen fortalte om, hvordan virksomheden hjalp unge i arbejde. Det kan du se eller gense herunder:

Familiefølelse er nøglen

Når det nye bosted bliver en realitet, så er der flere værdier, som Morten Grabowski Kjær har fokus på.

- I min tid i politiet var jeg mentor for flere unge, og dengang kunne kommunen finde på at spørge, hvad jeg lavede med dem, da det gik godt med mange af dem, og der er et simpelt svar: Jeg inddrog dem i min familie. Jeg gjorde det familiært for dem, forklarer han.

Derfor skal det nye bosted heller ikke føles som et sted, man bliver anbragt.

- Det skal være et sted, jeg har lyst til at være og bo med mine børn, og derfor skal der også bruges lang tid på at bygge fundamentet, finde det rigtige team og alt det andet. Det er svært, men det skal det også være for, at det kan blive godt, konstaterer han.

Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte

Morten Grabowski Kjær

Hvor, hvornår og hvordan?

Men selvom processen kan være lang, og der stadig er flere detaljer, som ikke helt er på plads, så er erhvervsmanden altså ikke en, der sover i timen. Derfor håber han også på, at det nye bosted kan åbne allerede i det nye år.

- En drøm vil være at åbne efter sommeren 2025, så der håber jeg, det er i drift. Det er i hvert i fald min målsætning, forklarer han.

Hvor det nye bosted skal ligge, er dog endnu ikke bestemt.

- Jeg bor selv i Frejlev, og jeg har altid haft det sådan, at det ikke skal være længere væk end en radius af 50 kilometer fra os, så man altid kan køre derhen, uden man tænker, at det ikke kan betale sig, forklarer han.

Han fortæller desuden, at han allerede har modtaget flere ansøgninger fra folk, der gerne vil arbejde på bostedet, selvom det endnu ikke eksisterer.

Morten Grabowski Kjær og konen Ann-Louise Aasted stiftede sammen Luksusbaby.

Stadig at finde i erhvervslivet

Men selvom Morten Grabowski Kjær nu har kastet sig over et nyt omfattende projekt, så er det altså ikke ensbetydende med, at han ikke vil være at finde i erhvervslivet mere.

- Samtidig har jeg tænkt at finde et par mindre bestyrelsesrolle i erhvervslivet for at holde mig skarp på e-handel. Jeg har haft fingeren på pulsen de seneste 10 år, og det vil jeg gerne bibeholde. Så jeg har rakt ud til Business Aalborg og Business Rebild og spurgt efter en mindre rolle i de huse, så jeg kan bringe det med i bostedet, forklarer han.

Har du flere timer i døgnet end os andre?

- Nej, det har jeg dog ikke, giner han.

- Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting. Det skaber værdi for mig, og det svarer til en hobby, da virksomhed bliver min hobby, tilføjer han.


Turisme: Overnatninger i oktober redder en sløv sommer

Måske har du bemærket det? Turistsæsonen har varet lidt længere i år end normalt.

Det har været et godt efterår i Nordjylland.

I hvert fald hvis man arbejder med turisme. For der har nemlig været en del flere overnatninger i Nordjylland på både hoteller, vandrehjem, campingpladser og sommerhuse med videre i løbet af oktober.

Faktisk har der været knap 7 procent flere overnatninger i Nordjylland i oktober i år sammenlignet med sidste år. Og det er vigtigt, fortæller Tonny Thorup, der er direktør for Destination Nord.

- Det her er superpositivt, for det har været hårdt med to dårlige juli måneder to år i træk. Derfor er det både positivt og nødvendigt for branchen, siger han til TV2 Nord.

Det kommer ikke som et chok for Tonny Thorup, at der er flere overnatninger. Det havde han spottet ud fra de mange bookinger.

- Det er bare vigtigt med en lidt sen sæson, og en af grundene til vi har fået det i år, er at mange tyske gæster er kommet sent på sommeren og helt ind i efteråret, forklarer han.

I år har der været 320.495 overnatninger i Nordjylland i oktober. Det viser tal fra Danmarks Statistik.


Derfor sælges der endnu ikke billetter til Skagen Festival

Der skal nok komme en festival, forsikrer formand.

Billetterne til Skagen Festival er endnu ikke kommet til salg, og det har vakt undren hos nogle af de lokale.

For de har nemlig været vant til, at billetterne bliver sat til første søndag i advent, som i år faldt 1. december. Sådan har det ikke været i år.

Men det er der en god grund til.

- Vores musikudvalg har arbejdet hele efteråret på at få booket kunstnere. Vi har sådan set alle navnene på plads, men vi mangler stadig at få underskrevet de sidste kontrakter. Vi vil helst gerne undgå, både for vores og for gæsternes skyld, at der ikke er nogen, der hopper fra i sidste øjeblik, lyder forklaringen fra festivalsformanden Jesper Hegaard.

Jesper Hegaard forklarer yderligere, at det er det tidligere musikudvalg, som havde gjort det til en tradition at åbne for billetsalget første søndag i advent. De stoppede sidste år, og derfor åbnede billetsalget også på et anderledes tidspunkt sidste år.

Det manglende billetsalg har derfor ikke noget at gøre med restaurationsforskriften, der i længere tid har været oppe og vende i Skagen, da festivallen ikke hører under restaurationsforskriften, da det er et kulturelt arrangement.

Festivalsformanden regner med, at billetsalget åbner inden jul.

- Der skal nok være en festival til sommer, forsikrer han.


Paw og 36 kvinder i en kamp mod krybskytteri - Elefanterne faldt som fluer

Foto: Paw Gosmer

En mangeårig kamp mod brutalt krybskytteri i Sydafrika har båret frugt. 36 afrikanske kvinder har sammen med Paw Gosmer sikret, at langt færre dyr må lade livet.

Fra 10 millioner til 400.000.

Det er den drastiske nedgang i antallet af nulevende elefanter. For 100 år siden vrimlede det med dem, og i dag falder de på stribe. Det gør ondt på Paw Gosmer, hvis hjerte altid har banket for elefanterne.

Næsehorn og elefanter faldt som fluer rundt om os

Paw Gossmer

Op mod 100 elefanter bliver hver dag dræbt af krybskytter i Afrika i jagten på stødtænderne.

Dyrepasserens rejse

I 34 år har han været dyrepasser i Aalborg Zoo. I dag er han også europæisk direktør for naturbevaringsprogrammet Transfrontier, der står bag projekt Black Mamba.

Transfrontier holder til i Olifants West Nature Reserve, som ligger i Limpopo-provinsen i Sydafrika. I Limpopo-provinsen ligger Krüger Nationalpark, hvor Black Mamba udfører sit arbejde.

Aalborg Zoos egne elefanter var fra nationalparken, hvor Black Mamba-organisationen forsøger at bekæmpe krybskytteri. Og det var Paw Gosmers indgangsvinkel.

Som europæisk direktør i Black Mamba agerer han bindeled mellem Aalborg Zoo, projektet Black Mamba og Africa Tours. Projekt Black Mamba skal sikre, at krybskytter ikke får frit spil i Sydafrika.

- Næsehorn og elefanter faldt som fluer rundt om os, siger han om tiden, hvor han befandt sig på savannen i Sydafrika.

Nedenfor ses voldsomme billeder af næsehorn og elefanter, der er havnet i kløerne på krybskytter:

ADVARSEL

Dette indhold er sløret, da det kan virke stødende eller voldsomt for nogle.

Et dødt næsehorn efter at krybskyttere har været på spil. Foto: Paw Gosmer

ADVARSEL

Dette indhold er sløret, da det kan virke stødende eller voldsomt for nogle.

Her ses et næsehorn, som har fået fjernet sit horn. Foto: Paw Gosmer

Blev latterliggjort

Hvad skal de kvinder nu blande sig for?

Sådan lød meldingen fra kritikere, da projektet startede for 11 år siden. For Black Mamba er verdens første antikrybskytte-enhed udelukkende bestående af kvinder.

- Vi blev faktisk gjort grin med i starten, men et år efter var de færdige med at grine, lyder det fra den europæiske direktør.

Her 11 år senere har Black Mamba formået at nedbringe krybskytteriet med 76 procent i Limpopo-provinsen, og de seneste 11 måneder har kvinderne sat verdensrekord ved at sørge for, at der ingen drab har været på hverken elefanter eller næsehorn.

Og det har affødt stor international anerkendelse, heriblandt en FN-udmærkelse.

- Det er et kæmpe skulderklap, siger Paw Gosmer.

To af de 36 Black Mamba-kvinder. Foto: Paw Gosmer

Hvordan er det lykkedes? Ifølge Paw Gosmer har de valgt at tænke ud af boksen i stedet for at sætte hårdt mod hårdt. Det er 36 specialtrænede kvinder, der dagligt patruljerer for at opspore krybskytternes lejre og fælder.

- Vi tror ikke på, at det hjælper at slå ihjel for at beskytte noget andet liv, siger Paw Gosmer.

Derfor er det en våbenløs organisation, der i stedet forsøger at bringe kærlighed ind i projektet ved at engagere lokalmiljøet.

Er det ikke farligt for kvinderne at færdes uden våben?

- De er ikke nogen trussel, hvis de ikke bærer våben. Hvis de har våben, er du nødt til at skyde for at sikre dig selv, siger Paw Gosmer.

Elefanterne hører til i Afrika

Paw Gosmer

Se Indblik-programmet hvor Paw Gosmer besøgte TV2 Nord og fortalte om hans arbejde med krybskytteri. Det kan også ses på tv2nord.dk og TV2 Play.

Hvem Ka' - kvinderne

Særligt for det område hvor Krüger Nationalpark ligger, er, at det er kvinderne, der har den opdragende effekt, og det vælger Transfrontier at bruge til deres fordel. Organisationen består derfor udelukkende af kvinder.

Paw Gosmer mener desuden, at kvinder har en evne til at spotte, når noget er, som det ikke plejer at være.

- Det bliver hurtigt opdaget, hvis der er nogle fodspor, der ikke hører til, hvis der er klippet i et hegn eller hvis noget græs vender den forkerte vej. Her er kvinderne knivskarpe, siger Paw Gosmer.

Foto: Paw Gosmer

Synlighed og fastholdelse er nøglen

Synlighed i lokalsamfundet er altafgørende for organisationen. De 36 kvinder, som Black Mambas består af, patruljerer, og hjemme i lokalsamfundet har de øjne og ører åbne, i håb om at man på den måde kan forebygge og forhindre krybskytterne i at slå til.

- Det har en visuel effekt, der gør, at folk holder sig tilbage, siger Paw Gosmer.

To former for krybskytteri

  1. Den organiserede form, der er ren berigelseskriminalitet, hvor gamle mafiabander står bag, og tjener rigtig mange penge. De er typisk på jagt efter elefanter og næsehorn og andre dyr med en høj markedsværdi på det sorte marked.

  2. Bush meat krybskytteri. Det er jagt med snarer, hvor det ofte er fattige folk, der går på ulovlig jagt efter kød. Der bliver sat tusindvis af snarer hver dag rundt i Afrika. Jagten med snarer er en jagtform, der giver voldsomme skader på dyrene.

Men det er ikke til at komme udenom, at der er enorme pengesummer på højkant. 100.000 amerikanske dollars for et kilo næsehornshorn.

- Det er mere end dobbeltprisen for guld, siger Paw Gosmer.

Det gør det til verdens fjerde største kriminelle økonomi.

Derfor handler det om at ændre lokalbefolkningens mentalitet og syn på dyrene. Derfor har Transfrontier igangsat et nyt skoleprogram, Bush Babies, der omfatter ti skoler i de fattigste områder.

- Vi arbejder med folk, der bruger det samme ord i deres lokalsprog for mad og for dyr, så for at nuancere og åbne hjerterne for vigtigheden af at passe på den her fantastiske natur, de ligger oppe af, har vi startet det her program, siger Paw Gosmer.

Undervisning i den natur, de lever i og et kendskab til de dyr, de lever lige op og ned ad, er vigtig.

- Det er jo det der med, at hvis man ikke elsker naturen, hvorfor skulle man så passe på den?, afslutter Paw Gosmer.

Paw Gosmer arbejder - foruden arbejdet med dyr - også som vikar på et bosted ved Gravlev.